Sundhedshøjskolen DIGET 1985-2010

Byggeriet blev påbegyndt i 1984 med JME BYG, Paul Nielsen som hovedansvarlig, og samme år blev Tage Benjaminsen ansat som forstander. Han kom fra en stilling på Vejle Idrætshøjskole og var med i den sidste og afgørende del af byggeprioden og kunne bruge sin højskoleerfaring her. Skolen stod færdig i december 1984 og blev godkendt som højskole med start i januar 1985.

De første elever og kurser

Den 15. januar 1985 modtog Sundhedshøjskolen DIGET sine første elever. Der var tale om et kursus på 16 uger. Forårsperioden blev suppleret med korte kurser af en og to ugers varighed, bl.a. familiekurser med mange tilmeldinger.

I efteråret igen et 16 ugers kusus suppleret med korte kurser af en og to ugers varighed. Nogle år senere udbød man kursus af fire ugers varighed – med rimelig succes.

Værdigrundlag m.m.

Skolens motto var SUNDHED UDEN FANATISME

Der var motion hver morgen – inde eller ude, ligesom sundhed bredt defineret indgik i forskellige former i skemaet. Her brugte man i stort omfang den smukke natur, som Sundhedshøjskolen Diget var beliggende i på Skagens Odde tæt ved f.eks. Raabjerg Mile.
Skolens kostforplejning var baseret på gode og sunde råvarer. Og som en af de første højskoler var der hver dag tilbud om vegetarmad. Det var for mange kursister en helt ny verden, der åbnede sig.
Skolens køkken var bygget så stort, at der kunne undervises i madlavning – herunder vegetariske retter.

Udbygning af højskolen

Højskolen fik succes fra starten, og meget hurtigt viste de ca. 2.500 m², som skolen var indrettet i, at være for lidt. Så allerede ca. to år efter skolestart blev den første udvidelse, som omfattede et større undervisningslokale samt flere elevværelser, igangsat. Igen 1992 blev skolen udvidet med en idrætshal samt yderligere otte værelser.

I 1996 blev der bygget endnu en pyramide – i to etager. Denne gang til primært at rumme højskolens kreative fag. Et meget flot byggeri med en helt speciel atmosfære. Der var mange rosende ord til arkitekt Jørgen Andersen for den kreative løsning. Skolens samlede etageareal var nu omkring 5.000 m².

Lokalt kulturcenter m.m.

Højskolen åbnede sig i høj grad mod lokalsamfundet – primært Ålbæk og Skagen. Dette skete bl.a. ved, at mange aftenforedrag for vores elever var åbne for ”folk udefra”. Man betalte så en entré, der inkluderede foredrag og efterfølgende kaffe sammen med skolens elever.

Når der var langt kursus på 16 uger havde højskolelærer Astrid Hartvig et lille sangkor. Det bestod af elever, men også af et pænt antal personer ”udefra”. Sangen var naturligvis det primære, men man skal ikke undervurdere det sociale i disse aftener. Mange af vore elever fik et indblik i og kendskab til det lokalsamfund, der var på ”deres” højskole.

Efter at skolen i 1992 fik bygget en hal til undervisning mm., flyttede den lokale revy AALBÆK SJØW ud på højskolen med forestillinger med op til 260 tilskuere pr. aften. I hallen blev der også afholdt foredrag med kendte personer og (i samarbejde med en lokal restauratør) et antal koncerter med kendte kunstnere indenfor primært jazz og folkemusik.

Skolens køkken stod for forplejning og udlejning af lokaler og bidrog i den periode positivt til højskolens drift.

Øvrige aktiviteter

Primært i de første år af skolens levetid afholdt Hjerteforeningen kurser for personer ansat i sundhedssektoren. Kurserne fik en kort levetid, da der på det område var stor konkurrence fra allerede etablerede kursuscentre.

I mange år kørte højskolen i samarbejde med Hjerteforeningen kurser for personer, der havde været ramt af en hjertesygdom, f.eks. en blodprop. Underviserne var en læge og en sygeplejerske fra en hjerteafdeling på et sygehus. Deltagertallet var på 15 til max. 20, så hver kursist kunne få personlig vejledning. Kursisterne deltog i højskolens morgensamling, evt. aftenforedrag ligesom højskolens lærere stod for diverse motionsaktiviteter – altid med en fagperson som ”back-up”.

Disse to typer kurser blev gennemført som indtægtsdækket virksomhed udenfor højskoleloven.

Lokale kommuner og virksomheder fik efterhånden øjnene op for de kvaliteter, der var på DIGET – også som kursussted. Ofte var der derfor forskellige kursusforløb parallelt med højskoleaktiviteterne.

Undervisningens indhold

Hovedelementerne i skolens pædagogik var naturligvis det oprindelige motto: ”Sundhed uden fanatisme”.

Blandt de udbudte fag var sundhedspædagogik, ernæringslære i teori og praksis, psykologi, filosofi samt motionstilbud i mange afskygninger – både indendørs og udendørs i form af vandreture og cykelture i den flotte natur, som Sundhedshøjskolen var beliggende i. Desuden fyldte kreative fag samt sang og musik meget i skolens skema.

Udfordringer

Højskolen blev efter nogle år mødt af diverse udfordringer. Geografisk havde skolens placering på Skagen Odde kun 17 km syd for Skagen stor betydning for salg af de korte kurser. Mange kusister brugte de korte højskolekurser til at besøge de forskellige landsdele i Danmark, se naturen og høre den lokale historie.

Lige så optimal højskolens placering var for søgningen til de korte kurser, lige så problematisk kunne den være for de lange kurser. Den ”moderne” højskoleelev skulle helst ”hjem” stort set hver weekend, og der er langt fra Skagen til København, Odense og Århus. Jeg hørte på et tidspunkt en person fra højskoleverdenen udtrykke det således: ”De enkelte højskolers succes kan man måle på, hvor langt de ligger fra den jyske længdebane”. Det er ikke hele sandheden, men helt afvise sammenhængen kan man ikke.

Tilmeldinger til de lange kurser var højskolens store udfordring i modsætning til de korte kurser, der gik strygende. Økonomisk betød det, at skolen havde overskud på driften i sommerhalvåret, og så håbede man, at underskuddet i perioden med lange kurser i vinterhalvåret ”ikke åd hele overskuddet”.

Skolens idégrundlag udformet af bl.a. Svend Aage Larsen og Anders Tybjerg Hansen var at være ”et sted, hvor sunde mennesker kunne komme og lære om, hvordan man kunne bevare sin sundhed og et godt liv”. På de lange kurser kom der efterhånden flere og flere elever med diverse sundhedsmæssige udfordringer. Nogle af dem havde nok den holdning, at bare man kom ind på Sundhedshøjskolens matrikel, kunne sidde og hygge sig i skolens pyramide osv. – ja, så løste meget sig af sig selv, uden at man selv behøvede at bidrage. Virkeligheden er jo som bekendt en hel anden. Denne problematik var stærkt medvirkende til, at bestyrelsen besluttede at højskolen skulle skifte navn fra Sundhedshøjskolen DIGET til ”DIGET – Højskolen ved Skagen”.

Skiftende forstandere

Tage Benjaminsen, som i høj grad havde sat sine spor på højskolens positive udvikling, valgte i 1997 at søge nye udfordringer. Det kom som et chok for de fleste omkring højskolen. Den efterfølgende periode fra 1997 til 2010, hvor højskolen blev erklæret konkurs, var præget af hyppige forstanderskift. Ikke mindre end fem forskellige forstandere, samt diverse konstitueringer i forbindelse hermed, var der tale om i den 14 års periode. Disse mange forstanderskift bidrog væsentligt til skolens økonomiske og pædagogiske problemer.

Konkursbegæringen

Konkursbegæringen blev indgivet af højskolens pengeinstitut i december 2010. Højskolen havde i en periode haft likviditetsproblemer. Bestyrelsen havde fundet en løsning i samarbejde med pengeinstituttet, men som pengeinstituttet til sidst sprang fra.

I efteråret 2010 løb højskolen desuden ind i en strid med Kulturministeriet om det pædagogiske indhold i en række kurser tilrettelagt i samarbejde med Flemming Darre, der havde overvægtige som målgruppe. Ministeret forlangte på et tidspunkt tilbagebetaling af et større beløb. En afgørelse, som bestyrelsen besluttede skulle prøves ved landets retsinstanser. På grund af konkursen kom man aldrig så langt.

Højskolens konkurs kom som et chok for hele lokalsamfundet og de ansatte. Selve behandlingen af konkursboet kunne der skrives en roman om, men det er en anden historie.

25 ansatte mistede deres job – og det er mange i et lokalområde som Ålbæk og Skagen.

Sundhedshøjskolen nåede i mere end 25 år at give et stort antal elever på de lange kurser og kursister på de korte kurser en god oplevelse og forhåbentlig et godt indblik i, hvordan ordet sundhed ikke nødvendigvis skal kombineres med fanatisme. På den baggrund har højskolens eksistens på ingen måde været forgæves.

Karsten Hemmingsen var forretningsfører på højskolen fra 01.12.1984 til 01.05.2008

Marts 2025 

Fotografier (hvor intet andet er anført): Stillet til rådighed af forfatteren.