Kunstforstanderen på Jaruplund Højskole
Da jeg læste om højskoleforstander Karl Andresens (1926-2004) oplevelser i den tyske værnemagt i Søren Ryges bog om ”Bette Anna”, kunne jeg ikke fatte, at det var den samme person, jeg havde mødt, bare syv år efter han kom hjem fra verdenskrigens rædsler.
Som nyuddannet lærer fra Tønder Seminarium viste Karl Andresen en ualmindelig omsorg for de sydslesvigske feriebørn, han havde med til Danmark. De var indkvarteret i forskellige hjem på min hjemegn. Vi vidste godt, at han havde været tysk soldat, men han talte aldrig om sine oplevelser.
Gennem 20 år var han skoleleder ved den danske skole i Vanderup sydvest for Flensborg. Her udviklede han sine kunstneriske evner som maler med inspiration fra det åbne marsklandskab med den høje himmel og det skiftende lys.
I 1972 blev han og hans kone Ellen valgt som forstanderpar på Jaruplund Højskole. De vidste, at der ventede en del renovationsopgaver på bygningerne, men de glædede sig til højskolearbejdet. Imidlertid oplevede de en situation, som ikke er ukendt, når en ny forstander kommer til: Tidligere medarbejdere lagde ikke skjul på, at de foretrak en anden, og der opstod en offentlig polemik.
Karl fik ansat helt nye folk, som han havde tillid til – blandt andet en dygtig pedel, der havde indsigt i bygningsforhold og en hoteluddannet kok, den senere kendte broder Theodor fra Assisi. Dermed kunne forstanderparret koncentrere sig om at holde højskole med de udfordringer, der prægede 1970’ernes højskoleliv med skrøbelige unge og deres misbrug. Her trak Mor Ellen som sygeplejerske det store læs.
Med Karls kunstinteresser fokuserede han på elevernes kreativitet og fik efterhånden oprettet en kunsthøjskole i vintermånederne. Blandt Karls tidligere elever bør nævnes Maja Lisa Engelhardt.
Efter syv år forlod Ellen og Karl højskolen for at overtage ledelsen på den danske skole i Harreslev. Som pensionister flyttede de til Kollund, hvorfra Karl blev en efterspurgt foredragsholder både nord og syd for grænsen.
Med Karl Andresens dystre livserfaring sagde han: ”Det er højskolens opgave at indprente de unge, at de er noget værd, at ethvert menneske er så værdifuldt, at der roligt kan kræves et stykke arbejde og et ansvar af dem.”
Lars Thorkild Bjørn / Højskolehistorisk Forening
Højskolebladet nr. 3, 2023