Vandrebøger som kilde til fortællingen om højskolens virkningshistorie
Indimellem kan man være heldig at støde på en bog med omhyggeligt håndskrevne sider og måske også indklæbede fotografier. Det er nok en vandrebog, som måske har ligget stille et halvt hundrede år eller mere. Måske hedder bogen Sværmen, Rundtenom, Perpetuum Mobile, Det ubrydelige Baand eller Brevduen, som de bøger jeg ved har eksisteret efter elever på Rødding Højskole i Sønderjylland. Hans Lund var historiker og var kendt viden om som forstander i årene 1926-1952.
I vandrebøgerne kan man dykke ned i en tid, hvor en flok højskoleelever på skift, måske med måneders mellemrum, hver især og med blæk, fortæller om deres videre liv efter et uforglemmeligt højskoleophold. Måske mødes flokken i tidens løb, til jubilæer og fejringer. Måske er vandrebogen den eneste kontakt mellem de tidligere højskoleelever. Under alle omstændigheder er kontrasten til nutidens sociale medier enorm.
Beretningerne i vandrebøgerne kan vise sig at være alle tiders kilder til den store omvæltning, landbosamfundet undergik hen over midten af 1900-tallet og som vi nu ser røgen af. Individuelle livsfortællinger, der tilsammen tegner et ret ensartet mønster af en tid, der egentlig ikke er så langt væk, men som synes fjern, fjern, fjern.
Vandrebøgerne Brevduen er indledt af en flok karle på vinterholdet 1946-47 på Rødding Højskole. Alle kom de fra landbosamfundet og alle fik de pladser i omegnen eller på højskolen fra et halvt til flere års varighed, alle kom på landbrugsskole, aftjente værnepligt, nogle kom på Askov Højskole og enkelte kom endda udenlands. Af livsfortællingerne ser vi, hvordan de tidligere elever erhverver sig eller overtager en landejendom, bliver gift, typisk med en tidligere Rødding-elev, danner familie, udvider såvel familie som landbrugsbedrift som aktiviteter og socialt netværk i et næsten forudsigeligt livsmønster. Især karlene engagerer sig i foreningsliv, kirke- og skoleforhold og i forskellige andelsforetagender.
Nogle når til tops som formænd, Martin Nielsen i DLG og Henning Rasmussen i Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Løbende kommenteres indenrigspolitik, oftest ud fra partiet Venstre og udenrigspolitik ud fra vestlig liberal tankegang. Også forstander Lund bidrager til vandrebogen, når lejlighed bydes. I 1947 skriver han såedes på vers: ”En ensom Vandring ej staar os an, / vi flokkes fluks, hvor mødes vi kan - / vort Mod til Farten da bliver frit, / og det gaar fint, naar blot vi holder Trit”.
Efter en vandrebogssammenkomst så sent som i 1999 blandt brevskriverne, stiller den tidligere landbrugslærer på Rødding og senere forstander på Riber Kjærgaard Landbrugsskole, Ejner Jensen, et spørgsmål bordet rundt: “Hvad såede vi?” ud fra en sidste vers i en netop afsungen højskolesang af Johannes Jørgensen: “Af høsten skal det kendes, hvad du gik ud at så”. Henning Rasmussen grundede over spørgsmålet og skrev så i sit indlæg i vandrebogen i november senere på året: “Helt sikkert er det – uden den påvirkning, som Hans Lund, lærerne og kammeraterne på Rødding gav mig, havde jeg været dårligere udrustet til at løse de opgaver, som jeg har været valgt til gennem alle årene. Efter højskoleopholdet var jeg sikker på, at mit liv burde være mere end det rent landbrugsfaglige, da jeg er blevet gjort opmærksom på andre og væsentlige samfundsopgaver end de rent faglige. Mine forældre og senere min ægtefælle havde samme indstilling til livet, dets indhold og målsætning, var en god og naturlig støtte. “Øjet opladt hånden øvet / tanken på flugt over støvet”. Lad Hostrups ord være mit svar. Uden at være dommedagsprofet, er det en mangel i den ny tids bondes viden, og gør nemt livet enøjet. Men da de ikke ved hvad de savner er det dem også underordnet og ligegyldigt”.
Pigernes vandrebøger er typisk fortællinger om familieliv og det fremgår hvordan de gifter sig ind i landbolivsformen med dens faste livsmønstre gennem år og dag. Efterhånden ses det dog, at kvinderne er de første til at bryde ud af mønsteret, dvs. i første omgang omdefinere deres kvindelige arbejdsområder til lønarbejde, det vil sige ofte i byerne.
Vilkårene for landbolivsformen ændrede sig med mekanisering og affolkningen af landområderne. Den grå Ferguson erobrede land, gjorde arbejdskraft overflødig og medvirkede dermed til afvandring til byerne fra begyndelsen af 1950’erne. Medhjælperne først, kvinderne så – og de drog ind til den kultur, de hidtil havde profileret sig imod. Den enkelte gård med dens alsidige produktion og landbolivsformens fine dynamik i hjem og bedrift, som forstander Hans Lund fremhævede i sine mange foredrag og samtaletimer, blev i langt højere grad led i et større markedsorienteret system, hvor gårdens helt særlige karakter ikke talte som før og hvor gældsætning og tvangsauktion af urentable bedrifter blev noget man måtte forholde sig realistisk til – også i vandrebøgerne.
Vandrebogsserien Brevduen blev indleveret til Vartov-arkivet i 2010 og ved arkivets lukning samme år blev den overdraget til Rigsarkivet.
For nylig kom Brevduen igen frem i lyset, idet forfatter og journalist på DR2 Niels Krause-Kjær netop har bearbejdet sin fars, Svend-Erik Krause-Kjærs vandrebogs-beretninger i fiktionsform i bogen Ude for uden. Bogen er således både et tidsbillede fra Rødding Højskole og fra landbosamfundet, oplevet på Gammeltoft ved Kattrup syd for Skanderborg. Godt at fortællingen kommer frem om denne vigtige periode i Danmarkshistorien – set i et særligt perspektiv.
Mette E. Havsteen-Mikkelsen, etnolog, 11.9.2025
Niels Krause-Kjær (2025): Ude for uden. Lindhardt og Ringhof.