Af Viggo Mortensen
Jeg havde været på Askov Højskole vinteren 1961-62. Det var et livsforvandlende ophold. Så selvom jeg var begyndt på teologistudiet, så følte jeg slet ikke, at jeg var færdig med højskolen. Jeg var stadig på udkig efter en opgave, en retning i livet og havde en forventning om, at højskolen kunne hjælpe mig her. Måske skulle jeg være højskolelærer?
Der var dengang den ordning, at man som teologistuderende kunne blive januar-student på en højskole, dvs. man kunne komme gratis på højskole i januar måned, hvor der alligevel ikke var undervisning på universitetet. Det var vel beregnet til dem, der i den teologiske verden ville snuse lidt til højskoleverdenen og eventuelt overveje en livsvej som højskolelærer. Jeg var jo imidlertid i den anden position, at jeg kendte højskolen godt, fordi jeg havde haft et fantastisk halvt år på Askov, men jeg kunne bare ikke få nok, så jeg skrev til den forholdsvis nystartede Båring Højskole med Jytte og Johs. Engberg som forstanderpar. Jo, jeg var velkommen. Båring Højskole var startet på initiativ af Kaj Thaning, sognepræst i Asperup og en ivrig Grundtviglæser, hvilket resulterede i hans disputats Menneske først, som i mange år bestemte retningen for diskussion om Grundtvigs arv. Når Løgstrup senere talte om Grundtvig, så refererede han sjældent til Grundtvig selv, men til Kaj Thanings læsning af Grundtvig.
Så jeg kom på højskole igen, og det var dejligt. Jeg opfattede det sådan, at jeg på grund af den særlige status som januar-student fik ”special treatment”. Jeg var meget betaget af Jytte Engbergs litteraturlæsning; hun forsynede mig til gengæld med henvisninger til læseoplevelser. Men også Finn Brandt-Pedersen og den uortodokse teolog Erik Brygmann var inspirerende.
Og så misbrugte jeg på det skammeligste deres tillid og svigtede mig selv og det, der kunne være blevet meningen med mit liv. Jeg skammer mig.
Som opvokset i et lettere pietistisk miljø havde jeg aldrig fået et frit og ligefremt forhold til det kvindelige. Pigerne var på én gang tiltrækkende og skræmmende. Så jeg var et let bytte, da Kirsten og hendes veninde Birgit slog sig ned på min seng. Det gik hverken værre eller bedre: Jeg gik i seng med Kirsten. Jeg havde da hørt om kondomer, men dengang hang de jo ikke ved kassen i supermarkedet, og jeg var for genert til at gå ind hos en frisør og bede om dem, så forholdet fik følger. Vores overtrædelse blev afsløret, jeg husker ikke hvordan, men det førte til, at forstanderen trådte i karakter. Og skønt jeg havde et vist fripas som januar-student og også var vellidt af både Jytte og Johs. Engberg, så var der jo ikke tvivl om, at jeg havde overtrådt skolens regler, som forbød gensidige besøg på drenge- og pigeværelserne. Så jeg blev bortvist. Det var dog ganske få dage, før opholdet i øvrigt var færdigt, og jeg skulle rejse; så i det ydre var der ikke så stor ståhej. Johs. prøvede vel også at holde det internt, så den frivole praksis ikke skabte præcedens. Men det satte unægteligt mit ophold på Båring i et andet lys. Da jeg mange år senere traf Johs. Engberg, undskyldte han den måde, han havde behandlet min bortvisning på.
Højskolen var frihed; men der var også regler, som ikke skulle overtrædes.
December 2024
Læs artiklerne om Båring Højskole: Båring Højskoles start & Båring Højskoles fællesskab
Læs også Viggo Mortensens Askov Højskole 1961-62