Folkehøjskolehistorisk Forum
Fortidens, nutidens og fremtidens højskoler
Anledningen var Foreningen for Folkehøjskolens Histories første offentlige arrangement. Det blev en inspirerende dag med oplæg, samtaler, sange og højskolestemning.
Foreningens formand, Mogens Hemmingsen fortalte i sin velkomst, at foreningen ønsker at bevare højskolehistorien som afsæt for perspektivering af nutidens og fremtidens højskoler. Herefter lagde oplægsholdere, som repræsenterede flere generationer og forskellige højskolesyn, op til tre runder af cafésamtaler under Kirsten Floris ledelse.
Temaerne var:
Hvilke personlige højskolehistorier kan vi bringe til torvs på tværs af generationer?
Hvordan kan vi folde højskolens historiske bagage ud i dagens Danmark?
Hvad kan vi se af muligheder for en levende og fremtidsvendt formidling af højskolehistorie?
Anette Wolthers og Ane Kollerup talte om højskolehistorie i to generationer. Anette tog udgangspunkt I sine erfaringer fra Egmont Højskolen og Kolding Højskole. Hun lagde vægt på højskolens traditioner for kritisk tænkning, udfordring af vaneforestillinger og indsats for bæredygtighed. Kolding Højskoles banebrydende arbejde med økologi i 1970'erne er et sigende eksempel.
Ane fortalte bl.a. med udgangspunkt i oplevelser som elev på Testrup Højskole om betydningen af det netværk et højskoleophold giver, om at realisere fantastiske ting sammen og om givende dialoger uden facitliste. "Da vi havde brug for musik til en kulturaften på havnen i Køge, fandt jeg en spillemandskvartet gennem mit højskolenetværk."
Finn Slumstrup og Charlotte Eriksen lagde op til samtaler om, hvordan højskolens historiske bagage kan foldes ud i dagens Danmark.Med udgangspunkt i erfaringer fra Askov, Snoghøj og Vallekilde fremhævede Finn nødvendigheden af at aktualisere højskolehistorien i en levende, nutidig praksis på skolerne. Han fremhævede også, at højskolens folk skal være til at få øje på i offentligheden, og at skolerne skal invitere danskerne - uanset etnisk oprindelse - indenfor. "Tag Højskolesangbogens utrolige succes som tegn på, at danskerne gerne vil møde den historiske bagage," lød hans afsluttende opfordring.
Charlotte fortalte om sit engagerende ophold på Rødding Højskole. Hun så højskolen som en øjenåbner og som et sted, hvor mennesker kan møde og opdage sig selv. Charlotte understregede også vigtigheden af, at højskolen fastholder sin egenart som miljø for dannelse mere end uddannelse. "Man skal skynde sig langsomt," sagde hun med henvisning til et interview med generelsekretær i højskoleforeningen Niels Glahn på TV2.
Jesper Øland har erfaringer fra bl.a. Ry Højskole, og han er forstander for den nye Roskilde Højskole. Jesper rejste vigtige spørgsmål til Foreningen for Folkehøjskolehistories virke: "Hvordan sikrer man, at højskolens arv ikke bliver dens død? Hvordan vil man helt konkret medvirke til at udvikle nye højskoler? Hvem er den prioriterede målgruppe?"
Dagens refleksioner
De refleksioner, der udkrystalliserede sig i dagens samtaler, blev skrevet på plancher og fremlagt mundtligt. Nogle stikord kan vise, at drøftelserne bevægede sig fra det personlige, over det lokale til det nationale og globale:
Tid til eftertanke og langsomhed
Kostskoleformens fællesskab
Brobygning til andre skoleformer
Engagement og begejstring
Ånd, livsmod og livsbagage
Højskolen som egnshøjskole
Virtuelle og fysiske fællesskaber skal kombineres
Det folkelige skal være et politisk og inkluderende projekt
Mangfoldigheden blandt elever og blandt højskoler
Danmark lever af sociale kompetencer fra andels- og højskolebevægelsen
Revurdering af det nationale og det globale fællesskab.
Frederik Christen introducerede sangene, som han havde valgt, så de i sig selv formidlede højskolehistorie. I sidste strofe af Thorkild Bjørnvigs hyldest til Thestrup Højskoles 125 års jubilæum 1991 hedder det:
Vort liv, det er nu! Men skolen har rod i svundne år, og bygningen, strejfet af rust og sod, holder ud, og består. Der er fugle med lukkede vinger På søjler, i os, der svinger sig uventet ud i en vår.
Mogens Hemmingsen takkede afslutningsvis for de mange gode bidrag til Foreningen for Folkehøjskolehistories første offentlige arrangement. Han lagde vægt på, at foreningen - trods faldende tilskud til arbejdet med højskolehistorie - vil fortsætte bestræbelserne for at medvirke til, at historien bliver bevaret og brugt i arbejdet med at skabe fremtidens højskoler.
Tekst og foto: Bestyrelsen ved Lars Høbye