Personlig beretning
Jeg vil her fortælle om mit ophold med overskriften:
Oplysningstid
At være på højskole blev absolut en oplysningstid for mig. Nød morgensamlingerne med sang fra højskolesangbogen. Jeg var ikke vild med Sebastian, og jeg lærte sangen ” Jeg elsker den brogede verden trods al dens nød og strid”. Min farmor forærede mig højskolesangbogen, som dengang kostede 35kr.
Der var mange spændende mennesker at være sammen med på skolen. Jeg boede på værelse med en meget kraftig kvinde, der til natmad spiste makrelsalat siddende i sin seng. Jeg spurgte, om vi ikke kunne lufte ud, men det var ikke muligt, for så frøs hun. Så det gik ikke, og vi sov også med varmen tændt. Det blev for meget for mig, og jeg bad om at få et andet værelse. Det fik jeg på gangen i Vesterhus, hvor jeg mødte den lille aktive kommunist, der klaprede op og ned ad gangen i sine Kallesø sandaler med et krus kaffe i hånden og var optaget af retfærdighed i samfundet. Hende beundrede jeg for sit mod til at være kommunist, jeg selv stemte socialdemokratisk, for min far var aktiv inden for Socialdemokratiet.
Vi var en gruppe, der ikke syntes, at forstanderen gjorde sit arbejde godt nok, og lavede vores egen alternative morgensamling.
Nogle af os prøvede nogle former for beruselse. En gruppe var helt vild med at indtage stoffet poppers.
En aften lettere opstemt skrev jeg et langt og uddybende brev til forstanderen og gav forslag til, hvordan han kunne gøre sit arbejde bedre. Herefter blev jeg kaldt til møde på hans kontor. Havde godt nok fået sommerfugle i maven, men jeg ville stå op for min sag. Specielt synes jeg, at det var for dårligt og uprofessionelt at den kvinde, som havde prøvet at tage sit eget liv på højskolen, ikke fik hjælp fra højskolens medarbejdere. Men svaret var, at kommunerne sendte mange mennesker på højskole, selv om de med deres svære problemer skulle have haft hjælp andetsteds. Så det eneste rigtige i kvindens sag var at bortvise hende fra højskolen, så hendes egen kommune kunne hjælpe hende. En mand med svær hørenedsættelse havde været anbragt under åndssvageforsorgen i 18 år, og først på det tidspunkt finder man ud af, at han ikke var åndssvag men svært hørehæmmet.
Efter mødet med forstanderen fortsatte jeg mit engagement i sociale uretfærdigheder, og skulle jo samtidig holde mig til at forbedre mine fysikkarakterer, så jeg senere dette forår kunne søge ind som sygeplejerske i Århus.
I stedet for fysikundervisningen blev jeg optaget af faget drama og den inspirerende lærer. Han lavede arena teater med os, og fik arrangeret en studietur til fristaden Christania.
I foråret 1979 var der stor kampagne mod hårde stoffer, mange steder på Christiania hang der plakater forestillende en knytnæve, der slog en sprøjte i stykker. Lige et tema for mig, som var vred på bagmændene, der tjente styrtende med penge på andre menneskers afhængighed. Et andet tema i vores teaterstykke var kvinders frihed kontra undertrykkelse. På fristaden havde vi sunget morgensang sammen med Tage Morten, som var en dygtig pianist og komponist. Han akkompagnerede til sangen ”Kvinde, kend dit eget værd. Kvinde rejs dig op og lær. Vi må sammen slås……”. Jeg sang begejstret med sammen med mine højskolekammerater.
Sangen indgik senere i vores teaterstykke, som vi spillede hjemme på Hadsten Højskole, hvor jeg spillede en af hovedrollerne, der gik imod kvindeundertrykkelse og var imod hårde stoffer. Og skulle overbevise den anden hovedrolleindehaver om det rigtige i mine synspunkter.
Den anden hovedrolleindehaver spillede en fabriksarbejder, der holdt af kvinder i sort blondeundertøj og striptease. Han sagde, at hjulene måtte jo køre rundt og lukkede øjnene for at nogle tjente penge på at sælge hårde stoffer til misbrugerne.
En stærk scene i vores stykke var til Pink Floyds ” Money”.
I den ene ende gymnastiksalen stod en veldresseret bagmand i sit spritnye jakkesæt med sort hat og solbriller og strakte sin ene håndflade frem.
Overfor ham stod en pusher i lædervest, skjorte og hullede cowboybukser. Pusheren bevægede sig langsomt rundt, mens han lagde den ene hundredkroneseddel efter den anden i bagmandens hånd.
Vi havde rigtige pengesedler med som rekvisit.
Efter endt højskoleophold dannede vi teatergruppen Guldkalven, som med vores dramalærers hjælp fik skaffet arrangementer rundt omkring på efterskoler og højskoler de næste par år. Og jeg afskrev sygeplejerskeuddannelsen.
Det var en fantastisk lærerig tid på Hadsten Højskole.
Skrevet af Birgit Bang Mogensen, hospitalsklovn, forfatter og foredragsholder, juli 2026
Artiklens indhold er udtryk for skribentens egne erfaringer og holdninger.