Klara Sørensen var autodidakt højskolelærer, forsker og forfatter. Hele hendes virke lå på Engelsholm Højskole, hvor hun var elev i 1946 og fra 1949 ansat som lærer. Først til at undervise forstanderparrets børn, men ret hurtigt også i dansk, kunsthistorie og farvelære.
Med uhyre flid og stor dygtighed erhvervede Klara Sørensen sig viden, som hun forstod at omsætte i undervisningen. Hun blev berømt for sin undervisning i kunsthistorie og evne til at finde billedmateriale, ligeså for hendes spændende og meget vidende måde at undervise i farvelære, hvor hun inddrog tekstiler og maleriers farvehistorie.
Klara Sørensen var medarrangør af og deltager i elevernes studieture til europæiske storbyer, når det kom til besøg på kunstmuseer og gennemgang af byernes arkitektur. Hun var selv dygtig til at tegne og male, og hun deltog i bedømmelsen af håndarbejdselevernes modeller.
Klara Sørensen havde et tæt samarbejde med forstanderfrue Gudrun Andresen omkring deres fælles interesse for folkekunst og almuebroderier. De arbejdede fra 1955 sammen i Danmarks Folkelige Broderier og var med til at tilrettelægge og afholde 101 lokaludstillinger og store amtsudstillinger med almuebroderier i privateje.
Desuden forskede de i de indsamlede broderier, tilrettelagde 13 dias-serier med teksthæfter om almuebroderier 1770-1870 og 127 mønsterark, udgivet af Danmarks Folkelige Broderier. Sammen skrev de bogen Fra silkesko til bondens bo (1988).
Fra 1957 var Klara Sørensen instruktør ved kurser på aftenskoler, folkeskoler og på Danmarks Lærerhøjskole. Lokalt underviste hun i studiekredse, deltog i det lokalhistoriske arbejde og underviste i byggeskik og husgeråd.
Sammen med Kresten Andresen skrev Klara Sørensen Engelsholms historie (1993). Desuden skrev hun Historien om Højskolernes Håndarbejde (1995) og Danske silkebånd med europæisk baggrund (2000).
Klara Sørensen var en meget omhyggelig og dygtig forsker, selvom hun ikke havde nogen videnskabelig uddannelse. Hun var af den opfattelse, ligesom Gudrun Andresen med flere, at der fra den gamle bonde-/almuekultur kunne hentes en række livsværdier og bibringes eleverne en kulturel selvforståelse gennem folkekulturens udtryksformer.
Mag.art. Kirsten Rykind-Eriksen
Højskolebladet nr. 2, 2025