Bragt i Højskolebladet nr. 5 2025, tema om generationskløfter.
Mange skoler havde vanskeligt ved at kapere de unges oprør og krav om indflydelse. Filmen Højskolejournal fra 1969 viser tydeligt, hvordan elever på Vallekilde og Krogerup kræver indsigt og medindflydelse, imens forstandernes ledelsesbeføjelser bliver udfordret igen og igen. På nogle skoler opstod der i staben så stor uenighed om omfanget af elevernes indflydelse, at det kulminerede i ødelæggende konflikter. Størst blev det på Askov Højskole højskolebevægelsens flagskib. En gruppe lærere fra skolen smækkede med døren og dannede den socialistiske Kolding Højskole, hvor titlen som forstander gik på skift. Hele 64 nye højskoler blev oprettet fra 1970 til 1990. Herunder flere med erklæret socialistisk sigte.
Nye pædagogiske tanker var ligeledes en del af oprøret. Stærkest med oprettelsen af den Rejsende Højskole i Tvind. Der var ikke det, man ikke i fællesskab kunne udrette: som at istandsætte en rutebil og køre til Nepal og hjem igen. Hvilket blev beundret af mange. Først da Tvindsamvirket i bestræbelserne på at redde verden lukkede sig om sig selv mistedes sympatien.
Stormen fra et ungdomsoprør er derfor ikke fremmed for højskolerne. Det interessante i dag er, om det opgør der finder sted i dagens ungdomskultur, kan betragtes som et nyt ungdomsoprør.
Udtrykket er måske ikke så larmende i dag med musik og megafoner og kan ikke betegnes som en fælles ideologisk bevægelse. Men på en række områder som klima, køn, racisme, identitet og sundhed siger dagens unge klart fra over for det eksisterende og ønsker nye veje.
Alle disse temaer afspejles i højskolerne i dag. Som Ludvig Schrøder, Askov Højskoles legendariske forstander, sagde, så opstår højskolen dér, hvor lærernes evner møder elevernes trang. Elevernes trang er udtalt, og afspejles derfor i skolernes fagudbud. Den afspejles mest vellykket, når trangen og lysten indgår i samspil med lærernes faglighed og institutionens tradition, og nye løsninger og perspektiver opstår. Hvor balancen skal ligge i dette samspil, har hver generation sin mening om.
Hvor det gamle ungdomsoprør især ville nedbryde forældregenerationens værdier, så handler de unges oprør i dag i højere grad om at bygge noget nyt op. Nye værdier og fællesskaber.
Det afgørende for højskolen er så med sin tradition at kunne spille med, og medvirke til at finde svar i en verden med ret så alvorlige dagsordener.
Højskolehistorisk forening