Af Lene Bjørn 24. juli 1959 var jeg til min fars fødselsdag på Bjørnegården. Her hørte jeg, at en bekendt muligvis skulle være økonoma på den nye højskole i Båring. Det var pokkers, tænkte jeg. Når hun kan, så kan jeg vel også. Jeg kontaktede straks Misser Thanning fra Asperup, som jeg kendte fra mit arbejde på Nordiska Folkhøgskolan i Kungälv. Jeg vidste, at det var hendes far Kai Thaning, der stod for projektet: Båring højskole.
Misser kontaktede Johs. Engberg og vi mødtes i præstens have en dejlig sommerdag. Vi talte lidt om, hvad jeg havde lavet o.s.v. og ja, jeg tror kun der gik et kvarter, så var vi enige, og jeg var ansat.
Jubel. Egentlig havde jeg været til optagelsesprøve på Det Suhrske Husholdningsseminarium og var optaget - men virkeligheden i Båring var så fristende, at jeg droppede København til fordel for Båring.
Tidligere havde jeg været elev på Frederiksborg Højskole og Sønderborg Idrætshøjskole og havde erfaring fra storkøkkener fra Blangstedgård forsøgsstation og på Nordiska Folkhögskolan i Kungälv. Den sommer var jeg kokkepige på Nyborg Gymnasiums Kostafdeling.
I 1950'erne blev Børge Mogensen og Hans Wegner ansat ved FDB. De skabte kvalitetsmøbler til danske hjem og til Båring Højskoles lærerværelse
Etableringen Engang i september mødtes jeg med det nye forstanderpar Jytte og Johs. Engberg på Københavns hovedbanegård. Vi skulle ud til FDB's centrallager på Amager. Jeg havde i forvejen lavet lange lister på alt det "isenkram" vi skulle bruge i et storkøkken.
Det var rigtig sjovt. Vi købte tallerkener, kopper, bestik, store piskeris og kæmpe grydeskeer o.s.v. - o.s.v. Simpelthen alt der skulle bruges i køkken og spisesal. Vi skulle også se på FDB-møbler til elevværelser og opholdsstuer. Bagefter fik vi en lækker frokost - det var trods alt ikke hver dag, at FDB havde så stor en kunde.
Jeg begyndte i Båring først i oktober. Johs og Jytte var flyttet ind i en meget interimistisk - ufærdig lejlighed. Min lejlighed var heller ikke færdig, så de første nætter sov jeg på et af pigernes værelser. Der var ikke elektrisk lys installeret - endnu - så det var med stearinlys. Der var heller ikke vand på badeværelset. Vi gik i bad hos førstelærerens i Båring Erik og Eva Nørgaard. Men alle tog det med godt humør og den rette pionerånd. Erik kom til at spille en særlig rolle for den nye højskole, idet hans søster Helle senere blev ansat som sekretær og hele skolens blæksprutte. Da Jytte mange år senere døde, blev Helle gift med Johs. Engberg.
Det var et meget regnfuldt efterår. Gårdspladsen var som en pløjemark, rigtig pløret lerjord og næsten ufremkommelig. Skolen var langt fra færdig. Håndværkerne arbejdede på fuld tryk. Der var 54 elever tilmeldt, og de skulle komme den 3. nov. Det var spændende. Kan håndværkerne nå at få værelserne færdige? - Hvad med køkkenet? Uden køkken - ingen mad!
Praktisk personale og indretning Den 1. november kom fire unge piger: en køkkenpige, Anni, købmandens datter fra Asperup. Så var der to stuepiger, Inger, som jeg havde med fra Blangstedgård, og Karen, som jeg kendte fra Nyborg. Og endelig en dygtig kokkepige, Laura Martensen fra Blanke, der havde været elev på Frederiksborg.
Det var nogle fantastiske piger. De første dage pakkede de bare ud og pakkede ud, køkkentøj og porcelæn, som vi havde fået leveret fra FDB.
Og det var ikke let. Alt skulle vaskes af. Opvaskemaskinen var ikke tilsluttet. Det foregik ude i grovkøkkenet med håndkraft. Det var også svært at få det på plads, for køkkenet var langt fra færdigt - men det gik, selv om gulvet mellem køkken og spisesal endnu ikke var støbt, og vi måtte gå gennem løst grus.
Tirsdag 3. november kom eleverne. Om eftermiddagen kl. 15.00 gik vi i køkkenet. Johs. Engberg yndede siden at fortælle, at jeg fejede høvlspånerne af gryderne og gik i gang. Det er måske lidt overdrevet, men alligevel.
Velkomstmenuen stod på gullasch og kartofler. Desserten var et flot rødt æble, sponsoreret af en nabo. Og så begyndte hverdagen. Morgenmad. Varm mad til middag, eftermiddagskaffe og kold mad om aftenen.
For 50 år siden fik vi ikke mælk i papkartoner. Mælkekusken kom hver dag med en hel mælkejunge med det mælk, jeg havde bestilt. Slagteren kom med kød i en stor alukasse. Vi fik tit tilbud fra Kolding slagteri på mellemstykker, ribben og stribet flæsk. Kolonial blev leveret af Brugsen ved Asperup station. Mel og sukker købte vi i sækkevis.
Egnen slutte virkeligt op om skolen. De mange frugtavlere forærede kassevis af æbler til skolen. Det blev bemærket i elevavisen, hvor en artikel om maden gik under overskriften: "Ævler på 100 måder!"
"Mørk er november" sang man ved indvielsen, for det kneb med at få strømmen frem til det nye køkken. Man havde ikke kaffemaskiner, men "Madam Blå"
Skolens indvielsesdag Søndag 22. november - 3 uger efter starten skulle vi have indvielse af skolen. En dag vi talte meget om og glædede os til. Om eftermiddagen var der åbent hus for alle. Her var sat bænke og stole op. Der blev talt og sunget. Vi hørte noget af det i højtalere, men vi havde jo en del at gøre i køkkenet.
250 skulle have stor middag om aftenen. Det var min og køkkenets eksamen. Det skulle bare ikke gå galt. Det gjorde det ikke, det gik fantastisk. Få timer før gæsterne kom fik elektrikeren tilsluttet den store nye sausegryde, hvor vi skulle lave rødvinssause!
Eleverne havde hvert sit at gøre, og jeg havde instrueret dem. Drengene skulle sørge for at borde og stole blev stillet op. Pigerne dækkede bord. I et klasseværelse nær gymnastiksalen var der linet op til borddækning. Alle vidste nøjagtig hvilke tallerkener til hvilket bord. Det varede ikke længe at få bordene klar. Og så var der serveringen. Festmiddagen var: Hamburgryg med blomkål, gulerødder, kartofler. Så osteanretning, hertil havde vi bagt ostestænger. Kaffe og lagkage. Kolding Slagteri havde givet hambugerryggen. osten fra mejeriselskaberne Vela-eksport og F.A.O.K. Marslev. Begge dele var ved næstformanden Alfred Andersens mellemkomst og indflydelse kommet i stand. Det var vi jo meget glade for. Det gik godt - men hvor var vi trætte - puha - men glade. Det var en euforisk oplevelse og fantastisk at tænke tilbage på.
Pionerholdet Første elevhold var specielt. Alt hvad vi gjorde var første gang. Alt var nyt, uprøvet og udfordrende. Hver dag efter middag holdt vi lærerkaffe og diskuterede aktuelle problemer og opgaver. Lærergruppen bestod af initiativrige folk som den erfarne Kerstine Rask, der kom fra Danebod højskole og Jytte og Finn Brandt Pedersen. Finn havde rod i det grundtvigske, opvokset på Vrå højskole og havde derfor fået højskolearbejdet ind fra barnsben. Jytte var en fantastisk instruktør ved skuespiloplæsning og dramaundervisningen. Til oplæsningsaftener havde vi hjælp udefra af Maleren og Erik Nørgård, og det var også fornøjelige mennesker at være sammen med.
Landbrugsundervisning var jo et fast fag på højskoler den gang og det stod agronom Karl Damgaard for, medens hans kone Else var skolens første sekretær. Hanne Lohmann var håndarbejdslærer og året efter blev lærerstaben suppleret med teologen Erik Brygmann. Og så kom Kai Thaning jo ofte og holdt foredrag for eleverne.
Denne pionerånd gav et godt sammenhold i lærergruppen, hvor jeg naturligt var med.
Vinterholdet sluttede til april, og så var der hovedrengøring overalt. Det var ikke alle elevværelser, der var nemme at få styr på. Elever skulle selv holde deres værelser rene. Drengene var ikke alle lige flittige med gulvskrubben.
Skolens arkitekt havde støbt sorte gulve overalt. Det var meget flot til de gule murstensvægge - men - stuepigerne hadede dem. De sorte gulve var meget besværlige at holde pæne. Altid støvede, og det mindste beskidte fodtrin så ikke pænt ud. Værst var det da første elevhold fandt ud af, at der i Båring var en der solgte sivsko. Sivsko blev den store dille og de dryssede alle steder. Det så ud som om, vi havde strøet halm overalt. Vi var nogen, der ikke var glade for den mode.
De første familiekurser Om sommeren havde vi ingen højskole for unge. Vi begyndte noget helt nyt: kortkurser for mødre med børn. Oven i det havde vi to fjortendages familiekurser. Senere var skolen også lejet ud til forskellige kurser. Sommeren var hektisk. Tit skiftede vi kursus hver uge. Kursisterne havde afskedsmiddag fredag aften og afrejse lørdag formiddag. Så skulle der gøres grundigt rent og skiftes sengetøj på alle senge, så alt var klar til nye kursisters ankomst søndag eftermiddag.
Vi skulle tjene penge om sommeren. Det gjorde vi også, men det var arbejdsomt for alle. Ikke mindst for det praktiske personale. Men det var ikke arbejde alt sammen. Vi holdt nogle pragtfulde fester. Afslutning på det ene kursus efter det andet. Der var virkelig skabt højskoleliv på Båring banke.
Dagsrytme og madplan for Båring Højskole 1960 7.45 Morgenmad
Mandag 11. jan.: Risvælling m. kanel / Fynsk Gullasch
Fotografier: Udlånt af forfatteren