Ungdomshøjskolen ved Ribe 1969-70

Efter vores ankomst den 4. september 1969 var der introduktionsforløb, fordeling af os på rengørings- og køkkenhold.

I det første korte forløb er det vigtigste vores forberedelse til en studierejse til Berlin og Prag. Turen foregik i bus og første stop var Østberlin. Jeg husker kun svagt bombetomter fra 2. Verdenskrig, men meget tydeligt vores besøg i Berliner Ensemble, hvor vi overværede forestillingen Den kaukasiske kridtcirkel med Helene Weigel i hovedrollen kun to år før hendes død. Stykket var skrevet af Bertolt Brecht i 1944-1945 under hans ophold i USA. Dette teaterbesøg var helt sikket inspireret af en af vores lærere, Peer Sibast, der var stærkt Brecht interesseret.

Efter Berlin var vi i Dresden, derefter et par dage i Spindleruv Mlyn der er skisportssted om vinteren. Efter seks dage ankom vi til Prag, hvor der var rundtur og et besøg på Karlštejn-slottet et stykke uden for byen. Rejsen til Tjekkoslovakiet foregik kun et år efter den sovjetiske invasion d. 21. august 1968. Vi mærkede næsten ikke noget til deres tilstedeværelse, men passerede stedet på Váchlavpladsen hvor Jan Palach brændte sig selv ihjel d. 16. januar 1969 i protest mod den sovjetiske okkupation.

Efter tre dage i byen gik det retur over Celle, hvor vi besøgte koncentrationslejren Bergen-Belsen.  1. oktober var vi retur. Tjæreborg Rejser A/S stod for den praktiske del af rejsen.

Det sociale liv

Der var et levende socialt liv og vi holdt nogle gode fester, men der skete også en udvikling i forløbet. Jeg oplevede at man fik dannet sine egne grupper og sad meget på værelserne om aftenen, hvor vi lavede te og havde vores madposer hængende ud ad vinduet. Jeg mener det var noget vi diskuterede og forsøgte at gøre noget ved individuelt eller fælles. Enten ved at besøge hinanden eller hænge ud i fordybningen ved pejsen. Ellers var der mange fine steder hvor man kunne opholde sig. Og så var der jo også fælles te hver onsdag aften.

Jeg husker også, at vi meget havde faste pladser til vores måltider, og det befordrede jo heller ikke at vi talte med mange forskellige.

Endelig var der også værksteder, der kunne benyttes uden for undervisningstiden, selv om man ikke var i den pågældende temagruppe. En periode benyttede jeg sammen med Mads skolens mørkekammer.

Undervisningen

Undervisningen bestod af otte fire ugers perioder, med en række vidt forskellige temaer. I perioden havde vi et fast lokale at arbejde i. Selv arbejdede jeg med: pædagogik, keramik, menneske og teknologi, sandsynlighedsregning, psykologi og sociologi, litteratur og dramatik samt film. Der var ikke nogen eksamen, prøver eller lignende.

Vi havde nogle meget dedikerede undervisere, der alle var ret unge (bortset fra forstander Jens Kristian la Cour Madsen): Asbjørn Bjerre, Birgit Bjerre, Peer Sibast, Jens Bak, Mogens Frisk, Poul Jørgensen, Hanne Fokdal, Jan Jacobsen og Mette Bloch. 

________________________________________________________________

Om højskolen

Jens Kristian la Cour Madsen havde forandret en efterskole fra 1895 til en ungdomshøjskole efter en forsøgsordning i 1965. Skolen var oprindeligt et resultat af krigen i 1864 og bliver en dansksindet en skole i grænselandet. I 1970 blev loven om ungdomshøjskoler så vedtaget og Højskolen eksisterer i dag som ungdomshøjskole. To af de oprindelige fem er tilbage. Den anden er Egå Ungdoms-Højskole. La Cour døde i 1978 og Henrik Noer og Ann la Cour Noer overtog ledelsen og var forstanderpar indtil 2003.

________________________________________________________________

Stoffer på skolen

I min verden var øl ikke så udbredt og slet ikke i hverdage. Husker kun, at alt det øl der var indkøbt til en fest skulle skjules, da undervisningsudvalget med K. B. Andersen i spidsen var på besøg.

Jeg var aldrig med på hash, og jeg oplevede at nogle af dem der røg, og den lille kerne, der i en periode tog stoffer, havde en negativ indflydelse på skolen. At de faktisk i perioder meldte sig ud ved ikke at møde op og deltage. Det fik mig til at tage meget afstand fra stofferne.

Politiske manifestationer

Mange fra højskolen tog til Esbjerg i vinteren 1969-70 for at demonstrere mod USA´s krig i Vietnam. Anledningen var USA´s mest massive bombekampagne under hele krigen.

I den anden ende af skalaen havde en stor gruppe elever besluttet at begrave reklamen i protest mod kommercialiseringen. Det foregik ved, at så mange reklamer som muligt blev lagt i en hjemmelavet kiste og vi dannede et optog med en korsbærende frontfigur.

Hele processionen gik forbi Vester Vedsted kirke og ud i en plantage, hvor reklamen så blev stedt til hvile. Avisen Vestkysten skrev, at en havde ringet til tårnvægteren og sagt at: ”Hvad demonstrationen gik ud på, ved jeg ikke, sagde kvinden, men den var i hvert fald usmagelig.” Hun fandt dog senere ud af hvad det gik ud på. Hele baggrunden for aktionen var et besøg af en reklamemand fra Gutenberghus Reklame, der mente at reklame var vigtig, men vi var ikke helt enige.

Endelig protesterede vi diskret mod valgretsalderen der dengang var 21 år og hvor kravet var 18. Det skete under Folketingets Undervisningsudvalgs besøg på højskolen, som omtales senere. Vi var ellers blevet bedt om at opføre os pænt, da skolens eksistens hvilede på en midlertidig lovgivning.

Kunst og kultur

Vi oplevede næsten al den kunst og kultur der var værd at kende på dette tidspunkt. Både det aktuelle og noget ældre, der bidrog til vores dannelse. Jeg tror ikke helt, vi forstod, hvor heldige vi var, vi tog det nok som givet, men tog dog imod med åbent sind. Film, forfattere, foredragsholdere, teatre, orkestre, mv. besøgte skolen gennem de otte måneder, eller vi opsøgte det selv.
Se en oversigt over alt det vi oplevede gennem højskoleopholdet.

Konflikten med la Cour

Højskoleforstander la Cour havde skrevet en bog der udkom i 1969, ”På vej mod en fri skole – rapport og debat” (Hans Reitzels Forlag). Han var måske progressiv og nytænkende i 1960´erne og havde startet en hel ny skoleform, men kom til kort i 1969-1970 i mødet med en masse 16-17-årige elever og en gruppe venstreorienterede lærere på mellem 25 og 30 år. Det var en brydningstid hvor lærere og elever krævede maksimal medbestemmelse og det huede ikke la Cour, der var rundet af en højskoletradition og helst selv ville bestemme. Jeg tror ikke, vi som elever helt forstod omfanget af konflikten, og det står lidt diffust for mig, men jeg erindrer spændingerne. Jeg tænker, at det ikke var så underligt netop på dette tidspunkt.

Jeg kan forstille mig at Peer Sibast og Poul Jørgensen gav ham kamp til stregen, da de var meget stærke personligheder. Men også vores lærer Jan Jacobsen var frustreret, og jeg mener, at det var årsagen til, at vi tog i sommerhus ved Vesterhavet nogle dage for at arbejde og gå ture. Han tog os også med til Ribe for at drikke øl på ”Sælhunden” og udtrykte sin frustration over forstanderens ledelsesstil. Endelig erindrer jeg, men det er ikke med så stor sikkerhed, at vi var en gruppe elever der var inviteret ind i privaten til la Cour. Jeg tror han forsøgte at bygge alliancer.

Ungdomshøjskolens betydning for mig

Selv om alting ikke var perfekt, var vi utroligt heldige. Vi havde nogle virkelig gode lærere, som desværre ikke blev på skolen ret lang tid. I slutningen af 1970 forlod flere af lærerne skolen og fandt andre græsgange, blandt andet på grund af konflikterne med la Cour. Jeg har fået at vide, at flere af eleverne forlod højskolen det følgende år, fordi de ikke følte sig godt tilpas.

Fagligt, socialt og i forhold til at bane vejen for frem for mig, har højskolen været utrolig vigtig. Det var muligt at spejle sig i lærerne og de andre elever, der havde alle mulige planer. At skolen havde så stor betydning, viste sig også ved, at jeg kun var hjemme i de tre tvungne ferier og havde ét besøg af min mor og bror. Jeg bevægede mig væk fra familien og ud i verden.

Højskolens store betydning afspejles i en tredjedel af eleverne der i dag er medlemmer af en Facebookgruppe, der samler denne årgang.

Efter højskolen skulle jeg videre, fuld af nye ideer, men ikke uden en vis usikkerhed. Hvad skulle der ske og kunne man klare det?

Februar 2023

Læs også:
Lars Høbyes beretning om Ungdomsskolen ved Ribe 
Niels Villefrance Andersens om Ungdomshøjskolen