På den baggrund blev der i februar 1986 indkaldt til et pressemøde i Vartov, hvor ES meddelte offentligheden, at hun skænkede LcdS som en gave til de nordiske højskoler.
Fonden Le Crau du Sapt
I august 1986 blev Fonden Le Crau du Sapt (herefter: Fonden) så stiftet på et møde i Vartov. Stifterne var de nordiske højskoleforeninger, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler samt Foreningen af Danske Landbrugsskoler. Som formand valgte man højskoleforstander Frederik Christensen. Nu kom forsøget igen på nordiske højskolehænder og en nordisk indsamling kunne derefter sættes i gang. En indsamlingsfolder blev fremstillet, og Fonden satte sig det mål at indsamle 2 millioner kr. for at kunne modtage gaven. Problemet med at finde en efterfølge, var endnu ikke løst. Men i forbindelse med det nordiske højskolemøde på Liljeholmens folkhögskola i Linköping, Sverige, præsenterede formanden for Venneforeningen, Axel Kjær Nielsen, Eva Engberg som ES's efterfølger. ES var blevet konsulteret og havde godkendt valget.
Eva Engberg arbejdede som tolk ved EU og var kendt med danske og franske samfundsforhold. Hendes far var højskoleforstander Poul Engberg, Snoghøj folkehøjskole, så hun var godt kendt med højskolen.
I juni 1988 besøgte Nordisk Højskoleråd LcdS og holdt deres møde der. Fondens bestyrelse holdt også møde, og det blev besluttet at leje en lejlighed i Annonay (ca. 35 km fra LcdS) til Eva Engberg. Frederik Christensen foreslog, at man iværksatte et landslotteri, hvor overskuddet skulle gå til indsamlingen. Man havde på det tidspunkt allerede indsamlet 523.700 kr., og formanden bad nu advokaten om at sætte den juridiske proces i gang, så fonden kunne overtage stedet. ES og Eva Engberg fremlagde forslag til afholdelse af 12-13-kurser i 1989. Alt tegnede lyst, og planerne så endelig ud til at ville lykkes.
Mørke skyer i horisonten
Men allerede året efter, i 1989, begyndte der igen at komme problemer. ES meddelte pludselig formanden, at hun ikke kunne overdrage sin ejendom til de nordiske højskoler før det økonomiske grundlag var i orden. Det ville efter hendes vurdering sige, at Fonden skulle indsamle 500.000 kr. om året til driften af stedet. Fondens bestyrelse fandt på deres side, at overtagelsen blev meget besværliggjort, når ES hele tiden kom med nye præmisser for en overtagelse.
Landslotteriet blev sat i gang. Bestyrelsen ansatte en person til at styre lotteriet. Desværre viste det sig, at det kun var muligt af få solgt 14% af lodsedlerne, så overskuddet blev blot på 10.300 kr.
Året 1990 blev værre endnu. Frederik Christensen ønskede at trække sig som formand, dels fordi han ikke havde den fornødne tid, og dels fordi ES hele tiden ændrede på forudsætningerne for en overtagelse. Som ny formand for Fonden valgtes tidligere forstander for St. Restrup højskole Kjell Rodin. Han var nordmand, og havde arbejdet mange år på norske og danske højskoler. Desværre fungerede samarbejdet mellem ES og Eva Engberg ikke godt. Årsagen var dels den måde Eva E. arbejdede med kurserne, og dels at ES mente, at Eva E. ikke læste nogen af de mange bøger ES havde om fransk og nordisk folkeoplysning. Den nye formand Kjell R. var nede på LcdS flere gange og forsøgte at mægle mellem parterne, men desværre uden at opnå et forlig. For at hjælpe på problemet ønskede ES derfor at knytte en tredje person til stedet, til at føre hendes "åndelige testamente" videre, som ES sagde.
Eva Engbergs ansættelse ophørte med udgangen af 1990, og ES ønskede derefter at ansætte en svensktalende franskmand, Ingmar Gransted, som Eva E's afløser. En fransk venneforening i Vanosc, som ES havde fået oprettet, påtog sig at udrede hans løn, som derefter blev refunderet af Fonden.
Ingmar Gransteds ansættelse varede dog kun et halvår, og i stedet for blev Eva Lagercrantz ansat. Hun havde tidligere arbejdet som højskolelærer i Sverige, men boede nu i Frankrig og ikke langt fra Vanosc. Det var ES, som ønskede denne ændring og ansættelse, og Fondens bestyrelse tog det blot til efterretning.
Fondens afslutning
Fondens bestyrelse holdt mange møder i 1991 for at finde en løsning på problemerne. Formanden Kjell Rodin arbejdede på et forslag om at 12 højskoler i hver af de 4 nordiske lande tegnede aktier for 20.000 kr., og hver højskole skulle så forpligter sig til at lave 1 kursus hvert andet år på LcdS. Det er et eksempel på iderigdommen i at finde en løsning. Men forslaget forblev kun et forslag. Drøftelserne drejede sig mere og mere om, hvorledes man kunne afslutte forsøget på en hæderlig måde og med æren i behold. Man havde ikke været i stand til at rejse de 2 millioner kr. eller finde en person, der kunne tage over med ES accept.
Den 6. december 1991 afholdte Fondens bestyrelse det sidste møde, og her traf man beslutningen om at standse forsøget. Mødet fandt sted på Nordens Folkliga Akademi, Nya Varvet, Göteborg. Restformuen på dkr. 122.014,67 blev overdraget til den svenske formand for Venneforening, Hans Hovenberg, Linköping. Det hele begyndte med Venneforeningen og det sluttede i Venneforeningen.
Overdragelses summen bestod af dkr. 45.073,77 i kontanter og et tilgodehavende hos ES på dkr. 76.940,90. Dette beløb var de penge, som Fonden havde lånt ES til istandsættelse af køkken og toiletforhold under foredragssalen.
1. Epilog
ES døde den 11. februar 1993, og hendes eneste søn, Jacques Kleiner, direktør i en schweizisk kemikoncern, arvede LCdS. Han solgte foredragssalen til anden side, og ES's bog- og tidskriftsamling blev spredt for alle vinde. Venneforeningen fortsatte sit virke lidt endnu, men det var selvfølgelig slut med kurser i "Heksens Hule", (som LcdS blev oversat til af ES). Venneforeningen nedlagde sig selv på et møde på Nordiska folkhögskolan i Kungälv, den 19. november 1994. Staffetten blev overdraget til følgende nordiske institutioner: Skærum Mølle (DK), Ålands folkehögskola (SF), Nansenskolen (N), Nordens Biskops-Arnö, Nordiske folkhögskolan i Kungälv og Vuxenutbildarcentrum i Linköping (alle S) til at arrangere møder og kurser i ES's ånd og føre hendes åndelige testamente videre.