Forstander bag skolereform
Som ganske ung teolog blev arbejdersønnen Julius Bomholt fra Silkeborg indbudt til en samtale hos undervisningsminister Jakob Appel. Han fik ikke ansættelse i ministeriet, men blev lærer hos Appel på Askov Højskole. Året efter flyttede han til Esbjerg Arbejderhøjskole, hvor han tre år senere blev forstander. Højskoleerfaringen kom til at betyde meget for Bomholt.
I 1953 skrev han socialdemokratiets skole- og kulturprogram "Mennesket i Centrum". Da han året efter blev undervisningsminister satte han straks gang i reformarbejdet.
Først kom en ny læreruddannelseslov, som han selv betegnede som et frihedsbrev til seminarierne med få prøver og mulighed for pædagogisk nytænkning. Bomholt fik bl.a. oprettet Danmarks Pædagogiske Institut, Dansk Sprognævn og fik forhøjet statens lærerlønstilskud til de frie skoler til 2/3.
Derimod var det mere besværligt at få vedtaget en folkeskolereform, som indebar social udligning mellem by og land i en udelt skole. Ved regeringsomdannelsen i 1957 blev Bomholt socialminister, og det blev hans gamle medspiller, den radikale Jørgen Jørgensen, der fik loven gennemført stort set i Bomholts ånd - nemlig at skolens opgave frem for alt var at skabe harmoniske og lykkelige mennesker. Det kom til udtryk i vægtningen af blandt andet gruppearbejde, tværfaglighed og reduktion af prøver og karaktergivning.
Jørgen Jørgensen og Julius Bomholt sad sammen i Folketinget i næsten 30 år. De havde en fælles lidenskab for skolespørgsmål og samfundets svageste. Dertil kom højskoleblodet!
Lars Thorkild Bjørn / Højskolehistorisk Forening
Højskolebladet nr. 9, 2014