Det engagerede blik (Boganmeldelse)
Hanne Engberg har skrevet om sit højskoleliv, fra Askovs patriarkat til Koldings kollektivisme.
Hanne Engbergs bog dækker 44 års erindringer fra fire højskoler i perioden 1954-98. Hun fortæller om mange forskellige oplevelser fra de enkelte skoler, og om den personlige udvikling, hun har gennemgået under sit lange kærlighedsforhold til højskoleverdenen. Samtidig får hun givet et spændende historisk billede af, hvordan højskolernes rolle har ændret sig i samspil med udviklingen i omverdenen og gennem ændringer i sammensætningen af kursisterne.
Som 19-årig kom Hanne Engberg i 1954 til Askov Højskole som højskoleelev på vinterholdet. Askov havde på det tidspunkt 350 elever og 22 lærere samt praktisk personale. Skolen var i de tidlige 1950'ere en uanfægtet patriarkalsk højborg med andægtigt lyttende højskoleelever til forstanderforedragene (uden diskussion bagefter) med inspiration fra tidens førende skønånder, der kom forbi i kortere eller længere tid til særlige undervisningstimer.
Det er de kvindelige lærere, der giver varme og intimitet i deres undervisning, og de mere uformelle sammenhænge ved måltiderne og diskussionerne i det lærerhus, man som elev var knyttet til, giver fællesskab. Som søgende ungt menneske blev man anvist den åndelige og 'poetiske' vej til sit liv gennem tidens digtere, teologer og filosoffer, der for fleres vedkommende var knyttet til tidsskrifterne Heretica og Tidehverv.
I de mange ideologiske opgør, der skulle tages efter besættelsestiden og krig, får man det indtryk, at det på Askov Højskole er det poetiske, der præger højskolediskussionerne og ikke så meget det politiske og samfundsmæssige. De samfundsmæssige demokratiske udfordringer og bestræbelser står mere i centrum på Krogerup Højskole, som blev oprettet i 1946 af forstander Hal Koch, der kom med udspil om demokratiet og demokratiske eksperimenter på højskoleområdet.
Det var til denne højskole, Hanne Engberg kom på højskoleophold i januar 1955 sammen med sin kæreste. Ved ankomsten blev de inviteret til kaffe hos forstanderen, der indviede dem i, at det var en grundtvigsk medborgerskole, som han ville udvikle. Som konkret bevis for skoledemokratiet havde skolens elever samlet sig samme aften med henblik på at lave undervisningen helt om. På Krogerup kunne man lave tingene om, hvis man "argumenterede tilstrækkeligt godt for det".
Det tredje højskoleliv
I 1966 blev forfatteren og hendes nu ægtemand med deres tre børn ansat som lærere på Båring Højskole, der blev oprettet i 1959 og eksisterede indtil 2008. Her var hun i syv år. På Båring Højskole fik Hanne Engberg nu som voksen, cand. mag. med erhvervs- og undervisningserfaring fra gymnasiet og mor til tre sønner, sit tredje højskoleliv. Tiden efter 1966 er en anden, skønt tætte forbindelser og ligheder med Askov lå i Bårings DNA. De udfordringer, som 1960'ernes højskoleelevers anderledes sociale baggrund og uddannelsesfremmedhed gav, kunne mærkes: "Eleverne er så forskellige og mange så uvante med at udtrykke noget som helst, at det er noget af et hestearbejde at undervise.(. ..) Dansk er heller ikke nemt med sammensætningen af tavse husassistenter og et par fallerede gymnasiedrenge med komplekser, der slår ud i retning af kværulanteri. Ingen har egentlig i skolen lært at læse en tekst og se hvad der står" (side 50).
Ungdommen i tiden fik opfordringer til få en uddannelse. Der gives resocialisering og revalidering i langt højere grad end tidligere. De store årgange i al deres mangfoldighed myldrede ind på alle uddannelsesinstitutioner, også på højskolen. Og de 'kværulerer' - dvs. de har fået inspiration fra den store trend i tiden, hvor man som ung ikke bare stillede sig tilfreds med tingenes tilstand. En tid havde Båring en flirt med Tvindpædagogikken, der bragte skolen mere ud til lokalsamfundet i form af praktiske projekter.
Dette opbrud i det 'poetiske' og et nyt syn på højskolepædagogikken banede vejen for Hanne Engberg til den nyoprettede Kolding Højskole, hvor hun blev ansat i 1973. Denne højskole fik sin start efter en dramatisk konflikt på Askov Højskole, hvor otte lærere forlod stedet for at arbejde for en ny skole med andre organisatoriske og pædagogiske principper. Resultatet blev en skole med et gennemført demokratisk system på alle niveauer, mens forstanderposten gik på skift, og et dagligliv for kursisterne i et kursisthus, der var klasselokale for deres store gennemgående fag og kollektiv for 8 kursister og medbragte børn. Der var ikke ansat praktisk personale til den daglige drift, så kursisterne skulle selv lave mad, gøre rent og vedligeholde skolen som en obligatorisk del af deres ophold. Kurser i byggeri og håndværk var rammen om at bygge nye bygninger til skolen, der stort set havde byggerier i gang i hele sin levetid. Hanne Engberg var 41 år, da hun forlod sin stilling på Kolding Højskole i 1976.
Det er en bog om Hanne Engbergs højskoleliv kronologisk fortalt. Samtidig er det en fortælling med erindringer, som på fortræffelig vis bidrager til kortlægningen og forståelsen af en udvikling i højskoleverdenen set gennem et engageret højskolemenneskes livserindringer.
Anette Wolthers / Højskolehistorisk Forening
Højskolebladet nr. 1, 2015