Forstanderkone satte nye standarder for håndarbejde
Anna Hald Terkelsen (1894-1982) på Danebod Højskole var en af de mange forstanderkoner, der tog sig af det traditionelt kvindelige fag, nemlig undervisningen i håndarbejde.
Hun var født og opvokset på en gård i Neder Vrigsted ved Horsens og var søster til oldtidsforsker og museumsinspektør Margrethe Hald og kunstmaler og keramiker Peter Hald. Efter ophold bl.a. på Askov Højskole kom hun til at undervise på højskolerne i Sorø og Roskilde.
Sammen med sin mand Frede Terkelsen kom Anna Hald Terkelsen i 1923 til Danebod Højskole i Fynshav på Als. I grænselandet efter genforeningen i 1920 fik de som forstanderpar en særlig opgave, og de fortsatte på Danebod indtil 1957.
Anna Hald Terkelsen slog rod på Als, og det var især gennem brugen af folkekulturen og lokalt traditionsstof, at hun gav sin højskoleundervisning et særligt præg. Hendes fag håndarbejde og det nye fag boliglære burde i øvrigt efter hendes mening tales op som kulturfag på linje med andre fag. Samtidig efterspurgte hun, at også karlene fik en slags håndarbejde at give sig af med som afveksling for åndsfagene, hvilket ville skabe større respekt omkring huslivet og hjemkulturen.
Især gennem vævningen og sit engagement i Sønderjysk Hjemmevæv kom hun til at præge undervisningen af pigerne på sommerskolen i midten af 1900-tallet. Hun var desuden meget bevidst om det, hun kaldte smagsforfald og forvildelse i samtidens håndarbejde, så hun skabte selv nye mønstre ud fra de traditionelle bondetekstiler gennem Højskolernes Håndarbejde. Hun blev foreningens første formand i 1932 og kom siden i hovedbestyrelsen for Dansk Husflidsselskab. Endelig var hun i 1948 en af de højskolekvinder, der stod bag udgivelsen af den flittigt brugte mønsterbog Sy og Sømme.
I tilknytning til højskolen indrettede hun en gammel bondestue i bindingsværk til forsamlingshus for elever såvel som lokalbefolkning. Formidlingen af den lokale kulturhistoriske fortælling i det enkle læringsmiljø i Alsingerstuen, som den blev kaldt, var efter hendes opfattelse helt altafgørende for højskolens betydning som grænseværn.
Mette Havsteen-Mikkelsen / Højskolehistorisk Forening
Højskolebladet nr. 5, 2024