Bragt i Højskolebladet nr. 8 2025, tema om skønhed.
At dannes via æstetik er filosofien om at vække og danne den almene befolkning gennem deres beklædning og daglige omgivelser lige fra arkitektur, indretning af bolig og arbejdsplads, redskaber til brugs- og pynteting. Filosofien har rod i 1700-tallets tyske filosofi og oplysningstiden om, at ethvert menneske er et selvstændigt individ med eget ansvar. Filosofien blev til en æstetisk humanistisk bevægelse og et af midlerne i dannelsesprocessen for at få en uvidende almuebefolkning både på landet og byen samt det jævne borgerskab til at blive selvstændigt tænkende individer.
Æstetik vækker følelser, der får den enkelte til at reflektere og tage stilling mod kønt eller grimt, godt eller ondt, sandt eller usandt. Den tyske digter og historiker Friedrich Schiller (1759 – 1805) udtalte, at man som barn præges af omgivelserne. Derfor bør den æstetiske opdragelse allerede begynde i barndomshjemmet gennem boligen og dens indretning, brugs- og pynteting. Da det var en humanistisk opdragelse, blev antikkens kunst det store forbillede. Børn skulle lære ”den gode smag” at kende og få den ind under huden ved at bruge kroppens lemmer som arme, hænder og fingre. Pigerne kunne opdrages ved at udføre håndarbejde og drengene sløjd. Begrebet ”den gode smag” blev indført som en norm, hvor detbestemte, hvad der var den rette æstetik.
Den politiske, økonomiske og kulturelle magt gennem 1800-tallet lå hos borgerskabet, men da demokratiet indførtes i 1848, var det et ønske, at almuen blev opdraget til at optage borgerlige normer som ordentlighed, nøjsomhed, pligtopfyldelse, pertentlighed og regelrethed. De borgerlige og den gamle elite var bange for, at ”masserne” - den uvidende almue og de nye socialister - ville omstyrte det eksisterende samfund, og derfor førtes en kamp for at uddanne og opdrage dem.
Samtidig var 1800-tallet den periode, hvor Danmark kæmpede for at overleve som stat og folk efter statsbankerot, tabet af flåden, af Norge og sidst hertugdømmerne i krigen i 1864. De gudelige og åndelige vækkelser, der kom som følge af pietismen og oplysningstiden havde navnlig gennemslagskraft i landområderne og var i høj grad med til at bevidstgøre almuen. Ledende kvinder og mænd inden for den grundtvigske højskolebevægelse blev ihærdige formidlere af ”den gode smag” til deres elever gennem fag som håndarbejde, sløjd og andre former for husflid.
Kirsten Rykind-Eriksen