Sdr. Felding Højskole

Af Niels Ole Frederiksen

Vi flyttede fra den fede muld i Båring/Asperup på Vestfyn til de magre opdyrkede hedesletter og de lidt mere frodige enge langs med Skjern Å i landsbyen Sdr. Felding i Vestjylland.

Det blev til 12 lærerige og interessante år som forstander.

Indkørslen fra Troldhedevej 

Lidt om baggrunden

Sdr. Felding Højskole blev grundlagt i slutningen 80’erne af en gruppe idealistiske mennesker med tilknytning til de tre andelslandbrug i Vestjylland Søgård, Dyrvig og Barslundgård og miljøet omkring dem.

En af bagmændene hed Steen Møller. Der var selvfølgelig mange mennesker jeg kunne nævne i den forbindelse, én mand kan ikke rejse en højskole. Men jeg vælger kun at omtale Steen i min lille fortælling.

Steen Møller, Højskolens første forstander 1985 (Foto: Ulla Skovsbøl)

Steen Møller var uddannet landmand og havde sammen med en flok ligesindede landmænd og kvinder fået igangsat ”Andelslandbruget Søgård”. Målet var at etablere en stor, moderne mælkeproduktion som en kollektiv arbejdsplads med gode arbejdsforhold for andelshavere og medarbejdere og at inspirere til en udvikling mod nye ejerformer i landbruget.  

P.g.a. indviklede regler var det ikke tilladt at etablere et landbrug som et andelsselskab, så de dannede et interessentskab (I/S).

Steen Møller var én blandt de mange i dette kæmpe arbejde. Men han måtte stoppe med landbrugsarbejdet, da ryggen ikke kunne holde til det hårde fysiske arbejde længere.

Højskole i samarbejde med SiD

I Sdr. Felding var en tidligere forskole beliggende lidt nord for byen netop blevet nedlagt og bygningerne stod nu tomme.

Steen Møller og andre fik den glimrende ide at etablere en højskole, og de oprettede en skolekreds, som gik i gang med det forberedende arbejde. Ideen med den nye højskole skulle være en skole hvor ungdom fra land og by skulle mødes. Dette kulturmøde skulle, jf. skolens stiftere, resultere i at land- og byungdommen fandt sammen i en fælles forståelse. I skolens første fundats står der: ”Skolen skal søge at fremme forståelsen mellem land og by og skabe dialog om landbrugets økonomiske og produktionsmæssige vilkår, forbrugernes krav, miljøproblemer m.v….”.

Åskov Kommune, der ejede skolen, var velvilligt indstillet og solgte de gamle skolebygninger på favorable vilkår.

Det interessante og nyskabende var, at man via nogle lokale SiD-formænd fik gjort fagbevægelsen interesseret i højskoleprojektet og dermed også SiD på landsplan. Det resulterede i, at SiD bevilgede et pænt stort afdragsfrit lån.

En gruppe frivillige gik sammen med to ansatte håndværkere i gang med at ombygge den gamle forskole. Der blev opført to nye huse med elevværelser, og hovedbygningen blev indrettet med et par af de eksisterende klasselokaler, mens to andre klasselokaler og et gangareal blev ombygget til spisesal og køkken.

Steen Møller blev skolens første forstander. Men han havde ikke en pædagogisk baggrund, hvorfor ministeriet ikke ville godkende ham som forstander. Man mente, det ville være en god ide at komme i ”lære” på en anden højskole. Forstander Niels Højlund på Ry Højskole indvilgede i at lade Steen Møller deltage et par måneder på en vinterskole. Så ville Højlund løbende give Steen Møller nogle fif mht. driftsøkonomi og andet og samtidig kunne Steen Møller få et indtryk af hvilken slags virksomhed, han skulle i gang med at etablere i Sdr. Felding.

Efter mange store problemer med ikke mindst økonomien og bygningerne, kunne man begynde den egentlige højskolevirksomhed den 18. januar 1987 med 17 elever.

Det viste sig dog hurtigt for svært at få økonomien til at hænge sammen, og da konkursen truede, opsøgte Steen Møller forbundsformand Hardy Hansen og SiDs øvrige ledelse. Steen Møller fik gjort forbundet opmærksom på, at de nu havde mistet den sum penge, de havde lånt skolen. Nu havde SID derfor en enestående chance for at undgå et tab, og i tilgift kunne de ovenikøbet få sig en højskole.

Historien er lang og ikke så let, som det kan lyde her. Men det lykkedes at få SiD til at engagere sig i Højskolen. SiD investerede nu mange flere penge i projektet og gik både lokalt og på landsplan aktivt ind i højskolearbejdet.

Steen Møller havde ikke flere kræfter til højskolen og blev senere lærer på den Økologiske Jordbrugsskole i Åbybro.

Kurt Thomsen blev ny forstander. Han fik bygget nye elevværelser og fik indkøbt nyt inventar takket være SiDs involvering i projektet. Kurt Thomsen gik samtidigt i gang med at etablere en højskole som henvendte sig de bogligt svage unge. En højskole hvor hovedfaget var dansk for voksne med læse- og skrivevanskeligheder og som helt klart henvendte sig til de arbejdsløse unge ufaglærte SiD’ere.

Det var altså ikke en højskole for kun SiD-medlemmer. Det var en almen dansk højskole hvor SiD sad med i bestyrelsen. Højskoleloven tillod ikke at en bestemt gruppering havde flertallet i bestyrelsen. SiD havde tre fødte medlemmer af bestyrelsen og fem var valgt fra skolekredsen.

Et par år efter etableringen af højskolen med SiDs medvirken stoppede Kurt Thomsen som forstander og stillingen blev slået op. Det var dette oplag jeg så. Jeg reflekterede på annoncen og fik stillingen som forstander på Sdr. Felding Højskole med start 1. september 1992.

Forstander i 90'erne

Jeg kom fra nogle højskoler, hvor det almendannende var i højsædet. Nu skulle jeg være leder på en lille højskole, hvor hovedfaget var dansk for voksne ordblinde. Der var i alt ti til tolv ansatte, køkken, kontor, rengøring og lærerstab på fem til seks - afhængigt af elevantal.

Sdr. Felding Højskole 1985. Foto: Ulla Skovsbøl.

Det var i de gode højskoleår i 90’erne. Jeg mener, der dengang var ca. 120 højskoler, da antallet af højskoler var på sit højeste.

Arbejdsløsheden var meget stor, og det var dengang tilladt de ledige at tage deres dagpenge med på højskole, blot eleven stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvilket de roligt kunne sige, for chancen for at Arbejdsformidlingen skulle beordre en højskoleelev i job var forsvindende lille. Hovedparten af vores elever fik dagpenge og resten fik kontanthjælp.

Vi havde stort set fyldt skolen i alle årene med en masse unge mennesker, som havde store huller i deres almene danskkundskaber. Udover at tilbyde dansk for ordblinde på små individuelle hold, tilbød vi de klassiske højskolefag som historie, litteratur, samfundsfag, teater, debat, foredrag med egne og indbudte folk og ikke mindst, hver morgen, en halvtimes morgensamling med sang efter Højskolesangbogen.

Dertil fik vi en ganske omfattede kortkursusvirksomhed, med seniorkurser, julekurser, Demokratifondskurser og faglige kurser om besættelsestiden, Den kolde Krig og litteratur.

Det blev til mange gode højskoleår. Det var også slidsomme år. Der er mange gode solskinshistorier om elever, der fik knækket koden til læsning og skrivning, og blev bevidste om, at det nyttede, og mange kom videre i deres liv. Det var nok den største glæde og tilfredsstillelse. Det er altid meningsfyldt højskole, når noget sådant lykkes.

Selvfølgelig var der også dumme og slidsomme sager om alkohol og narko, sager som oftest endte med bortvisning fra skolen. Træls var det og et nederlag både for eleven og for os på højskolen at skulle sige til et andet menneske: ”Højskole, det duede du heller ikke til.”

Efter 12 år syntes vi ikke, min kone og jeg, at vi orkede mere. Vi var simpelthen blevet trætte. Vi sagde op og fik nye jobs begge to. Det var en mental nedslidning. Man er på døgnet rundt på en højskole. Men det skal ikke afholde andre fra at blive ledere eller lærere på en højskole. Det er også en berigelse set i bakspejlet. 

Desværre måtte Sdr. Felding Højskole lukke nogle år senere p.g.a. manglede tilmelding. Det har mange skoler måttet gøre. Jeg tror, at en højskole som Sdr. Felding fortsat har sin eksistensberettigelse, som en slags ”fag-højskole” og fremover vil have det. Der findes da også andre højskoler, som har ”ordblindeundervisningen som hovedfag”. Men der er snildt plads til flere i dette højtspecialiserede og læsende samfund.

To af skolens sange skrevet i hhv. 1992 og 1994

Afsnittet "Lidt om baggrunden" er revideret ift den oprindelige udgave fra 2018, ligesom enkelte fotos er udskiftet.