Grundtvig og finansloven
Ved finanslovens 2. behandling den 18. januar 1851 foreslog gårdejer Bertel Nørgaard fra Krejbjerg i Salling et statstilskud til bondehøjskoler. Forslaget blev imødegået af kultusminister Madvig og nedstemt.
Grundtvig sad også i Folketinget, men på grund af hans kone Lises død fire dage tidligere var han fraværende den pågældende dag.
Da finansloven kom til 3. behandling 14 dage senere, og forslaget blev genfremsat, deltog Grundtvig ivrigt i debatten. Han påpegede, at den afdøde kong Christian 8. kort før sin død havde lovet en "indretning, der skulle være skikket til at give hele fal keungdommen lige ned til de nederste en lejlighed til at nå den højere dannelse, der kan forliges med deres stilling og svare til deres lyst."
Oppositionen ville ikke sige ja til noget så "svævende og ubestemt". Krigen var jo knap overstået.
Grundtvig så forslaget som et varsel for "den oplysning og dannelse, som man ikke får et levebrød af, men som skulle tjene til, at man kunne drive sin næringsvej bedre og have mere glæde der ved, i hvilken stilling af samfundet man end var sat." Der lød et rungende "Hørt!" i folketingssalen, og Grundtvig fortsatte: "Folket har en trang til at få lys om sig selv, lys både indvordes og udvordes, lys over sin stilling og lys over alt det i Fædrelandet, hvorom folket skal have en mening og afgive sin stemme."
Forslaget blev vedtaget med 60 stemmer for og 18 imod, og lige siden har højskolen været en del af finansloven.
Lars Thorkild Bjørn / Højskolehistorisk Forening
Højskolebladet nr. 1, 2019