Bestyrelsens beretning 2016 - 2017 blev aflagt af foreningens formand Mogens Hemmingsen på generalforsamlingen i Højskolernes Hus den 2. maj 2017.
Vores arbejdsmål for 2016 - 2017 udspringer af foreningens grundlagspapir, der dels bruges som overordnet retning for arbejdet, dels som prioritering af vore aktiviteter.
OPGAVER 2016-17
- Deltage i Historiske dage i Øksnehallen d. 24.-26. marts 2017.
Bidrage til nationale og internationale markeringer af folkehøjskolernes betydning - herunder Danmarkskanon.
- Forberede et bidrag til markering af 175-året for højskolernes start (i 2019) - f.eks. i form af en højskolefilm.
- Vedligeholde og videreudvikle hjemmesiden www.hojskolehistorie.dk, der oplyser om og indgår i foreningens arbejde bl.a. ved at formidle højskoleerindringer.
- Etablere en Facebook-gruppe som supplerende kommunikationsplatform.
- Udsende 2-3 medlemsbreve.
Sammenlagt aktiviteter, der understøtter foreningens formål:at dokumentere og levendegøre højskolehistorien og formidle den mod fremtiden.
Vi har udsendt tre Nyhedsbreve siden sidste generalforsamling. I Nyhedsbrevene gøres status over dele af årets arbejde.
Visionen
Højskolehistorisk Forening har siden den blev grundlagt i 2008 stilet mod at realisere et Højskolehistorisk Center. Første forsøg var ønsket om at etablere et samarbejde med Nationalmuseet/Frilandsmuseet med en bygningsmæssig placering på den tidl. Grundtvigs Højskole. Andet forsøg var et samarbejde med det statsanerkendte Museum på Sønderskov samt Askov Højskole og Rødding Højskole.
Et højskolehistorisk center skal medvirke til at fortidens højskolers bidrag til dannelse, uddannelse og kultur kan inspirere til traditionsbevidst udvikling af nutidens og fremtidens folkeoplysning og samfund.
Strategien er foreløbig stillet i bero, men parterne bag den har underskrevet en aftale om fortsat at orientere hinanden om deres væsentlige højskolehistoriske aktiviteter og samarbejde om dem, når det er relevant.
Arbejdet med højskolehistorie er ikke koordineret. Indsamling, bevaring, forskning og formidling er fordelt på mange institutioner og afhængigt af enkeltpersoners interesse. Vigtig viden risikerer at gå tabt i forbindelse med skolelukninger, og når særligt engagerede medarbejdere går på pension.
Højskolen og kulturministerens Danmarkskanon
Foreningen foreslog folkehøjskolen, daPolitiken i sommeren 2015 udskrev en konkurrence om danske kandidater til UNESCO's liste over immateriel kulturarv. Avisens læsere var enige, og "højskolekultur" fik flest stemmer.
Siden tog daværende kulturminister Bertel Haarder initiativ til at involvere befolkningen i at skabe en Danmarkskanon ved at indsende forslag til prioritering af vigtige samfundsværdier.
Vi anbefalede at stemme på "Folkeoplysning" som det bedste bidrag i en Danmarks-kanon. Det var ikke så mange enige i. Folkeoplysningen faldt uden for afstemningens topti. Folkeoplysning og det beslægtede "folkelig oplysning" bruges som kategorier i lovgivning om folkehøjskoler og folkeoplysning. Måske også noget indforstået som begreber i højskolekredse og i kredse af almen voksenundervisning, men tilsyneladende ikke højt rangeret i bred almindelighed.
Historiemessen 25.-26. marts
Højskolehistorisk Forening deltog på messen "Historiske Dage" i Øksnehallen" i København i marts 2017.
Vi havde en lille stand med talerstol til højskoleelevers engagerende højskoleberetninger, TV med historiske højskolebilleder, højskolehistorisk oversigt samt oversigt over de steder i verden, hvor folkeoplysningsideen har slået rod. Uddeling af fællesbrochuren og folder om medlemskab af Højskolehistorisk Forening. Mange kom forbi til en snak - mest om deres egne højskoleerindringer.
Højskolehistorisk Forening var vært ved morgensang både lørdag og søndag morgen med Jørgen Anker Jørgensen ved klaveret.
På blå scene fortalte Lars Thorkild Bjørn om Martin Luther Kings møde med "Grundtvig".
Tak til bestyrelsen og ægtefæller for den store indsats i de to dage. Tak til FFD for økonomisk håndsrækning til vores deltagelse i Historiemessen.
Rådgivning og aflevering af højskolehistorisk arkivmateriale
Vi modtager jævnligt forespørgsler fra enkeltpersoner, der vil aflevere genstande, arkivalier eller søge hjælp i deres slægtshistoriske arbejde. Eller højskoler, der i forbindelse med deres jubilæumsforberedelser har brug for at finde kilder.
Vi opbevarer en del arkivalier i midlertidige lokaler, men må oftest henvise skoler og enkeltpersoner til de lokalhistoriske arkiver.
Normalt anbefaler vi, at deponere arkivmateriale på dét lokale arkiv, der har professionel betjening. Vi har imidlertid en del materiale, som vanskeligt kan anbringes på etablerede arkiver og museer. Derfor har vi lånt lokaler på kursusejendommen Liselund i Slagelse.
En del af arkivet består af ca. 350 udklipsbøger med avisudklip om højskoler fra perioden 1950-1989 indsamlet af Højskolernes Sekretariat. Artiklerne stammer fra alle landets dagblade og er opklæbet i bøgerne kronologisk.
Udklipsbøgerne er nu registreret, hvilket giver et samlet overblik over indholdet, og gør det lettere for interesserede at anvende arkivmaterialet.
Hjemmesiden
Hjemmesiden er blevet omstruktureret og forenklet for at fremme brugervenligheden. Indholdsmæssigt er siden bl.a. opdateret med kronologisk og alfabetisk oversigt over Danmarks højskoler (1844-2016), med erindringer og en stærkt udvidet litteraturoversigt.
Besøgstallet ligger stabilt omkring 700 individuelle hits pr.måned.
De mere end 35 højskolefortællinger giver et nuanceret billede af højskolehistorien, og flere spændende fortællinger er på vej.
Højskolebladet
"De navnkundige" er blevet Højskolehistorisk Forenings faste rubrik i Højskolebladet og er foreningens konkrete kontakt til "højskolefolket". Her kan man nu finde en række korte personbeskrivelser på bladets hjemmeside.
Filmprojekt
I 100-året for oprettelsen af den første folkehøjskole blev der i 1944 optaget en højskolefilm. Den tog pulsen på højskolen i jubilæumsåret. Med 25 års mellemrum blev der igen optaget højskolefilm i 1969 og 1994. I 2019 er vi igen i et jubilæumsår, og altså også i 25-året fra sidste højskolefilm.
Vi har anbefalet FFD at inddrage et nyt filmprojekt i deres jubilæumsplaner. De har svaret at ville begynde at sætte billeder på højskolen anno 2019, men er endnu ikke rigtig kommet i gang med planerne.
Foreningen inviterer til debat på Facebook!
I løbet af foråret 2017 er Højskolehistorisk Forening kommet på Facebook for at skabe debat, aktualisere højskolernes historiske indflydelse og opfordre til at dele sine højskoleerindringer. I gruppen for Højskolehistorisk Forening kan alle være med til at levendegøre og diskutere folkehøjskolens historie.
Facebook kan også bruges til at efterspørge og udveksle oplysninger, f.eks. i forbindelse med slægtshistorie.
Vi opfordrer til at dele erindringer, meninger og tanker om folkehøjskolernes historie gennem billeder, artikler, egne tekster osv. Invitér gerne netværk til gruppen, så debatten kan blive så mangfoldig som muligt.
Højskolehistorisk oversigt
Hjemmesiden www.højskolehistorie.dk er nu forsynet med oversigt over samtlige højskoler i Danmark i perioden 1844 til 2017 - med både en kronologisk og en alfabetisk indgang:
318 højskoler på 172 år. Nogle højskoler har kun eksisteret i kort tid, medens andre har rigtig mange år på bagen. Den ældste højskole er Rødding fra 1844, men det er Uldum Højskole, der har haft sit virke på samme sted længst. Enkelte højskoler er flyttet nogle gange; f.eks. har både Grundtvigs og Kolds højskoler haft tre forskellige adresser.
Af lokalhistorisk interesse er alle stederne medtaget som selvstændige højskoler. Nogle få højskoler har samtidig en efterskoleafdeling og et halvt hundrede tidligere højskoler er i dag efterskoler.
Højskolen og UNESCO
Ved årsskiftet 2011-2012 opstod spørgsmålet, om folkehøjskolen kunne være et dansk bidrag til UNESCO's liste over menneskehedens immaterielle kulturarv. FFD og Højskolehistorisk forening sendte derfor i april 2012 en fælles henvendelse til Dansk Folkemindesamling med opfordring til at undersøge denne mulighed. Danmark har fået optaget bl.a. Kronborg og brødremenighedsbyen Christiansfeld på UNESCO's tilsvarende liste over denmaterielle kulturarv.
Højskolehistorisk Forening fulgte, som allerede nævnt, op på ideen og foreslog folkehøjskolen i Politikens konkurrence om danske kandidater til listen. Daværende kulturminister Bertel Haarder åbnede for, at Danmark måske også kan pege på immaterielle kulturarvsfænomener, men valgte først at gennemføre sin Danmarkskanon.
Derfor var det glædeligt i marts i år at blive orienteret om, at Kulturministeriet har bevilget penge, så Dansk Folkemindesamling kan udvide arbejdet med 2003-konventionen og skabe en national fortegnelse over immateriel kulturarv i Danmark, hvori folkehøjskolerne kan indgå.
Det bliver også interessant at følge og gerne bidrage til dokumentationspro-grammet "Fællesskaber i dagligdagen: Folkeoplysning, foreningsliv og frivillighed".
Medlemmer
Vores medlemstal har udviklet sig således:
2016: 40 enkeltmedlemmmer og 19 højskoler, i alt 59 medlemmer
2015: 35 enkeltmedlemmer og 19 højskoler, i alt 54 medlemmer.
2014: 36 enkeltmedlemmer og 23 højskoler, i alt 59 medlemmer.
2013: 40 personlige medlemmer og 23 højskoler, i alt 63 medlemmer.
2012: 32 personlige medlemmer og 13 højskoler, i alt 45 medlemmer.
Bestyrelsen
Der er afholdt fire bestyrelsesmøder. Mange opgaver klares via mailkorrespondance. Vi har fordelt opgaverne, og alle har et eller flere ansvarsområder:
- Lars Thorkild Bjørn: Højskolebladet og indsamling af højskolehistoriske kilder
- Lisbeth Magnussen: Hjemmesiden
- Hans Grishauge: Historiemessen
- Mette Havsteen-Mikkelsen: Styregruppen for samarbejdet om Højskolehistorisk Videnscenter og UNECSO
- Ditte-Marie Baungaard Christensen: Facebook
- Mogens Hemmingsen: Mødeledelse og koordinerende opgaver
Uden for bestyrelsen:
- Kjeld Krarup: Referater, arkivalier
- Arne Andresén: Regnskab og medlemskartotek
Afslutning
Tak til Højskolernes Hus for husly ved bestyrelsesmøder. Tak til bestyrelsen for det gode og inspirerende samarbejde.