Ærø Folkehøjskole 1978-2010

Højskolen blev etableret i 1978 i Ærøskøbing. Den havde fokus på drama og musik. Ib Nyholm, som var lærer og leder af teaterafdelingen fra august 1978 til januar 2006 fortæller om skolens oprettelse og de første år. Tre elever, årgang 1979, beretter om deres oplevelser på højskolen og også hvilke spor, opholdet har sat.
Skolen gik konkurs i januar 2011.

Af Ib Nyholm

I vinteren 1978 købte ca. 200 ærøboere det gamle hotel Ærøskøbing, som var gået konkurs. Det skete under en bestyrelse som var sammensat af lærere, jurister, arkitekter . . . og øens slikmutter Anne Thomsen. Initiativet var bl.a. udgået fra lærerne Søren Buhl og Bjarne Holm, som var formand, da højskolen startede. Meningen var at man på det 100-årige hotel ville drive højskole - først og fremmest lave teater og spille musik, som så skulle præsenteres for hele øen. Alle gav en hånd med for at få det hele op at stå rent praktisk, så skolen kunne starte d. 15. august 1978.

Grundlæggere Ærø Folkehøjskole
Initiativtagere til skolen: Miss Anne, som hun blev kaldt (Byens slikmutter), Bjarne Holm og Søren Buhl

Hotelbygningen egnede sig godt til at drive en højskole i. Hvis man fyldte den til bristepunktet var der plads til 48 elever. Efter det første hold i efteråret 1978, hvor der var tilmeldt 27 elever, var de fleste hold fyldt med elever, så skolen fik hurtigt vokseværk. Nabohuset “Urbans hus” blev købt og indrettet til bl.a. tekstilværksted. Byens gamle gasværk blev købt og indrettet til bl.a. formningsværksted. Og der blev indrettet musikøvelokaler i den gamle nedlagte brandstation. Der blev tillige købt en toetages bygning i Brogade, hvor højskolen også lå. Her blev der indrettet to lærerboliger + et lærermødelokale. Alle bygningerne lå i umiddelbar nærhed af skolen, som lå lige i vandkanten med en fabelagtig udsigt til øen Digerø og Det sydfynske Øhav.

Eleverne skulle allerede inden de startede på skolen have valgt et af hovedfagene musik eller teater, som gennemgående bestod af 12-14 timer ugentlig. Alle de andre fag kunne man vælge imellem, men man skulle have mindst 24 timer ugentlig.

Musiklinjen var bygget op om fire elementer: sammenspil, værksteder, instrumentundervisning og kor. Derudover havde man mulighed for at vælge timer i valgfagene stemmetræning, klassisk musik og sang.

Teaterlinjen blev der lagt vægt på at udtrykke sig  gennem sin krop og sin stemme. Man lærte også nogle rent faglige færdigheder omkring skuespilteknik: Hvordan skaber man en figur, bygger den op og giver den karakter. Man fik et indblik i, hvordan et teaterstykke udviklede sig fra ide til færdig forestilling.

Valgfagene bestod af: Skrivende værksted, kropsbevidsthed, stemmetræning, klassisk musik og sang, omverdenen, psykologi på filosofisk grundlag, billedværksted - form og farve, kor, læderarbejde og sport. Derudover var der to fællestimer om ugen, hvor lærerne på skift havde et oplæg, som de brændte for med efterfølgende diskussion. Det var også muligt at inddrage gæster udefra.

Det praktiske arbejde: Som elev på skolen kom man til at deltage i det praktiske arbejde, som var inddelt i fire områder: madlavning, opvask, rengøring og ugens aktiviter. Alt efter hvor du kom til at bo på skolen tilhørte du et ganghold, som i fælleskab skulle løse de praktiske opgaver. Det enkelte ganghold havde en uge i et af de fire områder. Arbejdet blev fordelt, så det gik mindst muligt ud over fagene. I køkkenet var man med til at planlægge og lave maden i samarbejde med skolens køkkenleder. Der blev satset på god og sund mad.

Rengøringen hvilede også på eleverne under ledelse af skolens pedel.

Det fjerde hold blev kaldt for Aktivitetsholdet og de stod for fester, fællesmøder, samlinger samt en broget aften som fandt sted onsdag aften, hvor man samledes  om et underholdende program, kulturelle indslag, sang og musik, kaffe, te og kage, - var sammen for at hygge og slappe af.

Ekskursion. Der var afsat et mindre beløb til rejse eller ekskursion. Pengene blev ofte brugt til at finansiere en turné, hvor teater- og musikholdet tog ud i landet med forestillinger og koncerter - ofte på andre højskoler.

Da skolen i 1983 fyldte 5 år skrev Jørgen Svarer:

"Da hotel “ÆRØSKØBING” i 1978 blev til Ærø Folkehøjskole følte mange i Ærøskøbing nok, at der skete noget revolutionært med de gamle bygninger, ja nogen mente måske ligefrem, at der blev øvet vold mod de bedste traditioner for gæstgiveri på stedet. Spørgsmålet er, om forandringen var så stor endda. Man kan med fuld ret hævde, at traditionen for folkelig udfoldelse kulturelt og almen menneskeligt, netop derved videreførtes, ganske vist på andre præmisser, men alligevel sådan, at bygningerne fortsatte som sæde for mange af de aktiviteter, som et førende hotel i en bitte provinsby helt naturligt havde været centrum for gennem menneskealdre.
Højskolen gjorde “HARMONIEN”s bygninger til helårshotel igen for ungdom fra hele landet. En hensygnende arbejdsplads blev genrejst med et virkefelt, der på mange måder gennem sine musiske fag viderefører det bedste af det, der i forvejen var tradition for på stedet. Det må nok siges at være en lykke for Ærøskøbing”. 

Et lille tilbageblik fra tre tidligere elever (1979)


Af Søren Møller Nielsen, Kent Ibsen Andersen og Kalle Kjemtrup

Alle 36 elever på hold 2 ankom med færgen fra Svendborg til Ærøskøbing den 17. januar 1979. På kajen blev vi modtaget med sang og musik af højskolens personale, mens de lokale ærøboere, nysgerrigt og med en stille undren, betragtede de nye fremmede, der i samlet flok vandrede den korte vej til byens gamle badehotel. Nu var der højskole med musik og teater, kunst og kultur, diskussioner og medbestemmelse og ikke mindst en måde at være sammen på, som ingen af os, i vores vildeste fantasi, havde forestillet os. Bygningen var gammel og slidt, der lå sne i vindueskarmen om morgenen, og i den store sal fik vi splinter i rumpen, når vi trillede rundt i drama og teater.

Pedel og penge var der ingen af, men Søren fra Thy var jo udlært som tømrer, så i fællesskab fik vi fixet tingene lidt op. Da vores højskoleophold nærmede sig sin afslutning og Ib Nyholm blev konstitueret forstander, blev Søren da også fluks ansat som pedel. For at få råd til materialer afholdt vi loppemarked og optrådte med musik og teater for øens folk, der bakkede pænt op om arrangementerne.

Livet på skolen var en fest, kærligheden blomstrede og visnede og blomstrede på ny, venskaber blev grundlagt for livet og undervisningen var original og totalt anderledes end noget vi før havde set. Kajsa Nyholm var et stort inspirerende, kreativt, hennafarvet festfyrværkeri i teater og kunst og skrivende værksted, mens hun ind imellem healede og helbredte alverdens dårligdomme hos hvem som helst.

Ib Nyholms suveræne autoritet som dramalærer og designer i sit læderværksted med sin skarpe veltimede sarkasme fulgt op af en højrøstet smittende latter. De filosofiske tanker nåede uanede højder i Freddy Jensens timer, når Chuck Berry singlen ”Too Much Monkey business” blev sammenlignet med Søren Kierkegaard, mens vores uprøvede overvejelser om livet blev taget dybt seriøst og endevendt fra alle vinkler.

Jo, vi var heldige med den højskole. Ærøskøbing var en lille by og vi blev en del af bybilledet. Vi minglede med de lokale på værtshuset, i butikkerne og til de kulturelle arrangementer på højskolen. Vi var 15 fra holdet, der blev boende på øen i tiden derefter. Vi tre var i en årrække op gennem firserne tilknyttet skolen som undervisere og pedel. Her 44 år efter har vi stadig god kontakt med gamle højskolevenner fra dengang. Så selvom tilværelsen ikke altid har været en dans på roser, er der for vores vedkommende ingen slinger i valsen, når vi kigger i bakspejlet. Ærø Folkehøjskole gav os en retning for resten af livet.

Forstanderoversigt

Preben Christoffersen 1/7 1978 til 1/8 1979

Ib Nyholm (konstitueret) 1/8 1979 til 1/1 1980

Lars Davidsen 1980 - 1998

Preben Rasmussen 1999 - 2002

Thomas Bundgaard 2003 - 2005

Henrik Hartvig 2006 - 2010

Lena Ligaard var ansat på Højskolens kontor 1978 - 2005
og var en uvurderlig støtte for skolens ledelse

September 202

Fotografier: Stillet til rådighed af Ib Nyholm.