Bragt i Højskolebladet nr. 4 2026, tema om natur of fællesskaber.
Mange at de tidlige højskoler lå i landbrugsområder og havde landbrug knyttet til skolen. Det gjaldt f.eks. Askov, Rødding, Vallekilde og Testrup, hvor landbruget bidrog til skolens økonomi og til delvis selvforsyning. De fleste elever kom fra landbruget og kunne føle sig hjemme på skolen, hvor de ud over dannelsesfagene lærte bl.a. om landbrugsteknik, landmåling, husdyrhold og husholdning samt nye dyrkningsmetoder som f.eks. afgrøderotation, og de blev introduceret til nye organisationsformer, herunder andelsselskaber.
Fra omkring 1950 kom eleverne i mindre grad fra landbruget og mange direkte fra gymnasiet. De efterspurgte andre undervisningsformer, gerne med en blanding af det politiske og praktiske.
Mange højskoler var dermed i en omstillingsproces. Skolerne overgik fra at være private til at være selvejende, og flere nedlagde deres landbrug. Samtidig opstod der i 70’erne en voksende miljøbevidsthed i befolkningen med opmærksomhed på de stadigt mere synlige samfundsudfordringer. Forurening af vand og luft, og oliekrise blev centrale temaer sammen med bl.a. forsyningssikkerhed, den kolde krig og en stigende arbejdsløshed.
Mange højskoler tog konkret fat i den nye dagsorden og udviklede undervisningen til at omfatte bl.a. økologisk jordbrug og vedvarende energi. Ofte godt hjulpet af projektmidler fra den statslige pulje vedrørende ungdomsarbejdsløshed der oprettedes i 1978. Senere kom ordet "bæredygtighed" ind i sproget, og klimaet blev en væsentlig del af dagsordenen fra begyndelsen af 1990-erne.
Visionen rettede sig mod selvforsyning med sunde madvarer og mod forureningsfri energi. Undervisningen søgte at sammenkoble den politiske dagsorden med konkrete aktiviteter. Kunne man omsætte den interesse og det engagement, mange elever kom med, til undervisning? Kunne man opbygge ny viden, som eleverne kunne bruge efter højskoleopholdet?
Nogle højskoler havde stadig landbrugsjord og dermed muligheder for at gå i gang med økologisk produktion. I undervisningen blev der eksperimenteret med nye dyrkningsmetoder, og eleverne producerede grøntsager, der blev brugt i køkkenet. De kunne ikke dække skolernes behov hele året og blev suppleret med indkøb hos de nystartede økologiske landbrug. Det var før økologiske grøntsager kom ind på supermarkedernes hylder.
Højskoler iværksatte sammen med eleverne byggeri af sol-, vind- og biogasanlæg, der kom til at fungere som demonstration af, at det var muligt at lave varmt vand og elektricitet fra vedvarende energi. Det var der mange der ikke troede på dengang. Arbejdet involverede ofte lokalsamfundene og blev udgangspunkt for en lokal oplysningsindsats. Nogle højskoler arbejdede sammen med lokale virksomheder, der producerede dele til eller hele sol og vindanlæg, og hvor højskolerne nogle gange blev de første kunder. Der oplevedes frem mod år 2000 pionerånd og store ændringer også i forholdet til natur, miljø og energi. Arbejdet med økologi og vedvarende energi foregik med tæt kontakt til faglige miljøer på universiteter og i samarbejde med danske og internationale organisationer. Og dermed pegede undervisningen frem mod et fortsat engagement for eleverne efter højskoleopholdet.
Af René Karottki, tidligere lærer på Danebod Højskole