En international højskolemand
Mange anså Peter Manniches (1889-1981) drøm om en international højskole som forræderi imod "højskolens ånd", og derfor mødte han modstand. Manniches far var lærer i Nordsjælland, og han fik selv en lærereksamen fra Blaagaard. Herefter læste han dansk og engelsk på universitetet og arbejdede i Kristeligt Studenter Settlement, hvor han arrangerede foredrag for Vesterbros arbejdere. Da 1. Verdenskrig brød ud, blev han indkaldt til sikringsstyrken, hvilket udløste tankerne om internationalt samarbejde i fredens tjeneste. Et ophold på kvækerskolen Woodbrooke College ved Birmingham fik afgørende betydning. Her oplevede han, hvordan eleverne hjalp tyske krigsfanger i en nærliggende lejr.
Da Manniche kom hjem, udsendte han en plan for en højskole, der skulle bygge på kvækernes grundværdier om næstekærlighed, en Gud uden tilknytning til en bestemt trosretning og endelig på et demokratisk samfund. Den ungdomskultur, som Manniche bragte med sig, var modkultur til de grundtvigske, nationale højskolers holdning.
Den Internationale Højskole i Helsingør åbnede i 1921. Her var han forstander indtil 1954.
Lars Thorkild Bjørn / Højskolehistorisk Forening
Højskolebladet nr. 1, 2017