Johannes Stræde – højskolemand og folkeoplyser
Johs. Stræde (1920-2018) tilhørte en generation og et kapitel i højskolens historie, som nu er afsluttet.
Hans omfattende forfatterskab og egen højskolepraksis viser den klassiske folkeoplysning og folkehøjskole, som den så ud før 1968 med landbosamfundet som højskolernes bagland, det folkelige, kulturelle arbejde og højskolen som en sammenbundet treklang.
Stræde stammede fra det grundtvigske sogn Velling i Vestjylland. Han blev uddannet på Den Frie Lærerskole og var med som lærer på Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg fra skolens start i 1951. Fra 1957 til 1971 dannede han sammen med Martha forstanderpar på Gerlev Idrætshøjskole.
De følgende år frem til sin pension var Stræde kultur- og fritidschef i Rosenholm Kommune. Sideløbende blev det til talrige foredrag og et omfattende forfatterskab om billedkunst, kultur, idræt og personlige erindringer.
Stræde var livet igennem – som lærer, foredragsholder og forfatter – optaget af folkelighed og formidling. Strædes folkelighedsbegreb udtrykte frigørelse og oprør mod det undertrykkende. Hans helt centrale elementer i oplysningen var sproget som udtryk og erkendelse, det nationale med vores historiske særpræg, det revolutionære som vilje til ændring, det bevidstgørende som selverkendelse, og det åndelige for at kunne begribe det irrationelle som virkelighed. Strædes idrætssyn sigtede på det nære og på fællesskabet mere end på udøveren selv.
Han sluttede i højskolen og som højskoleforstander i 1971 på et tidspunkt, hvor formerne for elevsamvær og de kollegiale samarbejdsrelationer var under opbrud. Der var mindre plads til det patriarkalske og en mindre respektfuld indbyrdes tone.
Selv har jeg oplevet Johs. Stræde i flere forbindelser. Først som højskoleelev og få år efter som bestyrelsesmedlem i Gerlev Idrætshøjskole. Efterfølgende havde vi gode samtaler, når han og Martha besøgte hans gamle højskole i Viborg, hvor jeg selv var blevet forstander.
Mogens Hemmingsen / Højskolehistorisk Forening
Højskolebladet nr. 2, 2022