Jutta Bojsen Møller (1837-1927) eller "Mor Jutta", som hendes tilhængere yndede at kalde hende, var en af Danmarks stærke forkæmpere for kvindernes stemmeret. Hun stammede fra et grundtvigsk præstemiljø og fik - som barn af sin tid - ingen formel uddannelse.
De første 50 år af sit liv levede hun traditionelt først som datter, siden hen som hustru, mor og præstekone. Rollen som præstekone udfyldte hun energisk og udadvendt: Hun var forsanger i kirken, tog på sygebesøg med sin mand og samlede sognets unge piger til højtlæsning og håndarbejde.
Sammen med sin mand var hun desuden engageret i den grundtvigske bevægelse, og da hun som præstekone i Marvede blev opfordret til at blive højskolemor for en ny højskole i Sorø, slog hun til, og herefter var hun i en årrække højskolemor, først i Sorø, senere på Grundtvigs højskole i Lyngby og endelig på broderens højskole, Rødkilde på Møn.
Som højskolemor viste hun sig som en energisk og udadvendt ildsjæl med et stort netværk i de grundtvigske og venstrepolitiske kredse. Dette var en af grundene til, at hun i 1894 - uden selv at være medlem - blev opfordret til at blive formand for Dansk Kvindesamfund.
I sin lange formandsperiode for Dansk Kvindesamfund rejste hun Danmark tyndt for at oprette nye kredse og agitere for "lige Ret for Mand og Kvinde", og hun udnyttede her sine politiske forbindelser og sin evne til at forhandle til at skabe opbakning for kvinders valgret og valgbarhed. Dansk Kvindesamfund voksede under hendes formandskab fra at være en lille borgerlig forening til at blive en landsdækkende organisation.
"Mor Jutta" blev en førerskikkelse med stærk folkelig appel - et menneske som for 100 år siden gjorde en forskel.
Jutta Bojsen-Møller (oldebarn) / hojskolehistorie.dk
Højskolebladet nr. 12, 2014