Beretning 2018–19 til generalforsamlingen 7. maj 2019 på Roskilde Festival Højskole.
På baggrund af foreningens grundlagspapir og prioritering besluttede bestyrelsen følgende:
Opgaver 2018-19
- Deltage i Historiske dage i Øksnehallen d. 30.-31. marts 2019.
- Bidrage til nationale og internationale markeringer af folkehøjskolernes betydning.
- Forberede et bidrag til markering af 175-året for højskolernes start (i 2019) - f.eks. i form af en højskolefilm.
- Vedligeholde og videreudvikle hjemmesiden www.hojskolehistorie.dk, der oplyser om og indgår i foreningens arbejde bl.a. ved at formidle højskoleerindringer.
- Udvikle Facebook-gruppen som supplerende kommunikationsplatform.
- Udsende 2-3 medlemsbreve.
- Udarbejde ansøgning om at højskolen kommer på UNESCOs liste over immateriel kulturarv.
- Arbejde for at øge medlemstallet.
Sammenlagt en række aktiviteter, der understøttede foreningens formål: at dokumentere og levendegøre højskolehistorien og formidle den mod fremtiden.
Nyhedsbreve
Vi har udsendt to Nyhedsbreve siden sidste generalforsamling. I Nyhedsbrevene gøres supplerende status over årets arbejde.
Vores hovedopgave:
Højskolehistorisk Forening eksisterer for at bidrage til oplysning om det 19. og 20. århundredes danske højskolehistorie og til udvikling af det 21. århundredes højskoler.
Arbejdet med højskolehistorie er ikke koordineret. Indsamling, bevaring, forskning og formidling er fordelt på mange institutioner og afhængigt af enkeltpersoners interesse. Megen nyttig viden risikerer at gå tabt i forbindelse med skolelukninger, og når særligt engagerede medarbejdere går på pension.
Immateriel kulturarv - Højskolen og UNESCO
Ved årsskiftet 2011-2012 opstod spørgsmålet, om folkehøjskolen kunne være et dansk bidrag til UNESCO’s liste over menneskehedens immaterielle kulturarv. FFD og Højskolehistorisk Forening sendte i april 2012 en fælles henvendelse til Dansk Folkemindesamling med opfordring til at undersøge denne mulighed. Dansk Folkemindesamling svarede, at Danmark i lighed med andre europæiske lande på det tidspunkt ikke indstillede kandidater til UNESCO’s liste.
Højskolehistorisk Forening har i 2018 bidraget til Det Kongelige Biblioteks hjemmeside Levende kultur med en beskrivelse af Den danske folkehøjskole.
Foreningen for Højskolehistorie vurderer, at Den danske folkehøjskole er en oplagt dansk kandidat til UNESCO’s repræsentative liste over den immaterielle kulturarv. Vi har indsendt beskrivelsen af den danske folkehøjskole til fortegnelsen over immateriel kulturarv. En fortegnelse udarbejdet af Dansk Folkemindesamling, som et katalog over eksempler på immateriel kulturarv i Danmark.
Indsendelse er første skridt i ansøgningsprocessen. UNESCO kræver, at det element, man ønsker optaget på den repræsentative liste er indskrevet på fortegnelsen. Bidraget skal opdateres hvert tredje år.
FFD gav i maj 2018 en bevilling, så det var muligt at købe den nødvendige hjælp til at skrive en kvalificeret ansøgning. Derefter ville Dansk Folkemindesamling i samarbejde med en referencegruppe vurdere, om ansøgningerne lever op til UNESCO’s kriterier og formalia. Alle godkendte ansøgninger videresendes til Kulturministeriet. Kulturminister Mette Bock afgør efterfølgende, om hun vil anbefale et eller flere af forslagene til UNESCO (frist marts 2021). Det er en lang og ressourcekrævende proces at ansøge om optagelse på UNESCOs lister.
Vores bidrag til fortegnelsen har fået følgende indledning:
Den danske folkehøjskole – en unik form for dannelse
Folkehøjskolens værdigrundlag formidlet gennem sproget og fortællingen, foredraget og sangen - og ikke mindst gennem det hjemlige fællesskab i kostskoleformen - er immateriel kulturarv, der har betydning for mange menneskers livssyn og hverdagskultur. Den eksamensfrie og demokratisk dannende folkehøjskole har siden starten i 1844 haft en mærkbar gennemslagskraft verden over.
Kulturministeren åbnede i juni 2018 muligheden for at søge med frist allerede d. 15.11.2018. Vi havde møde d. 10.10.18 på Folkemindesamlingen om det komplicerede ansøgningsarbejde med et kringlet ansøgningsskema præget af tilstræbt konsensus mellem 162 lande og med links til diverse manualer og eksempler på ”gode ansøgninger”, fremhævet af UNESCO – det være sig kaffekultur i Tyrkiet, karneval i Basel, kobberhåndværk i Azerbaijan etc. Eksemplerne på den slags levende kulturarv virkede imidlertid underligt usammenlignelige med den danske folkehøjskole.
Et sidste møde d. 6.11.2018 med projektmedarbejderen gjorde det klart, at vi først var ved foden af det bjerg. For det skulle vise sig, at vi nu stod overfor selve sikringsarbejdet, ”safe-guarding”, hvor det var relevant for os at lave seminarer og workshops de næste par år, så UNESCO kunne se, at der blev arbejdet på at fremme højskolekulturen, dvs. ”sikre” den. Det skulle i øvrigt dokumenteres, at ansøgningen kom fra ”udøverne”, folket selv: fra forstandere, lærere, foreninger etc., der hver især skulle skrive et vist antal typenheder om deres ”sikringsarbejde”, oversat til engelsk.
Endelig skulle højskolen dokumenteres statistisk. Denne dokumentationsdel for at sikre en demokratisk ansøgningsproces og hindre at stater ”kuppede” UNESCO’s blåstempling. I øvrigt opfordredes vi til at samarbejdes med andre lignende tiltag, f.eks. under Dansk Folkeoplysnings Samråd, som har opgivet at søge nu. Og vi opfordredes til at arbejde internationalt med udenlandske højskoler også.
Ansøgningsarbejdet syntes pludselig mere end uoverskueligt – og formentlig også for andre ”almindelige” ansøgere.
Arbejdet ville involvere
- Omfattende feltarbejde i civilsamfundet med henblik på dokumentation af sikringsarbejdet.
- Statistisk dokumentation.
- Workshops og seminarer med henblik på at bringe levende kulturarv i spil landet over.
- Samarbejde i ansøgningen med lignende tiltag.
- Internationalt samarbejde.
- Oversættelse af ansøgning, dokumentation og fremfundne film og litteratur.
Uoverskueligheden og udsigten til et angiveligt flerårigt ulønnet arbejde med en hjertesag, som allerede var beskrevet i den foreløbige fortegnelse, som betegnedes som ”den mest gennemarbejdede” og som vi egentlig synes burde tages for pålydende, har bevirket, at vi ikke har indgivet ansøgning om at komme på den repræsentative liste alligevel.
Historiske Dage 2019
Igen i år har Højskolehistorisk Forenings markeret sig som ”højskoleambassadører” ved Historiske Dage 30. - 31. marts i Øksnehallen i København. Vi havde fået en stand helt central placeret midt i det store udstillingsområde. Som blikfang hang højt over standen FFD´s jubilæums bomærke i guld flankeret af Højskolehistorisk Forenings egne store bannere.
Vores deltagelse på historiemessen sidste år var så god en oplevelse, at vi i bestyrelsen havde besluttet at sende en invitation ud til alle landets højskoler, for at spørge om én eller flere højskoler havde lyst til at komme med indslag på standen eller på én af scenerne.
Da det er jubilæumsår – 175 år – i 2019, satte bestyrelsen fokus på følgende emner:
- Højskolesang
- Fra landbrug til natur, fritid/økologi/oplevelser
- Fortællingens rolle før og i fremtiden
- Håndværk og design – ånd og dannelse
- Den nordiske og internationale dimension i folkehøjskolernes historie og fremtid
- Samtalens historiske og fremtidige nødvendighed
- Kroppens rolle i højskolehistorien – herunder gymnastikdragtens betydning og udvikling
- I lyden fra '68 – er der så noget oprør 50 år efter?
I anledning af 175-året havde vi ophængt et stort maleri lånt af Rødding Højskole ved siden af foreningens oversigt over samtlige højskoler i Danmark.
Grundtvigs Højskole havde også i år velvilligt stillet den historiske talerstol til rådighed for udstillingen.
Det solrige forårsvejr gav en lille tilbagegang for deltagere, så man nåede ikke op på de 10.000 betalende gæster, som man havde regnet med. Til gengæld var både standen og ikke mindst de fem arrangementer, som Højskolehistorisk Forening stod for særdeles godt besøgt.
Øksnehallen er indrettet med en scene i hvert hjørne – højskolefolk ville vi nok kalde dem ”foredragssale”. Her var godt fyldt, ja en enkelte gange havde vi endog en del stående publikummer til vore tre kvindelige oplægsholdere: Dorte Futtrup, Else Skjold og Lea Korsgaard. Vore morgensangtimer med Jørgen Anker Jørgensen ved klaveret og Hans Grishauge som forsanger var tilløbsarrangementer.
På standen blev der også sunget højskolesange samt arrangeret sangkonkurrence. Klaver og højskolesangbøger var velvilligt stillet til rådighed af Vartov.
Bestyrelsen besvarede utallige historiske såvel som aktuelle spørgsmål. Der blev uddelt omkring 600 højskolekataloger og solgt en del bøger – således kunne vi melde alt udsolgt af højskolesangbøger. Standen blev også opsøgt af TV, der lavede interview med to tidligere højskolelærere: Bertel Haarder og Jes Fabricius Møller.
Højskolehistorisk Forening vil igen i år takke FFD for opbakning, praktisk og økonomiske støtte til at gennemføre udstillingen.
Rådgivning og aflevering af højskolehistorisk arkivmateriale
Vi modtager jævnligt forespørgsler fra enkeltpersoner, der vil aflevere genstande, arkivalier eller søge hjælp i deres slægtshistoriske arbejde. Normalt anbefaler vi, at aflevere arkivmateriale på dét lokale arkiv, der har professionel betjening. Arkivmateriale af nationalhistorisk betydning kommer til Rigsarkivet.
Hjemmesiden
har fået endnu flere erindringer: Om Krogerup Højskole, hvor to af højskolelærer Roar Skovmands børn, Sven Skovmand og Nanna Skovmand Kagan, fortæller hvordan de oplevede at være barn på Krogerup Højskole. I artiklen henvises også til en særlig side med ekstra billedmateriale. Interessant med højskoleverdenen set ud fra et børneperspektiv!
Niels Ole Frederiksen skriver om Ask Højskole og om Sdr. Felding Højskole. Knud Søndergaard supplerer erindringsartiklen om Krogerup Højskole og endelig har Frederik Christensen bidraget med beretninger om Kerteminde Højskole.
Besøgstallet ligger stabilt omkring 700-800 individuelle hits pr. måned.
De mere end 35 højskolefortællinger giver et nuanceret billede af højskolehistorien, og flere spændende fortællinger er på vej.
Husk også vores Facebook-gruppe. Del gerne erindringer, meninger og tanker om folkehøjskolernes historie gennem billeder, artikler, egne tekster osv.
Højskolebladet
”De navnkundige” er blevet Højskolehistorisk Forenings faste rubrik i Højskolebladet og er foreningens konkrete kontakt til ”højskolefolket”.
”De navnkundige” har gennem årene beskrevet lidt over 70 personer, der har markeret sig i højskolens 175-årige historie. For fem år siden blev Højskolehistorisk Forening anmodet om at overtage redaktionen af denne rubrik, som man i reglen kan finde på midtersiderne i Højskolebladet.
Laver man statistik på de små personbiografier, vil man ikke uventet se, at det er højskolemænd, der er repræsenteret med flest artikler. Men lidt over 1/3 af de små biografier har trods alt omhandlet kvinder.
33 % af samtlige artikler beskriver navnkundige personer fra perioden 1950-2000. Højskolernes første tid 1844-1900 findes beskrevet i 30 % af biografierne og samme procenttal handler om højskolefolk fra tiden 1900-1950 – hvorimod tiden efter 2000 kun tæller 7 % af rubrikkerne. Forstandergruppen tæller 55 % af fortællingerne og højskolelærerne omfatter 29 % medens de sidste 17 % beretter om personer, der på en eller anden måde har haft betydning for folkehøjskolen, men som ikke direkte har været i nogen højskolegerning som bl.a. Oluf Palme eller Asta Grundtvig. 10 % af beskrivelserne fortæller om udenlandske, hovedsagelig nordiske højskolefolk.
Højskolehistorisk oversigt
På hjemmesiden www.hojskolehistorie.dk findes den værdifulde oversigt over samtlige højskoler i Danmark i perioden 1844 til 2017 – med både en kronologisk og en alfabetisk indgang. 318 højskoler på 172 år. Nogle højskoler har kun eksisteret i kort tid, medens andre har rigtig mange år på bagen.
Højskolehistorisk arkiv
Rundt om på arkiver – Rigsarkivet, lokalhistoriske arkiver og museer – findes righoldigt stof til højskolehistorien. Vi har i Højskolehistorisk Forening en del materiale, som vanskeligt kan anbringes på etablerede arkiver og museer, fx ca. 350 udklipsbøger med avisudklip om højskoler fra perioden 1950-1989 indsamlet af Højskolernes Sekretariat. Artiklerne stammer fra alle landets dagblade og er opklæbet i bøgerne kronologisk. Udklipsbøgerne er registreret, hvilket giver et samlet overblik over indholdet, og gør det lettere for interesserede at anvende arkivmaterialet.
Medlemmer
Vores medlemstal har udviklet sig således:
2018: 32 enkeltmedlemmer og 25 højskoler, i alt 57 medlemmer
2017: 38 enkeltmedlemmer og 19 højskoler, i alt 57 medlemmer
2016: 40 enkeltmedlemmer og 19 højskoler, i alt 59 medlemmer
2015: 35 enkeltmedlemmer og 19 højskoler, i alt 54 medlemmer.
2014: 36 enkeltmedlemmer og 23 højskoler i alt 59 medlemmer.
2013: 40 personlige medlemmer og 23 højskoler i alt 63 medlemmer
2012: 32 personlige medlemmer og 13 højskoler i alt 45 medlemmer.
Bestyrelsen
Vi har afholdt fire bestyrelsesmøder. Mange opgaver klares vi via mailkorrespondance. Vi har fordelt opgaverne, og alle har et eller flere ansvarsområder:
- Lars Thorkild Bjørn: Højskolebladet og indsamling af højskolehistoriske kilder
- Lisbeth Magnussen: Hjemmesiden
- Hans Grishauge: Historiemessen
- Mette Havsteen-Mikkelsen: Styregruppen for samarbejdet om Højskolehistorisk Videnscenter og UNECSO
- Ditte-Marie Baungaard Christensen: Facebook
- Mikkel Skovgaard: Regnskab og medlemsregistrering
- Mogens Hemmingsen: Mødeledelse og koordinerende opgaver
Uden for bestyrelsen:
- Kjeld Krarup: Referater, arkivalier
Afslutning
Tak til Højskolernes Hus for husly ved bestyrelsesmøder. Tak til FFD for den økonomiske støtte.
Tak til bestyrelsen for det gode og inspirerende samarbejde.
Mogens Hemmingsen