Af Kjeld Krarup Illustrationerne er udarbejdet af kunstneren Mette Agerbæk til en film om Højskolen Brogården fra 1990'erne.
Gave og gåde Højskolens opgave er at vække folk til undren - til at se, at livet ikke bare er centreret om mennesket, men er en gave og gåde. At vi står over for et værensmirakel, at noget er - og ikke er intet.Højskolebladet nr. 5, 2021, side 12)
Fra fag til livsoplysning Det er godt nok med fag, men der skal hele tiden gås et skridt tilbage. Alle konkretioner i højskolen skal hvile i, at vi går et skridt tilbage til tilværelsen som ånd, som gave og gåde. Til livsoplysning. Så kan man gå fra det fælles, skridtet tilbage, og så ud foran til fagene, hvor der kan tilbydes mange forskellige ting. Og det må gerne være sjovt, lærerigt og af hobbyagtig karakter, men det må ikke udarte sig til åndløs adspredelse, og derfor er skridtet tilbage til livsoplysningen afgørende.Højskolebladet nr. 5, 2021, side 12)
Menneske først, og hvad så? Det er ikke højskolens opgave at gøre eleverne kristne, men at åbne dørene for en åndelig og religiøs forståelse, der gør, at de kan stille spørgsmålet: Menneske først, og hvad så ? Højskolebladet nr. 5, 2021, side 13)
Oplivelse Højskolerne har udviklet sine elever, så de kunne gå ud og lykkes i deres egen tilværelse i fællesskaber i form af fx. andels-, skytte-, brugs- og gymnastikforeninger. Derudover har man gjort det gennem en pædagogik, som lagde vægt på en anden skoleoplevelse end latin-, real- og landsbyskolernes. På højskolen har man i langt højere grad lagt vægt på en livfuld pædagogisk oplevelse, som man nok ikke altid har levet op til, men det oplivende blev i stigende grad et element i højskolepædagogikkens dna.Højskolebladet nr.7, 2019, side 8)
Dannelse og historiebevidsthed Nogle højskoler bevæger sig væk fra klassisk dannelse og historiebevidsthed. Man forsøger i for høj grad at tiltrække mennesker ud fra en individuel oplevelsespræmis, som er en del af den moderne selvopfattelse i stedet for for at blive klogere på sine omgivelser og sit lands historie. Det er knæfald for individets adspredelsesbehov. Det er svært at holde fast i et livssyn, hvor den enkelte også skal underlægge sig.Højskolebladet nr.7, 2019, side 9)
Til nytte i livet Højskolens formål er at give den voksne ungdom, der søger en videregående oplysning og kundskab, en undervisning, som kan komme til nytte i livets forskellige stillinger. Dette formål søges opnået ved gennem foredrag at oplyse de unge både om vort eget folk og menneskeslægtens historie, ved at gøre dem bekendt med vor litteratur og ved at hjælpe dem til færdighed i at bruge modersmålet såvel mundtligt som skriftligt samt i det hele give dem lejlighed til erhvervelse og udvidelse af de kundskaber, der hører til almindelig dannelse.Grundtvigs Højskoles formålsparagraf, 1882 .Til dette tilføjer højskolens forstander Ernst Borup i 1928:
... vi lever ofte et overfladisk liv, optaget af øjeblikkets tildragelser. Vi glemmer tit, at vort folk ikke blot er os, der lever nu,men dem, der levede før, og dem, der kommer efter. Vi er kun de øjeblikkelige bærere af det danske folks liv. Dette liv er en uafbrudt strøm, der har sit udspring i fjerne tider, og som gennem os strømmer videre til ufødte slægter.Lyngby-Bogen 2018 , side 134)
Meningen med livet Højskolen skal være et sted for den lidenskabelige amatørisme. Derfor er der noget galt med en højskolelærer, der bliver ansat på sit fag, men aldrig når længere end til at beskæftige sig med det skide fag.
En forstander skal sørge for i ansættelseskontrakten at forpligte læreren til at påtage sig undervisning uden for sit fagområde, så hun ikke får lov til at krybe i ly bag sit fag, men bliver tvunget til at overveje bl.a. meningen med livet.
Den lighed mellem en elev og en lærer, som højskolerne taler meget om, kan aldrig være en lighed på det faglige område - så er læreren for dårligt funderet. Den egentlige lighed opstår først dér, hvor elev og lærer sammen og i fællesskab kaster sig ud i det risikable projekt at prøve at famle sig frem til, hvad der er meningen med livet.Højskolebladet 2.12.1994, side 579.)
Det hele menneske Folkehøjskolen er folkelig - ikke blot fordi den indbyder uden undtagelse hele folkets ungdom, men især fordi den samler sig om de værdier, hele folket kan være fælles om.
Højskolen arbejder ud fra det syn, at de rigeste værdier et folk ejer i sin historie og digtning, kunst og videnskab, natur og folkelig kultur kan rækkes til alle, der hører folket til - uanset stand og stilling, og selv om alle naturligvis ikke kan tage imod i samme omfang.
Medens andre skoler fra børneskolen til universiteter - ialt fald hidindtil - væsentligt har samlet sig som om at uddanne intelligenssiden af mennesket, så har det ligget i højskolens væsen at sigte mod det hele menneske - altså også fantasi og følelsesliv.
Medens alle højere skoler sigter mod en erhvervsmæssig uddannelse, hvad der også er deres opgave, så har højskolen det privilegium, at dens elever har lov til at samle sig om deres personlige interesser og udvikling, men forhåbentlig vil skolen samtidig give den enkelte mulighed for at se sig selv og sit arbejde i en større sammenhæng.Højskolebladet , 18.1.1974, side 23.)
En folkelig sammenhæng Og det er da også vigtigt at fastholde, at højskolens opgave altid har været at gøre de svage i samfundet stærkere. Men man har netop ikke gjort det ved at smiske, at enhver kan blive salig i sin tro.
Højskolen har gjort det ved at betone, at den enkelte ikke er alene, frit i luften svævende, men er en del af en større sammenhæng, en folkelig sammenhæng.Vallekilde Jerusalem , Hovedland, 1989, side 46.)
Lærdom baseret på erkendelsestrang Ifølge sin natur er en højskole ikke en uddannelsesanstalt, der stiler mod at fabrikere elever, der efter endt skoletid belønnes med svendebrev som faglært billedkunstner.
En højskole er uden autoritet et frit mødested for mennesker med et behov, der rækker ud over det nødtørftigste. Enhver har vel sine drømme, sine ambitioner, langtrækkende perspektiv beklædt med ønsker og forhåbninger.
En højskole kan være første station på ruten mod det ukendte bestemmelsessted. Ingen grænsepæle tvinger de studerende ind i præstationsræs eller eksamensresultater.
Kort sagt: lærdom baseret på erkendelsestrang.Kunsthøjskolen på Holbæk Slots Ladegaard 1965 - 1985. )
Lavskole? Det eneste jeg har at indvende mod pastor Hansens skole er bibeholdelse af navnet "højskole". Det er jo i virkeligheden et fuldstændigt meningsløst og fuldstændig uberettiget fordringsfuldt navn, når man betænker den undervisning, der kan gives i nogle måneder, bygget på et så tarveligt underlag som den undervisning, de unge medbringer fra vore almueskoler.
Jeg ville meget hellere have brugt navnet "lavskole", thi lavt og jævnt må den undervisning drives, som de unge med deres ringe udvikling og oplysning kan drage nytte af.Indre Missions Tidende , aug. 1887.)
Hvor folkets trang møder lærerens evne Der hvor folkets trang - som kan være forskelligt på forskellige steder og til forskellige tider - møder lærerens evne, dér ligger højskolens gerning.Folkehøjskolemødet i Kristania , april 1872.)
En dansk medborgerskole Til al kamp hører der kundskab og træning - i besættelsens år var det kundskab om sprængstof og skydevåben - nu til fredens gerning er det anden færdighed, der kræves.
Men netop derfor er der brug for en skole, hvor vi kan tilegne os den fornødne viden, hvor vi kan lære hinanden at kende, hvor vi kan opøve os i fortrolighed med et menneskeligt samfunds forskellige former.
Men fremfor alt et sted, hvor vi kan opildne hinanden til årvågen vagt, eller for at sige det med Monrad: hvor vi kan fylde vor vilje og vort sind med folkets almindelige anliggender.
En dansk medborgerskole er det, vi vil rejse.Højskolebladet , 13.12.1946, side 575.)
Menukortet må skrives til tiden Demokrati forudsætter kvalificeret, aktiv medleven. For Grundtvig var folkeoplysning og folkestyre hinandens forudsætninger. Det er kernen i hans "skolen for livet".
De første folkehøjskoler var især for bønderkarle og senere bondepigerne.I dag er vi i en vis forstand alle bondedrenge og -piger. Behovet for overbliksgivende, sammenfattende oplysning er enormt.
Men menukortet må skrives på en måde, så det taler til tiden. De højskoler, der ikke forstår det fortjener næppe andet end at komme på museum.Politiken , lederen, 18.10.1992.)