Højskoleforstander i 199 dage
"Det regner, stormer, piber, tuder i alle kroge; jeg ser ei et menneske. Det er en mørk og trist begyndelse af mit ophold her" skriver den 33-årige højskoleforstander Johan Wegener (1811-1883) dagen efter sin ankomst til Rødding.
Han var teolog, veltalende og havde i fire år været huslærer. De nationale forhold i Slesvig optog ham meget. Derfor havde ophavsmanden bag Rødding Højskole Chr. Flor kontaktet ham som mulig forstanderemne.
Højskoletanken var Grundtvigs, men planen var Chr. Flors. En gård i Rødding blev købt. Wegener sagde ja og kom så betids, at højskolen kunne åbne 7. november 1844 med 20 elever. Efter en måned som forstander, skriver Wegener optimistisk til Grundtvig: "Jeg tør påtage mig på 20 år at gøre hele Slesvig lige så dansk som Vendsyssel eller Sjælland, når man give mig frie hænder".
Men etableringen havde kostet dyrt og de lovede tilskud fra københavnske kredse svigtede. Mismodet og tvivlen på eksperimentet kan spores i Wegners breve: "Eleverne er langt mere rå og uvidende, end jeg havde formodet”. Midt i december opfordrer greve Julius Frijs fra Juellinge på Lolland Wegener til at blive præst i Halsted. Wegener står i et dilemma: En usikker fremtid med en hidtil ukendt skoleform eller et sikkert præstekald for en af landets fornemmeste familier.
Wegener vælger det sikre og sidder en aften før jul og skriver sin opsigelse. Pludselig hører han, at eleverne spontant synger "- sødt i liv og sødt i død, sødt i eftermælet". "Vejret var nær gået fra mig!" fortalte Wegener senere.
Han blev i Rødding til 5. maj 1845 og blev afløst af Chr. Flor, som forlod sin sikre universitetsstilling og blev højskoleforstander.
Lars Thorkild Bjørn / Højskolehistorisk Forening
Højskolebladet nr. 4, 2019