Kampen mellem Aser og Jætter

Allerede i højskolernes barndom opstod der uenighed om den rigtige højskole. Hovedmanden var den 28-årige lærer Lars Bjørnbak, der ved Folketingsvalget i 1852 stillede op for Bondevennerne uden at blive valgt.

Fem år senere åbnede han i Viby ved Aarhus sin Højere Landboskole - en ikke-grundtvigsk bondehøjskole, med slagorderne "Kundskab er magt, uvidenhed trældom". Han ville bibringe unge bondekarle rationelle kundskaber, og han vendte sig mod de grundtvigske oplysningsideer, som han betegnede som mytologisk pjank. Eleverne skulle lære økonomi, og praktiske fag.

Han var en opdrager, der lærte dem gode manerer og søgte at erstatte deres dialekter med tidens modesprog: «jeg» og ikke det jyske «A». Med en afsluttet eksamen drog hans elever ud og kom til at sætte markante politiske spor - ikke mindst i Østjylland, hvor Bjørnbakkerne videreførte det tscherningske Venstre - en fløj af Bondevennerne.

Med åbningen af Testrup Højskole i 1866 blev der skabt en modvægt mod den indflydelse, Bjørnbak havde fået ved oprettelse af fem højskoler i Østjylland foruden etableringen af Landbosparekassen og Den folkelige Forsamlingsbygning i Aarhus samt udgivelsen af Aarhus Amtstidende. Testrups forstander Jens Nørregaard ville vække de åndelige kræfter hos de unge og gik straks til kamp mod Bjørnbak.

Lars Bjørnbak døde som 54-årig i 1878, og den sidste bjørnbakske højskole ophørte i 1909, men historisk og politisk har disse skoler en særlig interesse, som den første egentlige bevægelse imod det grundtvigske.

Lars Thorkild Bjørn / Højskolehistorisk Forening

Højskolebladet nr. 10, 2014