Formand Mogens Hemmingsen bød velkommen og forudså, at foreningen i løbet af dagen ville skifte navn fra Foreningen for Folkehøjskolens Historie til Højskolehistorisk Forening. Han spillede bolden videre til bestyrelsesmedlem Anette Wolthers , der førte os gennem programmet.
Jakob Mejlhede Nielsen
Nutid og fremtid Grundtvig Højskoles forstander Jakob Mejlhede Nielsen talte under overskriften "Sådan forstår jeg vores højskoleopgave i dag".
Udgangspunktet for højskolernes virke er den eksisterende lov, som er under revision. Friheden er central både i traditionen og i højskoleloven. Men den er under pres i disse år fra befolkningen, fra staten og fra højskolerne selv. Det rejser spørgsmål af typen: Vil befolkningen også fremover kunne se formålet med at yde tilskud til højskoler? Vil statens fokus på effektivitet, kontrol og kortsigtet nytte øges? Er højskolerne én bevægelse med forankring i folkelige baglande, eller er skolerne blevet (for) forskellige?
Det fundamentale spørgsmål er måske, om højskolen skal være medspiller eller modspiller til det professor ved Copenhagen Business School Ove Kaj Petersen kalder "konkurrencestaten". Velfærdsstatens "efterfølger", der ser værdier og kultur som redskaber for konkurrenceevnen og har fokus på at uddanne borgerne til selvrealisering via arbejde.
Grundtvigs Højskole søger en midterposition, så eleverne får mulighed for at vælge fag, der kvalificerer til en uddannelse eksempelvis som fotojournalist, men den vil ikke være en "linjehøjskole".
Oplægget blev afsæt for gode drøftelser bl.a. af: Den nødvendige balance mellem muligheden for at etablere nye højskoler, som kan bidrage til skoleformens udvikling, og for at de eksisterende skoler har en størrelse, så også de kan udvikle sig. Forskydninger mellem stat, marked og civilsamfund i retning af markedsdominans. Elitære politiske løsninger fra oven overfor folkelige politiske løsninger fra neden. Højskolen som mødested for mennesker med forskellige baggrunde. Tillid som samfundets og højskolens fundament. Etc.
Jakob Melhede sagde afslutningsvis:
Fællesskabelse på lokalt, nationalt og globalt plan er vigtigt undervisningsstof på Grundtvigs Højskole!
Fortid og historie De tidligere lærere ved skolen Lars Thorkild Bjørn, Ole Vind og Agnete Bjerre talte om "Grundtvigs højskole i Hillerød i højskolehistorien".
Grundtvigs Højskoles historie strækker sig over mere end halvandet århundrede, og skolen har haft tre forskellige geografiske placeringer og endnu flere bygninger.
Lars Thorkild Bjørn fortalte om, hvordan det seneste skolebyggeri i 1988 delte lærerkollegiet i tilhængere af henholdsvis renovering og nybyggeri. "Nybyggerne", som Lars Thorkild selv tilhørte, sejrede bl.a. af økonomiske årsager. Der blev opført en ny skole, og den gamle blev revet ned. Men vigtige højskolehistoriske minder blev bevaret i forbindelse med flytningen.
Begtrups stue var en del af den gamle Frederiksborg Højskole, hvis første forstander var Holger Begtrup. Stuen blev tegnet af arkitekt Martin Nyrop som indretningsudkast til Københavns Rådhus, og den er genindrettet i Grundtvig Højskoles nuværende bygning. Dagens brunch og foreningens generalforsamling blev afviklet i denne fine ramme.
Nyrops Hus er Grundtvig højskolens atelier. Træbygningen er formentlig opført som arkitekten Martin Nyrops tegnestue, da han udformede bygningerne til Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København 1888. Den lå, hvor Københavns Rådhus nu ligger, og Nyrop har muligvis begyndt projekteringen af rådhuset her. Der findes et tilsvarende hus på Frilandsmuseet, som bl.a. har tjent som gymnastikhus for Grundtvigs Højskole i Lyngby. Skolens arkitektuddannede pedel Torben Blix har sammen med sin kone Eva Lisa Bøytler beskrevet Historien bag Nyrops Hus i Grundtvigs Højskole årsskrift 2008.
Nogle af deltagerne foran Nyrops Hus
Ole Vind indledte fortællingen om sit virke som skolearkivar med at citere N.F.S. Grundtvigs verselinjer:
Ja, kæden af kærminder man sagtens prise tør: jo stærkere den binder, des friere den gør.
fra Nu skal det åbenbares .
Herefter viste han elevbilleder, mindebøger med hilsener, vandrebøger med gamle højskoleelevers udveksling af "opdateringer" o.s.v. Det gav mulighed for at fornemme tidsånden med flere sanser - nogle af billederne opbevares i stadigt duftende "forstandercerutkasser".
Grundtvig Højskoles fotoarkiv
Agnete Bjerre begyndte sit virke ved Grundtvigs Højskole i 1952 og fortsatte i næsten fire årtier. Da hun startede havde sommerpigerne otte ugentlige håndarbejdstimer, og de glædede sig over, at krigens varemangel var overstået, så der igen kunne købes materialer. Agnete fortalte om og viste eksempler på håndarbejder fra tider, hvor pigerne stadig drømte om en passende gårdmand, og nogle stod tidligt op for at sy udstyr. Vævning og kjolesyning indgik også i uddannelsen til landhusmor. Højskolerne profilerede sig indbyrdes ved design og farvevalg på navneklude, strikkeposer, babytøj o.s.v. Oprøret mod den obligatoriske indføring i håndarbejde blev på Grundtvigs Højskole indledt af en københavnerpige med røde negle i 1953. Men der blev syet endnu et årti, senere kom stoftryk og plantefarvning på skemaet.
Navneklud med eksempler på syteknikker
Generalforsamling Dagen sluttede med foreningens årlige generalforsamling. Den blev afviklet i Begtrups stue og i overensstemmelse med traditionen. Henrik Køber var dirigent, beretningen blev taget til efterretning, regnskabet blev godkendt, forslagene til justering af vedtægterne blev vedtaget, Anette Wolthers og Lars Høbye blev genvalgt til bestyrelsen, Hans Grishauge blev valgt som første Ole Vind som anden bestyrelsessuppleant, og Kirsten Floris blev valgt som revisor.
Vedtægtsændringen medførte, at foreningen - som forudsagt af formanden ved dagens begyndelse - skiftede navn til Højskolehistorisk Forening.
Se årsberetningen 2012-13.
Statsspillet førte til, at nogle elever oprettede fristaden Grundiania.
Tekst og foto: Bestyrelsen ved Lars Høbye