Af Maja og Arne Bechmann
Maja og Arne Bechmann var forstanderpar på Hoptrup Højskole fra 1978 til 1992, og beskriver kort højskolens historie og glimt fra deres forstandertid.
På baggrund af deres erindringer opsummerer de: Højskoletanken er engang blevet udtrykt således: ”at vove er at miste fodfæstet for en stund. Ikke at vove er at miste sig selv.” Det må altid være en højskoles fornemmeste opgave at give elever et åndeligt, kulturelt og eksistentielt fundament med udsyn til hele menneskelivet på godt og ondt. Kun på denne måde kan man som menneske og verdensborger leve op til fremtidens nye udfordringer og ansvarsområder som f.eks. klimaforandring, national og global solidaritet. Så vokser man nemlig som menneske med inspiration og lyst til leve og gå nye veje i tilværelsen.
Hoptrup landevejskro
I 1853 blev der i Hoptrup by i Sønderjylland bygget en landevejskro, hvor mennesker på vej sydpå eller nordpå kunne standse op på vandring, overnatte, forsyne sig med mad og hente nye kræfter og inspiration til deres fortsatte tur ud i livet. Det blev begyndelsen til Hoptrup Højskole. I 1864 tabte Danmark krigen imod tyskerne og mistede dermed også den sydlige del – Sønderjylland - af det danske kongerige. Mange mennesker i de tabte områder mistede nu troen på fremtiden - som borgere i Tyskland. Grænsen mellem Danmark og Tyskland blev rykket mange kilometer nordpå. Da tyskerne tabte 1. Verdenskrig i 1918, kom kroen i Hoptrup igen til at spille en stor rolle. Indbyggerne i de to zoner nord og syd for grænsen skulle således ved en folkeafstemning i februar i 1920 tilkendegive, om de skulle tilhøre Tyskland eller Danmark. Hoptrup kro blev et af de mange afstemningssteder. Men allerede den 12. maj 1919 blev Hoptrup Kro købt af KFUM og KFUK i Danmark for 90.000 mark - i samarbejde med Kirkelig forening for den Indre Mission i Danmark. Et særdeles optimistisk og modigt projekt, for selve afstemningen var jo først året efter den 10. februar 1920. Mange mennesker gik nu i gang med en større ombygning af kroen, der skulle omdannes til en folkehøjskole, så denne landsdel igen kunne blive præget af dansk tankegang. Den store krostue blev omdannet til spisesal, og dansesalen blev til foredragssal. Optimismen sejrede! Zone 1 blev igen dansk, - zone 2 stemte for tysk tilknytning: Nordslesvig blev igen til et dansk Sønderjylland!
Kort gengivet med tilladelse fra Kulturministeriet
Den 6. januar – altså 1 måned før afstemningsdagen – blev Hoptrup Højskole indviet med et elevhold bestående af 21 unge mænd. Hoptrup Højskole var en genforeningsgave fra KFUM og KFUK og Indre Mission i Danmark til den sønderjyske ungdom. De skulle igen have en værdig og solid baggrund for at skabe sig en ny identitet som danskere – og som mennesker. En fornyet opfattelse af sig selv som borgere i en ny verden – med optimisme, lys og håb i nutiden og i fremtiden. Målet for højskolen var kort og klart at gøre alle, der kom på højskolen, parate til forandring, forankring, fordybelse og forundring! På den nye højskole i grænselandet skulle der bl.a. peges på de kristne værdier. Dog var der fra mange af de mennesker, der gav pengegaver til højskolen, et stærkt ønske om, at der også blev oprettet en efterskoleafdeling på højskolen.
Her blev Laust Peder Hagelskjær Lauritsen ansat som lærer - og forstander sammen med sin kone Elisabeth. Sognepræst H. M. Kildeby og hans kone Sigrid blev ansat som forstanderpar for højskolen, indtil de stoppede i 1937, hvorefter L. P. H. Lauritsen og hans kone blev forstanderpar for begge afdelinger indtil 1962. Martha og Aksel Nielsen var dernæst forstanderpar fra 1962 til 1973. Da der på dette tidspunkt var opgangstider for de danske folkehøjskoler, lukkede efterskoleafdelingen, så der udelukkende var højskole med forskellige forstandere: Ruth og Gunnar Jørgensen fra 1973-78. Maja og Arne Bechmann fra 1978-1992. Ingrid og Ole Bjergely Christensen fra 1992 til 1998. Anne Marie og Carsten Bruhn-Lauritsen 1998-2001, Stefan Maksten fra 2001 til 2002. Mads Christensen nåede kun 1 år som forstander, inden Hoptrup højskole på grund af svigtende elevtal lukkede i 2003. Efter nogle år med forskellige aktiviteter blev der i 2006 oprettet en ny efterskole under navnet Hoptrup Efterskole med fokus på Musik – Dans – Teater.
Fra kulden ind i varmen
Vi kom i 1978 fra Grønland med den enestående og vidtstrakte natur. Da vores to børn skulle til at begynde deres skolegang, besluttede vi at flytte til Danmark, hvor der mødte os mange nye ”varme” udfordringer på højskolen. I slutningen af 70’erne var der ikke mange elever på den gamle højskole, så en stor del af tiden gik med at etablere nye forbindelser til såvel skolens bagland som til nye sammenhænge, hvor der var mulighed for at skaffe elever. Da højskolen blev oprettet af KFUM/KFUK og Indre Mission kom disse to bevægelser også til at præge livet på højskolen, da det var skolens profil at bevare et godt forhold til de to foreninger både i praksis i form af fag bl.a. kristendomsfag som troslære, etik og diakoni, - og i skolens måde at drive højskole på. Nye brochurer blev formuleret med nye tilbud til unge mennesker. Der kom også mange elever fra Grønland, hvor der blev etableret hjemmestyre i 1979. I 80’erne kom der elever fra specielt Irak, Iran, Afghanistan, Vietnam og Afrika. På det tidspunkt var der uro mange steder i verden.
En verden i forandring
Alle på højskolen – elever og et visionært og engageret personale - var med til at åbne dørene på højskolen for en ny verden i forandring med en lang række eksistentielle udfordringer og krav. I vores familie havde de grønlandske elever af naturlige årsager en speciel opmærksomhed. Da Maja i aftenskolen i Grønland havde lært grønlandsk perlesyning, blev der nu også tilbudt grønlandsk perlesyning som et nyt fag i den kreative faggruppe. Mange elever valgte perlesyning. Det kaldte smilet frem hos os, da Maja de følgende år fik breve fra især grønlandske forældre, der var meget lykkelige og taknemmelige for, at deres unge mennesker havde lært grønlandsk perlesyning – i Syddanmark. De mange udenlandske elever kom også til at præge livet på højskolen. De danske elever fik pludselig på synlig måde den nye verden helt ind i deres hverdag og tankegang. De fik en øget forståelse for, at mennesker med en anden etnisk baggrund også kunne have de samme eksistentielle problemer, drømme om fremtiden, familieliv og arbejde. Denne erkendelse af andre menneskers opvækst har givetvis været medvirkende til en øget forståelse for, hvorfor mange mennesker fra Afrika og Mellemøsten siden hen flygtede fra krig, nød og fattigdom til rolige områder i det europæiske fastland, hvor der måske også var muligheder for et nyt eksistensgrundlag med bl.a. fast arbejde.
De mange danske og udenlandske elever var medvirkende til, at Hoptrup højskole nu fik skabt et nyt rundt logo: Hoptrup Højskole - En levende skole. Det store træ i midten mindede om den store blodbøg på højskolens indre græsplæne, skænket som et lille træ i 20’erne af elever fra Sydslesvig.
Dette logo blev trykt på brochurer, plakater og trøjer og skulle signalere, at denne skole beskæftigede sig med livet som menneske mellem fortid og fremtid – om menneskelivet, der skulle leves, udfordres og skabe forundring. Højskoleelever kan – som den danske højskolemand Christen Kold (1816-1870) har udtrykt det – sammenlignes med et vækkeur, der bliver trukket op og aldrig går i stå. Et ophold på en folkehøjskole skal være en initiativrig inspirationskilde hele livet igennem!
De mange kurser, foredragsholdere, foredrag, festlige møder, stævner, morgen- og aftenandagter satte deres stærke præg ikke alene på de mange elever og personale, men også på vores familie. Majas store interesse for guitarspil fik ofte halvdelen af eleverne til at vælge faget, hvor guitarholdet så udfoldede sig bl.a. ved elev- og afslutningsfester.
Guitarholdet 1982
Højskolerejser til lande bag jerntæppet
Højskolen begyndte i 80’erne at arrangere højskolerejser til bl.a. de kommunistiske lande bag jerntæppet: Sovjetunionen, DDR, Bulgarien, Polen, Ungarn, Tjekkoslovakiet – og de lidt mere fredelige lande på det tidspunkt som Østrig, Schweiz og Holland. Det blev til mange nye indtryk for såvel unge og som ældre elever, der med egne øjne kom til at opleve forskellen mellem demokrati og diktatur. Det gav af og til nogle uhyggelige oplevelser at besøge bl.a. DDR, hvor mange svært bevæbnede grænsevagter var på arbejde og undersøgte biler, busser og ofte også elevernes bagage og pas med stor nidkærhed. Disse højskolerejser skabte også efter hjemkomsten grobund for mange samtaler om almen dannelse, om forpligtelser, rettigheder og ansvar som borger i et demokratisk Danmark, om EU, Nato og andre aspekter af menneskelivet.
En levende højskole i grænselandet mellem nutid og fremtid
I firserne kom mange nye fag også på skemaet. Omkring 40 forskellige fag fordelt på 8 grupper: Menighedslinie, Idrætslinie, Før HF, Kreative værkstedsfag, Før sygepleje, Psykologi/samfund og Drama/medier.
Brochure 1990
På dyreholdet kunne elever finde ro ved at passe skolens store dyrehold med bl.a. får, grise og heste. Det blev et stort hit for mange elever, der også kom til at opleve økologi som en ny form for dyrevelfærd. Forsøgsvis blev der også oprettet en ”børnehøjskole”, hvor elever med børn kunne få børnene passet i undervisningstiden. En børnepædagog beskæftigede således børnene med fortælling, historie, sang, leg og andre børnevenlige aktiviteter. På Før HF-linjen var der bl.a. undervisning i EDB. Efter ansøgning til Undervisningsministeriet blev Hoptrup højskole som en af de første højskoler i Danmark bevilget et større pengebeløb som hjælp til indførelse af EDB på de danske folkehøjskoler. Det blev begyndelsen til en ny spændende verden for mange elever. Det nye projekt gav anledning til etablering af et særligt undervisningslokale med navnet: Computer World, hvor mange unge mennesker kom til at opleve den digitale verden som en slags grænseland til fremtiden. På højskolen var der forbud mod udskænkning af alkohol i samlingsrummene og brug af narkotiske stoffer medførte automatisk bortvisning. En alsidig, spændende og holdningspræget højskole.
September 2019
Fotografier: Stillet til rådighed af forfatterne.