Årsberetning 2012-13

Højskolehistorisk Forening udfører aktiviteter der har til formål at dokumentere og levendegøre højskolehistorien og formidle den mod fremtiden. Her kan du læse om året 2012-2013.

Generalforsamlingen 4. maj 2013 på Grundtvigs Højskole

GrundGrundtvigs Højskoles Holger Begtrup symbol og Grundtvigplakat
Grundtvigs Højskoles Holger Begtrup symbol og Grundtvigplakat


På generalforsamlingen i 2012 tog vi første skridt til en navneændring. I år skal gene­ralforsamlingen endeligt beslutte sig for navneskiftet til det mere mundrette navn "Højskolehistorisk Forening".

Efter generalforsamlingen i 2012 på Suhrs Madakademi vedtog bestyrelsen nogle kon­krete mål for årets arbejde. Vi har forsøgt løbende at orientere jer gennem opdatering af hjemmesiden og via medlemsbrevene.

Mål for arbejdet i 2012-13

  • At rådgive højskolerne om bevaring af arkivmateriale og -genstande.
  • At undersøge muligheder for at udbyde arkivuddannelse.
  • At styrke forskning og undervisning i højskolehistorie gennem kontakter til for­skere undervisere og studerende på de videregående uddannelser.
  • At inspirere til at formidle højskolehistorie, som perspektiverer aktuelle debat­ter, gennem relevante kanaler herunder Højskolebladet samt Forenin­gen af Folkehøjskoler i Danmark (FFD).
  • At samarbejde med Nationalmuseet om, at bygningerne fra den tidligere Grundtvigs Højskole, der ligger på Frilandsmuseet i Lyngby, bevares som højskolehistorisk museum.
  • At opmuntre højskolemennesker til at skrive personlige højskoleberetninger.
  • At vedligeholde hjemmesiden , der oplyser om og ind­går i foreningens arbejde bl.a. ved at formidle højskoleerindringer.
  • At udsende 2-3 medlemsbreve.
  • At afholde et Forum i 2013 om den fremadrettede brug af højskolehistorie.

Hjemmesiden får flere besøg

Der sker hele tiden noget på foreningens hjemmeside. Vi måler ikke vores succes i tal, men glæder os alligevel over, at siden får stadig flere besøg. I enkelte måneder har næsten 600 mennesker klikket sig ind.

Højskoleerindringer på hjemmesiden

De mange højskolefortællinger, som alle er spændende læsning, vækker stor inte­resse på hjemmesiden. Nogle af de senest tilkomne artikler er:  

  • Haslev udvidede Højskole af Nina Swartz Petersen.
  • Brogårdens start af Erik Jacob Petersen.
  • Min tid på Båring Højskole af Niels Ole Frederiksen.
  • Engelsholm Højskole af Helle Blume Andersen.
  • Famlieforetagendet Lønne Højskole af Jeppe Søe.
  • Den lukkede Esbjerg Højskole af Lene Kirkegaard og Niels Ole Frederiksen. 
  • Højskolemad gennem tiden af Mette Havsteen Mikkelsen. 
  • Vestbirk Højskole af Anette Wolthers, som tager udgangspunkt i bogen 'Vestbirk Højskole 1884-1984' redigeret af Jens Grøn, Merete Maarbjerg og Jørgen Sejr fra 1984. 
  • Tre generationer på højskole, en beretning om tre kvinders højskoleophold i 1882, 1911 og 1940, der også er forfattet af Anette Wolthers.

Klik ind på hojskolehistorie.dk for at læse med. Hvis du bliver inspireret til at skrive din egen højskolehistorie, er der også en skrivevejledning på siden. Vi ser frem til at få din personlige og derfor enestående højskolehistorie. 

Hensigten er at samle mange små historier, som belyser højskolerne i forskellige peri­oder og fra forskellige synsvinkler: elev, lærer, forstander, administrator, køkkenpige, pedel, politiker o.s.v. 

Vi håber, at fortællingerne tilsammen udgør en større for­tælling om den danske høj­skole i fortid, nutid og fremtid.

Visionen om et højskolemuseum

Foreningen har siden den blev stiftet i haft en vision om et nationalt højskolemuseum med fokus på fortiden, nutiden og fremtiden.

Behovet for museet er åbenbart. Indsamling, bevaring, forskning og formidling på højskolehistoriens område er fordelt på mange institutioner og ofte afhængigt af en­keltpersoners interesse. Vigtig viden om højskolernes historie risikerer at gå tabt i takt med skolelukninger og med, at engagerede medar­bejdere på arkiver, universite­ter m.v. går på pension.

Initiativet støttes af Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark, ligesom interesse­rede universitetsforskere har givet tilsagn om at stille deres viden om højskolehi­storie og højskolepædagogik til rådighed.

Foreningen knyttede visionen om et højskolemuseum til Grundt­vigs Højskole på Fri­landsmuseet, som har store kvali­teter og stor symbolværdi. Place­ringen syntes ideel for en sådan national op­gave.

Det ville kræve betydelige økonomiske midler at omdanne bygningen, som anven­des til værksteder o.l., til museum. Hensigten var at søge fondsmidler og at stræbe mod udgiftsneutral drift. Ideen er løbende drøftet med repræsentanter for Frilandsmuseet.

Den er for nylig sparket til hjørne, og bestyrelsen undersøger derfor, om der kan fin­des andre muligheder. Ellers må museumsideen lægges i "mølposen til bedre tider".

UNESCO's liste over verdens immaterielle kulturarv kan muligvis være løftstang for initiativet. Forstander Jørgen Carlsen, Testrup Højskole har først i medierne og siden overfor daværende kulturminister Uffe Elbæk plæderet for, at folkehøjskolen kunne være et dansk bidrag til listen.

Et tidssvarende forskningsbaseret højskolemuseum vil kunne bidrage til at be­vare høj­skolernes historie og til at sætte fokus på deres betydning for skabelsen af såvel forti­dens som frem­tidens "Myndige borgere og forpligtende fællesskaber"

Arkivkurser

To af årets arbejdsmål rettede sig direkte mod servicering af højskolerne:

  • At rådgive højskolerne om bevaring af arkivmateriale og -genstande.
  • At undersøge muligheder for at udbyde arkivuddannelse.

Foreningen opfordrer alle højskolers arkivansvarlige til at uddanne sig inden for arki­vering. Det er vigtigt at bevare højskolernes arkiver - både for de højskoler, der sta­digvæk er i gang - og for de højskoler, der har drejet nøglen om. For at bevare høj­skolehistorien, må højskolearkivalier, dokumenter, billeder, publikationer og andet også bevares. Vi opfordrer højskolerne til at indlevere deres materiale til Rigsarkivet, hvis det er af national interesse, landsarkiverne ved regional interesse eller lokalarki­verne, hvis arkivalierne mest er af lokal interesse. Lokalarkiverne har slået sig sam­men i Sammenslutningen af Lokalarkiver.

Kurser hos Sammenslutningen af Lokalarkiver

Vi gør opmærksom på, at Sammenslutningen af Lokalarkiver tilbyder en arkivuddan­nelse, bestående af 5 moduler à to dage:

  • Modul 1: Arkivadministration (ret og pligt samt opbevaring og restaurering)
  • Modul 2: Modtagelse og registreringsarbejde med skrevne arkivalier (herunder modtagelse af særsamlinger)
  • Modul 3: Modtagelse, håndtering og registrering af billeder (herunder billedty­per og ophavsret)
  • Modul 4: Formidling af arkivets viden (herunder samarbejdspartnere og bru­gere)
  • Modul 5: Arkivledelse (drift, administration og økonomi, fundraising, ledelse og samarbejde)

Kurserne holdes rundt om i landet og har forskellige tilrettelæggere. Priserne er mel­lem 500 og 1000 kr. for et modul. 

Vores forening vil gerne støtte arbejdet med registrering og formidling. Derfor modta­ger vi gerne ansøgninger fra medlemmer om tilskud til kurser og dækning af rejseud­gifter. Vi kan ikke på forhånd garantere, at alle, der melder sig til disse kurser, kan få tilskud fra os, men alle er velkomne til at søge. Vi forventer, at man efterfølgende vil stå til rådighed for foreningen. Vi lavede denne annoncering i januar 2013, men ingen har endnu meldt sig for at få tilskud.

Kurser hos Arkibas

Mere end 540 lokalarkiver benytter Arkibas, et netbaseret registreringsprogram. Arki­bas udbyder kurser i brug af Arkibas-systemet, billedscanning mm. Disse kurser er på én dag, og det anbefales, at man før tilmelding til kurserne har kundskaber, der sva­rer til ovenstående moduler i arkivuddannelsen. Det koster ca. 700 kr. for én dags kursus. 

Vi har her fokus på lokalarkiverne, men andre danske kulturarvsinstitutioner beskæf­tiger sig også med højskolehistorie. F.eks. har Det kongelige Bibliotek en stor samling højskolepostkort, som de har fået via pligtaflevering. Disse postkort er registeret un­der de enkelte højskoler. Vartov-arkivets samlinger er overført til Statens Arkivers database, DAISY. Når man arbejder med højskolehistorie, er det vigtigt at kende bredden af muligheder.

Indsamling og søgning af arkivalier

Skoler og enkeltpersoner kan fortsat aflevere arkivalier. Se adresser på vores hjem­meside om arkivalier og genstande:

Statens Arkiver har to gode arkivdatabaser, hvis man vil søge højskolehistoriske arki­valier: danpa.dk og sa.dk/daisy

Bestyrelsen kan i begrænset omfang bistå med aflevering eller stå for midlertidig op­bevaring.

Arkiv- og museumskonsulent

For at fremme indsamlingen har bestyrelsen besluttet snarest at opslå en stilling som frivillig, ulønnet konsulent, med den opgave at hjælpe medlemsskoler med indsamling og bevaring af arkivalier og genstande.

Højskolebladet

Foreningen har indgået samarbejde med Højskolebladet om at bidrage med petit-stof af højskolehistorisk relevans. Stoffet bringes under overskrifterne "outsiderne" og "koryfæerne" og søger at præsentere personer eller temaer, som er historiske i tid, men har aktualitet i betydning.

Tak til medredaktør på Højskolebladet, Sara Perun-Berg for hendes indsats - og tak til Ole Vind, Grundtvigs Højskole, som har skrevet de fleste indlæg.

Et kommende Højskoleblad har temaet "folk", hvor det i år er oplagt at skrive om "Vennemøder". I september er der 150-års jubilæum for det første vennemøde, som be­gyndte i København. Derfor er det relevant at skrive om Asta Grundtvig, som stod bag disse møder. Første år samlede det kun 700 personer, men antallet steg år efter år, indtil man i 1874 nåede 5000 betalende deltagere - og mange højskolefolk var natur­ligvis med.

Næste år kunne temaet "folk" begrunde at skrive noget om Oluf Palme og de svenske Almedalsmøder i Visby som forbillede for folkemødemødet på Bornholm.

Vi vil stærkt opfordre medlemmerne til at bidrage med forslag og tekster, så vi får flere skribenter frem. 

Lars Thorkild Bjørn modtager gerne forslag, som kan bringes

Højskolehistorien i højskolelærernes ud- og efterdannelse

På et møde med FFDs ledelse stillede vi spørgsmålet? Hvordan kan højskolehisto­rien/højskolehistoriske temaer blive et element i højskolelærernes efteruddannelse? FFD kunne svare, at der allerede indgår et modul af højskolehistorie i højskolelærer­nes efteruddannelse. 

Som historisk forening vil vi gerne fremme den historiske bevidsthed blandt den mo­derne højskoles medarbejdere. Moderne højskolelærere og bestyrelsesmedlemmer bør have et rimeligt kendskab til den generelle højskolehistorie og et indgående kendskab til historien på den konkrete højskole, hvor vedkommende arbejder. Det kræver til­gængeligt kildemateriale og mennesker, der kan formidle højskolehistorien.

Højskolehistorisk Forum 2013

Vi har i 2013 valgt at tage udgangspunkt i den betydning, som Grundtvig Højskole (Hillerød) har haft i historien og har i nutidens højskoleliv. Forstander Jakob Mejlhede Nielsen og de tre tidligere lærere ved skolen, Ole Vind, Lars Thorkild Bjørn samt Ag­nethe Bjerre, indledte på Højskoleforum 2013. Vinklerne var højskolens opgave i dag og fremtiden, redningsaktionen for Begtrups stue, der blev genopført i det nye byg­geri, håndarbejdsundervisning og lærerliv samt elevberetninger fra højskoleundervis­ningen fortalt af eleverne gennem billeder, notesbøger, poesibøger, vandredagbøger m.m. 

Tak til Grundtvigs Højskole for husly og tak til alle medvirkende.

Bestyrelsen

Har holdt 5 møder, herunder et længerevarende seminar om visioner og projekt om høj­skole-museum, aktivitetssted

Medlemmer

Vi har haft en pæn medlemsfremgang fra 2012 til 2013.

2013: 40 personlige medlemmer + 23 højskoler =  63 medlemmer
2012: 32 personlige medlemmer + 13 højskoler =  45 medlemmer   

Vi håber på et samlet medlemstal på 100 i det kommende år.  

Tak til Højskolernes Hus for husly ved bestyrelsesmøder. Tak til bestyrelsen for det gode og inspirerende samarbejde. 

Begtrups stue tegnet af arkitekt Martin Nyrop som indretningsudkast til Københavns Rådhus. Stuen er genopført i Grundtvig Højskoles bygning fra 1988.

Begtrups stue tegnet af arkitekt Martin Nyrop som indretningsudkast til Københavns Rådhus.
Stuen er genopført i Grundtvig Højskoles bygning fra 1988.

Foto: Lars Thorkild Bjørn