Aktiviteter

Højskolehistorisk Forum: Hvad vil vi med historien?

Den 19. november 2025 kl. 11.00-16.30 på Vallekilde Højskole afholdes dette års Højskolehistorisk Forum i samarbejde mellem Højskolehistorisk Forening og FFD under overskriften: Hvad vil vi med historien?

Mød blandt andre: historiker Jes Fabricius Møller, højskoleforstander Nelima Lassen og viceforstander Stig Skov Mortensen.

Dagen vil byde på en blanding af panelsamtale, inspirationsoplæg, fælles drøftelser og besøg på Vallekildes arkiv, der er drevet af frivillige. Det hele sluttes af med en fælles, historisk rundvisning på Vallekilde Højskole. Mødet har til formål at gøre os klogere på, hvordan vi både kan bevare historien til gavn for eftertiden og samtidig inddrage og bruge historien – både den fælles og enkelte højskoles – til gavn for nutiden og den højskolepædagogiske praksis. Enten som fag, til morgensamlinger, foredrag eller temadage. Desuden drøfter vi historiens fornyede betydning og vigtighed i en geopolitisk krise- og krigstid, hvor politikere taler om demokratisk beredskab og højskoler i én og samme sætning.

Du kan tilmelde dig nu ved at følge linket her.