Manden fra ploven med det bankende litteraturhjerte
Landmandssønnen Johannes Nielsen (1922-2001) levendegjorde gennem sit liv den gamle forestilling om ”manden fra ploven”, som gjorde sig gældende inden for de frie skoler og det akademiske miljø.
Opbruddet fra landbruget skete i 1942, hvor Johs. Nielsen blev indkaldt til livgarden. I forlængelse af soldatertiden kom han med i modstandsbevægelsen i Sønderjylland. Senere opsøgte han forstander Arnfred og blev fyrbøder og elev på Askov Højskole. Læselyst, trang til kundskab og forståelse af vores historie, samfundet og os som danskere drev ham efter krigen til flere ophold på Askov Højskole.
I 1947 blev han lærer på Nordfyns Efterskole i Særslev og i 1950 på Uldum Højskole. Sideløbende med lærerjobbet udbyggede han sine kundskaber ved diverse kurser og ved systematiske selvstudier.
I de yngre år var det litteraturen, primært den amerikanske og engelske, der optog Johs. Nielsen. Så meget, at han i 1955-56 studerede amerikansk historie og litteratur ved University of Pennsylvania.
Samtidig med sin højskolegerning var han litteraturanmelder ved Jyllands-Posten, ligesom han leverede en mængde artikler til andre dagblade og tidsskrifter. Endvidere havde han en udstrakt foredragsvirksomhed.
Fra 1956-71 var han af elever og kollegaer en afholdt og inspirerende højskolelærer på Gerlev Idrætshøjskole. Han sad i en årrække i bestyrelser for FFD og for Borups Højskole i København.
I 1971 blev Johs. Nielsen ansat på Den frie Lærerskole i Ollerup med historie som fag. Samtidig udgav han sin første bog Demokratiet og Krigen, hvori han undersøgte samspillet mellem demokrati, nationalisme og krigsførelse. Bogen blev fulgt af en lang række artikler og andre udgivelser, herunder bogen 1864 – da Europa gik af lave, som indbragte Johs. Nielsen den akademiske licentiatgrad.
Alfred Agergaard, tidligere Viborg Idrætshøjskole
Højskolebladet nr. 4, 2022