Zofia Solarz og den blå sangbog
Vil man opleve Polens blodige historie, skal man søge ud til den 24 hektar store militære begravelsesplads Powazkie i Warszawa. Her går man mellem grave og monumenter over personer eller grupper, der har mistet livet for Polen siden starten af det 19. århundrede - bl.a. under verdenskrigene, ved Katyn-massakren, i Warzawa-opstanden og senest ved Smolensk-katastrofen i 2010.
Pludselig møder øjet en usædvanlig mindesten med billedet af en højskolebygning, hvorfra solstrålerne lyser ud til alle sider: "Lyset fra Gac". Her ligger lgnacy Solarz (1891-1940) - en ung agronom, der efter et studieophold i Danmark kom hjem og fortalte, at "i Danmark producerer man smør, fordi ungdommen læser poesi."
Den 3. november 1924 åbnede han den første grundtvigske højskole i Szyce lige uden for Krakow. Sammen med sin kone Zofia (1902-88), der var sang- og teaterlærer, skabte de en højskole for det levende ord. Efter otte år flyttede de til landsbyen Gac 120 km længere mod øst. På byens bakker byggede de den nye højskole.
I februar 1940 blev Solarz anholdt af Gestapo, og Zofia modtog kort tid efter hans ejendele i den lille kuffert, han havde haft med. Hun gik ind i modstandskampen og blev kendt for at have skrevet en salme til undergrundsbataljonerne.
Efter krigen forsøgte Zofia at lave teaterkurser for børn og unge, men hendes ideer blev forhindret af det nye styre i Polen. I sin magtesløshed for at hjælpe landbefolkningen flyttede hun til bjergene omkring Zakopane, hvor hun under dække af folklore forsøgte at vække det folkelige til live gennem sang- og dansegruppen Podhale. Landbohøjskolen i Warszawa indbød hende til at grundlægge en lignende gruppe i hovedstaden.
Zofia Solarz var lykkelig, da fagforeningen Solidaritet i 1980 fik knækket det kommunistiske regime for en periode. Nu satte hun alt ind på at få genoprettet de grundtvigske højskoler. Skolebygningerne i Scyce og Gac blev åbnet, det samme gjorde en tredje højskole i Opalenie uden for Gdansk. Samtidig blev der oprettet en halv snes socialistiske højskoler.
Jeg har selv mødt Zofia Solarz flere gange og haft lejlighed til at følge hende på foredragsturne i det sydlige Polen, hvor hun ude i landsbyerne samlede unge som ældre til sang og foredrag i en uangribelig protest mod styret. "Jeg ønsker de socialistiske højskoler velkomne, hvis bare myndighederne vil holde fingrene fra vores skoler", har hun udtalt.
Som 82-årig fik Zofia Solarz opfyldt sit store ønske: at besøge Danmark. I løbet af 14 glade dage besøgte hun en halv snes danske højskoler. Som forfatter har hun udgivet fortællinger, digte og sange samt bøger om at lave teater.
Zofia Solarz oplevede ikke Sovjetunionens sammenbrud. Hun døde i januar 1988 - et år efter at hendes sidste bog udkom med titlen Den blå sangbog.
Lars Thorkild Bjørn, Højskolehistorisk Forening
Højskolebladet nr. 5, 2021