Maren Grosen på Testrup Sygeplejehøjskole
Maren Grosen (1882-1961) var sin tids nytænker på sygeplejeområdet. Hendes etiske og helhedsorienterede tilgang til sygeplejen gennem kombination af praktisk sygeplejeforskole og almene højskolefag kunne vel sagtens genbruges.
Hun var barn af det grundtvigske landbomiljø i Hjortshøj og havde et højskoleophold i Vallekilde bag sig som afsæt til det virkelige liv. Som 32-årig begyndte hun uddannelsen til sygeplejerske, men blev i 1927 opfordret af Dansk Sygeplejeråd til at støtte op om en sygeplejehøjskole i Testrup – den første af efterhånden ti forskoler til den egentlige sygeplejeuddannelse.
Maren Grosen, der bar en karakteristisk sort kalot, skulle vise sig at besidde en myndighed, der gjorde hende til en værdsat rollemodel i de mange år, hun selv blev forstander fra 1930. Hun underviste selv i sygeplejens historie, litteratur, etik og praktisk sygeplejelære, mens hendes bofælle gennem alle årene, Ingrid Kaae, var instruktionssygeplejerske.
Det var betydningsfuldt for Maren Grosen, at de unge sygeplejeelever fik en almen dannelse som i folkehøjskolen. Forskolen på fem måneder skulle udover det faglige bl.a. vise eleverne, at patienterne skulle mødes med medmenneskelighed og værdighed hver især.
For hende var det højskoleånd eller anvendt kristentro i en hospitalsverden, der nok kunne være lidt for klinisk, teknisk og rationaliseret. Et godt råd til Testrup-pigerne var: ”Få patienterne til at elske at have jer på stuen, så skal det nok lykkes for jer at være noget for dem.”
Samvær om sang og oplæsning – det kunne være Gudsfreden eller Klokken med Maren Grosen og Ingrid Kaae for bordenden – gjorde også et livslangt indtryk på højskolens ansatte med familier.
Maren Grosen stoppede – dog kun officielt – som forstander i 1947. Ingrid Kaae fortsatte i hendes sted. Fra 1958 etablerede sygeplejeskolerne deres egne forskoler, og Testrup overgik i 1974 igen til almindelig højskolevirksomhed.
Mette E. Havsteen-Mikkelsen, etnolog / hojskolehistorie.dk
Højskolebladet nr. 1, 2022