Af Kaj Andersen
Da Nørgårds Højskole i Hadsten, der siden oprettelse i 1955 havde lejet sig ind i "Den jydske Håndværker skole i Hadsten" i 1972 flyttede til helt nye bygninger i Bjerringbro, besluttede tre lærere at blive i Hadsten og oprette en ny højskole i bygningerne.
De trehøjskolelærere: Jørgen Ehler, Aage Johnsen og Hanne Brandt gik i forhandlinger om en mulig overtagelse samtidig med, at de sonderede mulighederne for en skolekreds til det nye initiativ.
Det lykkede ikke at overtage bygningerne i Hadsten. Men der blev samlet en interessekreds omkring initiativet bestående af: Unge Pædagoger, Dansk Amatør Teater Samvirke, Danmarks Social Pædagogiske forenings Århus afdeling, Embedslæge institutionen i Århus og en lokal støttekreds.
Kredsen af interesserede begyndte at kikke sig om efter andre egnede bygninger. Der blev skabt kontakt til den daværende turistchef i Hobro, bankdirektøren i Hobro bank og kommunens borgmester. Dette førte os til den nedlagte skole i Skellerup lige uden for Hobro. Vi købte skolen for et "meget rimeligt beløb" (husker ikke længere beløbet).
Efter overtagelsen skabte vi kontakt til den lokale befolkning i Skellerup.
De lokale folk i Skellerup var som udgangspunkt noget skeptiske ved dette nye højskoleinitiativ, om end det af to onder var bedre med en højskole end en erhvervsvirksomhed i den nedlagte skole.
Der varmes op til samkvem med lokalbefolkningen På det første møde med lokalbefolkningen havde jeg derfor medbragt et par kasser højskolesangbøger. Vi indledte orienteringsmødet med nogle af de gode, gamle sange fra højskoleindvielser i 1800 tallet. Mange af de fremmødte var modne mennesker, der Selv havde været på højskole i sine unge dage. Stemningen blev vendt fra skepsis til imødekommelse.
Da det blev muligt at overtage den nedlagte skole i Skellerup ved Hobro blev yderligere en gruppe af beboere i Skellerup føjet til interessekredsen. De samme foreninger/grupper udgjorde bestyrelsen med en fra hver interessegruppe.
Den Lille Højskole oprettes "Den lille Højskole" i Hobro blev oprettet i 1974. Egentlig var det tanken, at skolen skulle ledes med kollektiv ledelse, ligesom det skete på Kolding Højskole. Ministeriet afslog ledelsesformen med den begrundelse, at Kolding Højskole var et forsøg, og yderligere tilladelser ville først kunne komme på tale efter evalueringen af dette forsøg.
Vi måtte således forholde os til den formelle praksis, der krævede, at en højskole havde én forstander.
Forstander ansættelsen blev herefter foretaget ved lodtrækning mellem de tre initiativlærere. Som skolens formand forestod jeg lodtrækningen med tre tændstikker. Den der trak tændstikken uden svovl skulle være forstander. Efter planen ville vi så "anstætte" forstander en gang årligt, så opgaven kom til at gå på skift mellen de lærere, der var ansat på stedet.
Skolen skulle i bogstaveligste forstand være lille med en elevgruppe på ca. 40 elever, og det var vigtigt for skolen at påtage sig et socialt ansvar. Skolen modtog i stor udstrækning unge, der på en eller anden måde havde "ondt i livet".
Skolens idegrundlag og formelle arbejde I skolens program skrives der: "Vi går ind for fælleseje af produktionsmidlerne, et menneskeligt samfund uden profitter og udbytning, folkenes selvbestemmelse og en verden i økologisk balance. Vi arbejder tit og gerne sammen med græsrodsbevægelser og opfatter sig selv som en del af kollektivbevægelsen".
Det bliver dog understreget, at Stedet ikke er "et kollektiv, men et fællesskab", hvor man skal have lov til at afprøve store visioner i det små.
Skolens fællesmøder I øvrigt gøres der rede for, at fællesmødet er skolens øverste besluttende myndighed. Det vil sige, at "du er med til at diskutere, planlægge og beslutte, hvad der skal ske og senere føre beslutningen ud i livet".
"På fællesmødet planlægger vi undervisningen - og bevilger penge til den. Vi fordeler madlavning, rengøring og vedligeholdelse, informerer hinanden, prøver at løse problemer, der er gået i hårdknude o.s.v." Beslutningskompetencen rækker således meget langt.
Medarbejder og bestyrelsesmøder Medarbejderne mødes en gang om ugen og fordeler det administrative arbejde. Disse møder er åbne for alle. Bestyrelsens ca. fem årlige møder er ligeledes åbne for alle. Det vil sige medarbejdere, elever, skolekredsmedlemmer og andre interesserede. Dette kræver en hårfin balancegang og formidlingsevne.
Bestyrelsen skulle lytte til gode ideer, men fremdeles være ansvarlig over for skolens drift både indadtil som i forhold til de bevilgende myndigheder.
Denne åbenhed i forhold til det "omgivende samfund" blev dog meget lidt benyttet - i hvert fald, når det drejede sig om bestyrelsesarbejdet.
Skolens undervisningsprogram Og det fremgår af programmet, at skolen i øvrigt er meget praktisk og kreativt orienteret. Skemaet emner indeholdt således: syning, "iagttagelse og beskrivelse", organisk havebrug, rytmisk musik og folkemusik, vævning, "selvforsyning - drøm eller virkelighed", fiskeri og sejlads, byggeri, energi, dramatik - teater, filtning, "Tømmerflåden", "overlevelses håndbogen", "om madlavning, ernæring og yoga" nu for at nævne nogle områder.
Nybyggeri på skolen Kort efter starten blev det muligt at sætte byggeri i gang af nye elevværelser. Dette takket være arkitektfirmaet "Friis og Moltke", Hobro Bank og andre, der var skolen venligt stemt.
Vi begyndte at annoncere samtidig med, at vi renoverede bygninger og fik den nye bygning op at stå. Det første lille elevhold var klar til at begynde undervisningen, så snart værelseskapaciteten var klar.
Jeg var skolens formand halvdelen af skolens eksistens. Da jeg flyttede fra Djursland til Fyn, følte jeg at afstanden blev for stor til at kunne følge skolen på tæt hold. Jeg trak mig derfor fra bestyrelses og formandsposten.
Den lille Højskole lukkes Op genemmen 70-erne havde mange højskoler mange elever med sociale og psykiske problemer. På "Den lille Højskole" var denne elevgruppe absolut majoritet. Højskolen lukkede i 1987 efter 15 års virke.
I dag er der en velfungerende efterskole i lokaliteterne, der i øvrigt siden højskolens lukning er udbygget betragteligt.
Nogle af skolens gamle bygninger
Januar 2016
Illustrationer: Stillet til rådighed af forfatteren.