Museets planer Mødet startede på Sønderskov, hvor museumsleder Bo Ejstrud bød velkommen og fortalte om museet og dets ideer til det kommende VidensCenter. Han redegjorde for Sønderskovs udvikling fra at være en herregård i forfald med en trussel om nedrivning over restaureringen til statsanerkendelsen som museum i 1990.
Resultatet er et museum i et smukt hus med et fagligt personale, som hjælpes af mange frivillige. Sønderskov nuværende opgave er at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle Vejen Kommunes historie. De besøgende kommer fra regionen, men også fra hele Danmark og udlandet. Udstillinger skiftes løbende for at skabe varierede tilbud.
Da både Rødding Højskole og Askov Højskole ligger i Vejen Kommune, er højskolehistorien central for museets virke. Sønderskov har gennemført flere forskningsprojekter i de lokale folkelige bevægelsers og landbrugsfaglige skolers historie. Museumsinspektør Linda Klitmøller fortalte, at feltet omkring højskolerne i Askov og Rødding således allerede er velbelyst. Bo Ejstrud supplerede med, at fortællingen om den lokale højskolehistorie i stigende grad indgår i den fremadrettede kommunale planlægning.
Museumslederen så det som en naturlig faglig udvikling, at museets ansvar på højskolehistoriens område bliver udvidet fra lokalt til nationalt. I forlængelse heraf redegjorde han for museets foreløbige planer for et kommende Højskolehistorisk VidensCenters placering, konstruktion, aktiviteter og bæredygtighed. Bo Ejstrud understregede vigtigheden af at have fokus på VidensCentrets faglige drift, og sluttede sit oplæg: "Lad os komme i gang!"
Samtalerne om oplægget fortsatte over fine madpakker fra Restaurant Herregårdskælderen på Sønderskov.
Bo Ejstrud
Foreningens vision Programmets anden del foregik på Askov Højskole og Efterskole. Formand for Højskolehistorisk Forening Mogens Hemmingsen bød velkommen og fortalte om tidligere års højskolehistoriske fora.
Dagens mødeleder, bestyrelsesmedlem i foreningen Anette Wolthers , lagde op til en præsentationsrunde blandt deltagerne.
Højskolens sang- og musiklærer Kristian la Cour introducerede sange, der passede til stedet og lejligheden. Vi sang bl.a. Niels Brunses smukke Viden og væren , som er skrevet til Askov Højskoles 150 års jubilæum i 2015 med melodi af Kristian la Cour selv.
Kristian la Cour
Bestyrelsesmedlem Lars Høbye fra Højskolehistorisk Forening præsenterede herefter foreningens vision for Højskolehistorisk VidensCenter. Han fortalte, at foreningen, fra den blev stiftet i 2008, har arbejdet for oprettelse af et højskolehistorisk center med museums-, arkiv- og biblioteksfunktioner samt højskoleprægede aktiviteter. Bestyrelsen glæder sig over, at Højskolehistorisk VidensCenter nu forhåbentlig har fundet et godt hjem på Sønderskov og i Vejen Kommune.
Foreningen kan bidrage til centret med ideer udviklet sammen med fagpersoner, omfattende netværk, praktiske og politiske højskoleerfaringer, et nationalt perspektiv og engageret frivilligt arbejde. Foreningen kan også medvirke til, at Højskolehistorisk VidensCenter mestrer både den akademiske verdens videnskabelige og højskoleverdenens erfaringsbundne vidensbegreber.
Lars Høbye fortalte endvidere, at Højskolehistorisk Forening har arbejdet for at få "højskolekultur" på UNESCO's liste over verdens immaterielle kulturarv og bidraget til, at begrebet fik flest stemmer i dagbladet Politikens afstemning om danske kandidater til listen.
Endelig lagde han vægt på, at centrets historiske arbejde får fremadrettede perspektiver, så det kan give inspiration til udvikling både af højskolerne og af det danske samfund.
Lars Høbye
Skolehistorisk forskning Dr. Phil Charlotte Appel fra RUC præsenterede det store forskningsprojektet om dansk skolehistorie, som Carlsbergfondet har finansieret. Hun fortalte om projektets mål, motivation, organisation, proces og resultater samt dets perspektiver i forhold til Højskolehistorisk VidensCenter.
Målsætningen var at skrive et nyt og anderledes værk, der så skolehistorien 'nedefra', opfattede skolen som en proces, registrerede mangfoldighed og variation, analyserede kamp og konflikt, relaterede til barndommens historie samt indfangede skolernes hverdag og materialiteter i et Danmark under hastig forandring i internationalt perspektiv.
Projektet var organiseret som teamwork, og udarbejdelse af skrivevejledninger samt løbende feedback var afgørende for processen. Resultatet er fembinds værket Dansk Skolehistorie om skolens hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Værket er blevet formidlet og debatteret i mange sammenhænge bl.a. i tilknytning til 200-års skolejubilæet i 2014.
Charlotte Appel uddrog også perspektiver og inspiration i forhold til planerne om Højskolehistorisk VidensCenter: Afklaringen af målgruppe og afgrænsning. Vigtigheden af teamarbejde samt løbende intern og ekstern feedback. Fokuseringen på målgrupper og slutprodukter. Perspektiverne i at bruge digitale platforme til at samle og formidle viden samt sikre løbende dialog med brugerne. Mulighederne for ikke blot at analysere, men også at bidrage til at skabe højskolehistorie. Betoningen af skoleformens mangfoldighed og variation - altså både højskolerne og højskolen . Blikket for bevægelsens engagerede kampe og konflikter. Sansen for højskolen som proces og praksis. Fornemmelsen for mennesker, aktører og netværk ikke blot forstanderpar og markante lærere, men også alle de 'menige'. Sammenhængen mellem højskolens og ungdommens historie. Forståelsen for betydningen af rum, inventar, temperatur, lys, lugte, lyde o.s.v.
Charlotte Appel sluttede med at formulere sine bedste ønsker for Højskolehistorisk VidensCenter.
Charlotte Appel
Højskolernes bidrag og forventninger Formand for repræsentantskabet for Askov Højskole og Efterskole Bent Valentin Jensen talte om højskolernes forventninger til Højskolehistorisk VidensCenter.
Bent Valentin Jensen fandt gode argumenter for et Højskolehistorisk VidensCenter i den aktuelle samfundsudvikling bl.a.: Digitaliseringen, den teknologisk udviklings betydning for vores syn på verden, det skærpede fokus på uddannelse, økonomi- og effektivitetstænkningens dominans, unuanceret meningsdannelse samt polarisering som konsekvens af globaliseringen.
Udviklingen påvirker nogle højskoler i retning af øget fagorientering, uddannelses- og markedstænkning.
Der er brug for en folkelig modbevægelse, som kæmper for at fastholde humane og humanistiske værdier. Denne bevægelse har sit naturlige ståsted i højskolen og blandt højskoleengagerede mennesker. Set i lyset heraf vil et Højskolehistorisk VidensCenter kunne bidrage til positiv udvikling af såvel højskolerne som det danske samfund og demokrati.
Bent Valentin Jensen citerede også lektor Michael Böss ved Århus Universitets bog Det demente samfund . Han fremhævede bl.a. formuleringen: "Historien kan være den kilde til indsigt, som kan gøre os frie og give os fremtidsmodet tilbage, både som individer og samfund."
Bent Valentin Jensen
Museumsinspektør Linda Klitmøller fremlagde resultater af de registreringer af Rødding Højskoles og Askov Højskoles biblioteker og arkiver, som Museet på Sønderskov har gennemført sammen med skolerne. Projektet er et fint eksempel på samarbejde på tværs af arkiv-, biblioteks- og museumsområdet.
Indtil videre har arbejdet bl.a. ført til en digital katalogisering af Askov Højskoles Bibliotek, som også rummer Rødding Højskoles første bibliotek. Registreringen er gennemført i samarbejde med eksperter fra Nationalmuseet og Det Kongelige Bibliotek.
En indledende kvantitativ vurdering af materialet viser ikke overraskende, at bøger om historie, uddannelse og undervisning dominerer. Mange værker rummer dedikationer, noter og kommentarer, som belyser deres oprindelse og brug i undervisningen.
Der er ligeledes foretaget en registrering af Askov Højskoles omfattende arkiv. Det er planen at gennemføre en tilsvarende registrering af skolernes historiske genstande. Dette materiale er mindre righoldigt, da meget er kasseret.
Museet på Sønderskov har imidlertid sikret mønstre og modeller, som har været brugt i håndarbejdsundervisning. Det er også opmærksom på at samle genstande fra skolernes samtidshistorie, og har erhvervet et bord fra fredagsbaren på Askov Højskole.
Linda Klitmøller
Fælles drøftelser Til sidst fik alle mødedeltagere mulighed for at bidrage med deres tanker om Højskolehistorisk VidensCenter. Forsamlingen bakkede varmt op bag planen om et VidensCenter.
Drøftelserne rummede også mange konkrete ideer og overvejelser: Vigtigheden af at beskrive højskolebevægelsens mangfoldighed og ikke blot dens grundtvigske hovedstrøm. Væsentligheden af at centrets perspektiv bliver nationalt og ikke kun lokalt. Afgrænsning af centrets virke er en både vigtig og vanskelige opgave, eksempelvis har mange højskolefolk også gået på friskole. Påpegning af højskolernes betydning for deres lokalsamfund eksemplificeret ved de innovative personligheder og netværk omkring Askov, bl.a. Poul la Cours arbejde med vindenergi. Betydningen af at nyttiggøre digitale medier, måske i form af en app med de enkelte skolers historie.
VidensCentrets fremadrettede opgaver kan kalde på aktionsforskning. Højskolehistorisk VidensCenter bør afgjort bidrage med svar på tidens søgen efter alternativer.
Mødet sluttede med en hyggelig middag på Askov Højskole.
September 2015
Tekst: Bestyrelsen ved Lars Høbye
Deltagerne fik papirerne:
Højskolehistorisk VidensCenter - Parternes strategi
Højskolehistorisk VidensCenter - Højskolehistorisk Forenings vision