Syv breve fra højskoleelev Lavst Sejbjerg på Ryslinge Højskole vinteren 1876-77

Der foreligger et unikt kildemateriale fra Ryslinge Højskoles vinterhold 1876-77. Det består af en brevveksling mellem den unge, vestjyske højskoleelev Lavst Sejbjerg og hans far. Korrespondancen er dateret fra november og frem til januar, og brevene giver et fantastisk indblik i denne periodes højskoleverden.

Lavsts beretninger beskriver højskolelivet på den anden side af forstanderes højstemte åbningstaler og de til ministeriet indsendte timeplaner og undervisningsformål. Her er praksis og livet på skolen beskrevet fra elevens synspunkt – fra modtageren af undervisningen.

Det er dog ikke selve undervisningen, der optager Lavst i brevene. Det er derimod i høj grad kammeratskabet med de øvrige elever, som har betydning for den unge højskoleelev. De første breve emmer af spænding over mødet med de mange nye mennesker og den begyndende kammeratlige ånd, der opstår mellem de jævnaldrende karle. Lige som han i slutningen af sit ophold ikke just ser frem til den ”tunge time”, hvor han skal tage afsked med de ”mange kammerater, som han har inderlig tillid til.” Dette tætte kammeratskab var et produkt af kostskoleformen, hvor elever og lærere bor på og omkring skolen, som har været kendetegnet for de danske folkehøjskoler siden deres begyndelse.

Foruden kammeratskabet kommenterer Lavst, at han er overrasket over den jævne tone der er mellem lærer og elev. Han beskriver en af lærerne som ”en uhyre flink Mand rigtig som en bonde.” En bonde skal i denne sammenhæng ses som modsætning til en lærd eller på anden måde uddannet person, som højskolelærere i reglen var. Og man kan godt fornemme, at Lavst er en kende overrasket og begejstret over, at højskolelærerne er så joviale i deres omgangstone.

Vinterens sygdomme tager også en del plads i korrespondancen. Lavst beretter om hvorledes han bliver nødt til at sove i præstegården, da hans værelseskammerat er blevet syg. Samtidig vinder tidsåndens demokratiske foreningsidéer indpas på skolen. Lavst skriver stolt hjem, at han har meldt sig ind i en af eleverne oprettet sygekasse. Da sygdom, som han skriver, kan ramme enhver, og så er det godt at have fordelt udgifterne mellem sig. Således oprettede man en sygeforsikring på højskolen godt femten år inden den første sygekasselov trådte i kraft i 1893.

At året hvor Lavst sender sit sidste brev skulle blive et brydningsår for højskolen, vidner hans breve imidlertid ikke om. Skolen blev oprettet i 1866, af den nye sognepræst Johannes Clausen, som af myndighederne var blevet presset til at søge embedet efter at den grundtvigske præst Vilhelm Birkedal blev afsat i 1865. Clausen var som ung begyndt som hjælpepræst i Stenlille hos stifteren af Indre Mission, Vilhelm Beck, og indtrådte i bestyrelsen, hvor han fik megen indflydelse på Indre Missions position i kirken. Under krigen 1864 var Clausen feltpræst og blev derefter sognepræst i Kauslunde. Her oprettede han i 1865 sin første højskole med et indremissionsk præg. Da han blev sognepræst i Ryslinge i 1866 flyttede han sin højskole fra Kauslunde til Ryslinge præstegård. Allerede i 1867 fik højskolen egne bygninger opført klods op ad kirkemuren.

Ligesom den grundtvigske Birkedal samlede Clausen mange uden- og indensogns om sin kraftige og varme forkyndelse. Efter de første års rivninger kom Clausen i et mere fredeligt forhold til Birkedal og hans grundtvigske valgmenighed. Forstander Clausen opgav til dels sit pietistiske livssyn og nærmede sig under Birkedals indflydelse det grundtvigske. I 1872 udtrådte han, stærkt presset af Beck, af Indre Missions ledelse.

Vilhelm Beck kunne umuligt tolerere en grundtvigsk påvirket mand i sin bestyrelse!

Det var selvsamme Clausen, der var forstander på skolen, da Lavst Sejbjerg var elev på vinterholdet 1876-77. Imidlertid blev 1877 Clausens sidste år som forstander. Men da man ikke kunne finde en egnet til at overtage posten og kautionere for gælden, havde skolen for en periode udsigt til at blive historie.

Ved generalforsamlingen 1877 tilbyder lærerne Rasmus Hansen og Peter Thomsen at videreføre skolen. Herefter må skolen betegnes som en grundtvigsk højskole.

Hvorvidt Lavst Sejbjerg skulle være ud af en indremissionsk familie, giver hans breve ingen svar på. Hans senere slægt har ikke været tilknyttet denne kristne retning. Dog er det værd at bemærke, at Lavst har flyttet sig langt for at tage et højskoleophold på en skole med indremissionsk observans. Fra 1887-1907 bliver der oprettet otte indremissionske højskoler, men på det tidspunkt, hvor Lavst søgte højskole, var der formentlig kun denne ene. Man vil også kunne læse ud af Lavsts breve, at skolen benytter sig af den lokale sognekirke, og ikke Vilhelm Birkedals nyoprettede grundtvigske valgmenigheds-kirke, der blev grundlagt én kilometer syd for højskolen.

Brevene er forsøgt gengivet i den oprindelige stavemåde og grammatik. Der optræder derfor en række ord, hvis stavemåde ikke er tilsvarende vores nutidige retstavning. Der er enkelte ord, som det ikke har været muligt at tyde. I disse tilfælde gøres der brug af ’*’-tegn.

Det var nu afdøde højskoleforstander Ole Jensen, Grundtvigs Højskole, der som efterkommer af Lavst gjorde familien opmærksom på Højskolehistorisk Forening, som nok ville være interesseret i brevene. Historiestuderende og medlem af bestyrelsen, Mikkel Skovgaard, (i dag sang- og musiklærer på Bornholms Højskole) påtog sig at transkribere de originale breve.

Kristian Klinkby, en slægtningfra Holstebro, har tilføjet følgende oplysninger om Lavst:

Han var enebarn, blev født 27. juli 1858. Hans mor døde da Lavst var 6 år. En faster blev husholder for Lavsts far og var således faster og mor for Lavst. Derfor indleder Lavst ofte sine breve med Kære faster og far. Fasteren, Maren, havde klumpben og blev aldrig gift. Familien søgte Kong Frederik den 6. om hun og hendes brødre måtte arve lige. Hun fik Kgl. bevilling hertil.

Timeplan fra Ryslinge Højskole vinteren 1876-77
Mellemste skoletrin

Personnavne på timeplanen:

Klavsen

Forstander Johannes Clausen, (i brevene skrevet med K) sognepræst i Ryslinge indsat efter afskedigelsen af Vilh. Birkedal. Clausen havde været feltpræst i 1864 og havde grundlagt sin første højskole i Kauslunde på Vestfyn, som landets første indremissionske højskole i 1865. Ved overtagelsen af embedet i Ryslinge begyndte straks højskolevirksomheden i selve præstegården. Den første højskolebygning opførte han klods op ad sognekirken. I 1877 forlod Clausen Ryslinge og blev sognepræst i Nr. Lyndelse. På det tidspunkt havde han forladt Indre Missions styrelse.

Peter Thomsen

Ung lærer fra 1867. Uddannet på Tønder Seminarium og stærkt nationalt interesseret. Efter 30 år som højskolelærer blev han som den altid praktiske mand direktør for et teglværk i en naboby til Ryslinge.

Rasmus Hansen

Seminarist der var med til at oprette højskolen i Kauslunde og blev ved skolen til 1869 hvor han blev lærer ved Rødding Højskole. I 1872 blev Hansen tilknyttet Ryslinge Højskole og blev forstander efter Clausen. Han var seminarieuddannet fra Jelling og havde været kaptajn under krigen i 1864. Efter 7 år forlod Rasmus Hansen Ryslinge og grundlagde i 1884 en Kvindehøjskole på Vældegaard i Gentofte.

Niels Højgaard

Seminarist, lærer på Ryslinge højskole 1871-78. Oprettede derefter Nørre Ørslev Højskole på Falster, hvor han var forstander i 11 år. Det store skift på Ryslinge Højskole skete først med grundtvigianeren Alfred Poulsen som forstander i 1884. Han havde været to vintre på Testrup, var seminarist og kom fra en stilling på Landboskole i Lyngby. Desuden havde han studeret fem år ved Københavns Universitet. Men det var efter Lavst Sejbjergs tid.

Brevene

Ryslinge Folkehøjskole d 3 Novemb. 1876

Kjære Fader og Faster!

Jeg vil i Aften da jeg endnu har god tid thi vi haver endnu ikke begyndt at gaa i Skole lade Jer vide hvordan jeg har det og hvordan Rejsen er spændt af. Om Morgenen da jeg kom til Holstebro. Traf jeg allerede en som skulde til Ryslinge det var en Karl fra Humlum. Da vi kom til Vem var der en og saaledes blev der ved og komme flere og flere tilsidst var vi vel omtrent en 30dive stykker ifølge. Vi kom hertil omtrent Kl 7 i efter. og saa fik vi Smørrebrød og Aftensmad. Som smagte os rigtig godt da vi var bleven dygtig sulten af den lange venten paa Jernbanen som jeg blev meget kjed af tilsidst Den Karl som kom paa Toget mod Vem og en fra Bøvling han har tjent Mads Agger som Karl ham har jeg til sovekammerat og vi ligger ogsaa paa tredie Etage hvor vi har en Kammer til ti Personer og vor Tøj har vi anden Etage paa Kammer No 6 hvor vi er 8te Mand og som er nu rigtig vor lille Kammer med Kakkelovn Borde og Stole. Der sidder vi om Aftenen naar vi har ende paa Skolen og saa kan vi sidde der og skrive eller læse eller hvad vi kommer i tanker om at tage os for.

Saa blev der da redt Senge til os den Aften vi kom og vi kom til ro omtrent Kl. 10. jeg sov rigtig godt. Den Morgenen fik vi Kaffe og Smørrebrød og derpaa sagde Thomsen en af Lærerne at vi kunde gaa og passe os selv om Formiddagen da Skolen først skulde aabnes om Eftermiddagen med et Ofenlig møde. Jeg var da henne ved en Høker tillige med saamange andre og kjøbe mig lidt skrivematerialer. Om Middagen spiste vi Kjødsup[p]e og forresten troer jeg vi har en meget god Kost her paa Skolen om Eftermiddagen var der saa et Møde hvor der var mange af omegnens Folk forsamlede og alle Lærere holdt hver en lille tale og Thomsen takke os for at vi var kommen her og vi skulde ogsaa hilse vore forældre. Fra ham og takke dem for at de har ladet os komme herover jeg takker Dig rigtignok ogsaa selv kjære fader fordi at Du har ladet mig komme herover da jeg troer det er rigtig rar at være her sammen med saa mange Kammerater. Nu er det først i morgen at det begynder saa jeg kan jo ikke skrive hvordan det er.

Hils nu min gode gamle Faster fra mig ogsaa de andre skal hilses fra mig men først og fremmest hilses Du fra mig

Din Søn – Lavst Sejbjerg.

Nu har jeg lagt en Konvulut i Brevet saa kan Du nok selv skrive mig til.

Ryslinge Folkehøjskole d 8 Novemb. 1876

Kjære Fader og Faster!

Jeg vil iaften da jeg har tid lade jer vide hvordan jeg har det jeg har det naturligvis godt og er ved god helbred for ellers har man det jo ikke godt og det samme venter jeg at spørge fra Eder igjen jo min gode gamle faster har det vel sagtens ved det gamle hun har det jo ikke godt det vil da sige angaandes helbredet for ellers har hun jo det gode udkomme
[iturevet]
Slet saa nogen ud her som i Jylland men jeg troer dog at hjemmet er det kjærste om det endog er nok saa simpel enskjønt jeg dog ikke kan kloge paa at jeg har en simpel hjem Gud være lovet derimod en hyggelig og rar hjem som jeg ogsaa maa takke den gode Gud for hver eneste dag jeg lever.

Jeg tænker lidt paa nogle Sønderjyder som er her paa Skole de maa ikke komme hjem inden de er 38 Aar gamle da de nemlig ikke vil i tysk tjeneste Men i stedet for tjene den danske Konge og skal saa forlade deres kjære barndoms hjem og forældre og søskende. De er i særhed dansksindede folk og hvis en hver dansk var saa dansksindet saa troer jeg ikke at der er fare for at vor gamle fædreland Danmark skal gaa tilgrunde nogensinde. Jeg har nu betalt Tomsen for to Maaneder og det er 30 Kroner maanenlig det er en uhyre flink Mand rigtig som en bonde og ham og hans Kone spiser med os hver gang 4 gange om dagen vi er nu 70 Elever og der er endnu nogle som ikke er kommen saa vi bliver da nogle flere endnu, det var rart at man ikke havde længere hjem end at man kunde løbe hjem om Søndagen da jeg har saamege At fortælle Eder. Nu vil der snart blive holdt foredrag af Hansen det om Ankomsten saa det maa jeg da endelig høre jeg maa der for afbryde min Skrivelse med mange kjærlige hilsner til Eder Alle men først og fremmest hilses min gode Fader.

Fra din lydige Søn

Lavst Andersen Sejbjerg

Ryslinge Højskole d 22 November 1876

Kjære Fader!

Jeg takker Dig mange Gange for Din kjærkommende Skrivelse jeg har ventet efter det nogle Dage men modtog det først iaftes vi faar nemlig breve hver Aften da der gaar Post senere hver Dag jeg ser af Dit Brev at i har det ved det gamle og det gaar godt med de unge Karle som du har faaet og det er jeg ogsaa glad ved.

Jeg har forresten ikke noget at skrive om da alt her gaar sin vandte Gang der kommer stadig fler og fler Elever vi er nu godt 90 saa det er jo ikke saa som til en Husholdning vi har 4 Piger saa der kan blive nok til dem at bestille.

De bager en Gang og brygger en Gang om Ugen de bryger I Td Malt ad Gangen sidste Mandag slagtede vi tre Svin og de var ikke saa smaa nemlig til en 24 Lit Stykket og der skal endda slagtes en Gang endnu inden Jul. Jeg kan ogsaa lade Dig vide at vi Elever har oprettet en Sygekasse saa hvis en skulle blive Syg som jo godt kunne ske og hvis han skulde se en Doctor som ikke ville koste saalidt naar han var ene om det der er vi da Alle om at betale og han kan da ikke gaa fejl naar vi er saamange om det[.] Indskudet er 1 Krone til Mands jeg synes derfor at det er ganske godt at være i saadan en Forening jeg er derfor ogsaa med til Den.

[På langs] Du maa endelig snart skrive til mig igjen da jeg vil saagjerne høre hvordan I har det der hjemme.

Jeg takker Dig for Din gode tilbud at sende mig Penge men for det første har jeg da nok da der nu ikke er meget udgift inden jeg skal have betalt Tomsen igjen og som jo ikke bliver før inden til Nytaar jeg skal da nok skrive naar jeg ønsker at faa dem saa vil [det] vel blive en Gang henimod Jul. Der er endnu ingen bekjendtere kommen herover som jeg har kjendt hjemme fra men der er da nogle af Laurvig Egn der er 2 fra Hov som kjender Klavs Kleikby noget godt der er 1 fra Bøvling som er min Sovekammerat der er 1 fra Udby i Humlum der er 2 fra Ørre udi synden Holstebro de 2 rejser nok hjem i Jul ellers tænker jeg nok de andre bliver herude. Sidste Tirsdag var der nogle af Eleverne her paa Skolen oppe paa Ravnholdt en Herregaard som er en ½ Mil herfra jeg var da ogsaa med vi var vel saadan omtrent en 40 stykker deroppe Kongen kom Nemlig til Bavnholdt den Dag i besøg og for at gaa paa Jagt i den store Skov som er ved Gaarden det var Morsom at gaa forrest i Skoven med nogle Ryttere to og to i Rad der var 50 tyve derovre af omegnens Bønder saa kom Kongens Vogn og en forspændt med 4 Heste og derefter 6 Vogne nogle med 4 Heste og nogle med 2 heste for, der var Baroner og Grever fra nogle andre Herregaarden herovre. Vi saa ogsaa mange andre Ting deroppe vi var inde i Kostalden hvor der stod imellem 200 og 300 røde Kvier de stod i 4 Rækker saa det var en ordentlig vilhus og det var forresten en smuk Stald den var Malet og Skuret til det var Forfærdelig og der var ogsaa mange andre Ting som jeg nu ikke vil skrive om denne Gang da jeg ikke har mer Plas til det heri brevet. Hils nu Alle som spørger om hvordan jeg har det og Hils endelig Faster men først og fremmest hilses Du fra Din kjære Søn

Lavst Sejbjerg

Ryslinge Højskole d 11 December 1876

Kjære Fader og Faster!

Jeg takker Dig mange gange for Dit brev som jeg modtog i Aften med Glæde og jeg kan deraf se at I har det ved det gamle og det er mit største Fornøjelse naar jeg faar et Brev hjemme fra og jeg kan tænke at det samme er Tilfælde med Eder og Grunden dertil er jo det at dem man holder meget af vil man og saa gjerne høre fra og især mig som aldrig har været ude i Verden før og det at komme paa Højskolen kan i Grunden ikke kaldes at komme ud Verden og bort fra hjemmet da man jo her har det saa godt som om man var hjemme jeg er derfor saa umærket godt fornøjet her og jeg længes slæt ikke efter hjemmet skjøndt naar den Dag kommer jeg skal Hjem igjen saa vil jeg ogsaa være meget glad ved at jeg har saadan en velsignet hjem at flytte til imod som saamange andre af Kammeraterne mine som skal til at tage fat i S**den eller som nogle der skal have Soldaterfrakken paa der ikke er slet saa behagelig som gaa og kjøre et Par heste som jo for det meste bliver min Arbejde. Jeg vil gjerne blive herovre i Jul og jeg vil ogsaa nok rejse hjem dersom I synes om det men i Grunden vil jeg dog helst blive her da der vistnok vil blive Morsom herovre i Jul da der bliver mange af Eleverne her paa Skolen og jeg har nu faaet saamange gode Venner saa det vil blive haardt naar vi skal skilles ad og aldrig se hverandre mere i denne Verden men vi glæde os der ved at mødes i det **dest Liv som vil blive skjønnere end den vi leve i denne Verden om den end er nok saa skjøn og glimrende.

Jeg ønsker derfor at I skriver mig til om jeg skal komme hjem i Jul eller ikke og dersom jeg maa blive her i 2 Maaneder længere vilde jeg jo gjerne bede Dig om nogle Skillinger en Gang inden Nytaar som jo ikke er saa behagelig at høre paa for Dig min gode Fader skjøndt jeg kan se af Dit brev at Du ikke er saa meget kjed af at sende mig Penge da Du har tilbudt mig dem i et Par breve og jeg takker Dig ogsaa mange Gange der for jeg vilde da gjerne bede om 75 Kroner skjøndt jeg endnu har nogle af de Penge som jeg havde med fra hjemme af det er da ogsaa godt at have en halvsnes Kroner i baghaanden om man skulle blive Syg eller paa en og anden Maade komme til at bruge Penge til nogen som man ikke gjør Regning paa. Jeg vil Imidlertid helst blive herovre i Jul som jeg tro ogsaa at Du vi da det jo næsten ingen Nytte er til at rejse hjem for den korte Tid Da det koste ligemeget hvorom enten jeg bliver eller ikke.

Vi kommer op om Morgenen Kl 7½ drikker Kaffe Kl 8 har saa Foredrag til 9½ Skrivning til 10½ Foredrag til 12 spiser til Middag Kl 12½ Foredrag fra Kl 1 til 2 til klokken 3 har vi Læsning til 4 Regning og til klokken 5 spiser vi Melemad til klok 6 Sang og til klok 7 Rettelse paa vores Retskrivningsbøger Kl 7 drikker vi The eller kogt Mælk. Fra Klok 8 til 9 byttes Læreren til at læse Fortællinger for os eller ogsaa Landbrug som bestaar i hvordan vi skal dyrke vore Jorder desuden har vi Gymnastik 2 Gange om Ugen det er om Tirsdag og Fredag Eftermiddag fra 2 til 4 Landmaaling om Mandag Eftermiddag fra 2 til 4 der foruden er Bibellæsning hver Onsdag Aften fra Kl 5 til 7 som bliver holdt af Peter Klausen for Nogle Aftener siden var her en Præst fra Odense og holde Foredrag. Jeg har nu ikke mere at skrive om denne Gang Og I være derpaa hilset mange Gange fra mig og Gud være med Eder Alle det ønskes af mig

Lavst Sejbjerg

Ryslinge Folkehøjskole 12 December

Kjære Fader og Faster

Jeg vil nu sende Jer nogle Linier igjen og lade Jer vide hvordan jeg har det jeg har det som sædvanlig godt og er Gud være lovet ved god helbred og det er mit inderligste Ønske at spørge det samme fra Eder igjen efterdi jeg dog stadig har Tankerne derhjemme og lader Tankerne drage fra et sted til en anden derhjemme i Maabjerg Der er to syge her paa Skolen den ene er min Sovekammerat som tjener ellers Mads Agger i Bøvling og den anden er en fra Silkebog Egn Doktoren var her igaar og jeg var da med i Ringe efter Midicin. Sygdommen er nok ikke nogen Smitsom Sygdom men de er alligevel daarlige. Den enes Syge er nok Lunggebetændelse den anden har det i halsen saa at han næsten ikke kunne synke Maden og skal komme af en stræk Forkølelse Jeg ogsaa den anden Karl hvis Kammerat er syg maatte sidste Nat sove ovre i Præstegaarden da de syge ikke godt kunde have os[.] der er nu saa mange paa Skolen saa at der ikke er en Seng tilovers vi er omtrent en Hundrede Elever saa der skal da nogle Senge til tillige da der er nogle som ligger Ene. Jeg har faaet brev fra Niels Kirkegaard som er kommet til Æbeltoft han er ogsaa ganske godt fornøjet der er kun 23 Elever saa det kan gjerne være at der er ligesaagod en Enighed mellem dem naar de er saa faa imod som her hvor der er mange som man ikke rigtig kommer til at kjende tilbunds det vil jeg komme til at tale med dem om Folkelivet og hvad det er at leve saa at man kan komme i tanker om at Mennesket lever ikke for at synge og drikke men for at gjøre noget som er godt her i Norden. Jeg kan nu ikke faa Tid til at skrive mere denne Gang for Posten kommer lige Øjeblikkelig og hvis brevet kommer ikke efter iaften kan det ikke komme herfra inden Mandag Aften. I* derfor til slutning være Hilset mange Gange fra Eders hengivne kjære Søn

Lavst Sejbjerg

Jeg beder Dig om kjære Fader om Du ikke vil hilse Kjirsten og Line fra mig at nok skal sende dem det som de beder om tak Kjirsten for hendes Brev og skriv snart igjen.

Ryslinge Folkehøjskole d 1 Januar 1877

Kjære Fader og Faster!

Jeg har i Dag modtaget Eders Brev og tillige Pengene som Du sendte mig bestaaende af 80 Kroner hvorfor jeg takker Dig mange Gange da der tillige var flere end jeg havde skrevet om kan jeg jo forstaa at Du ikke synes at jeg var altfor begjærlig men ogsaa at jeg er Pengene velundt og som jo er en stor Fornøjelse for den som modtager Gaven naar han kan forstaa at den giver med en god Villie og det kan jeg forstaa at Du gjør og derfor takker jeg Dig ogsaa mange Gange endnu. Du synes maaske at det har været lidt længe inden jeg har faaet dem men det er jo paa grund af den lange Tid Togene har været stanset ogsaa maatte Brevene jo ogsaa stanse i Farten jeg modtog Post*isning paa Fredag Aften saa maatte jeg Kvitere og den blev da sendt til Odense hvor jeg fik Pengene fra i Aften. Der har ellers været en farlig sj herovre i denne Tid paa Grund af den volsomme Mængde Sne vi har faaet det var jo i denne uheldige Tid det intraf som Eleverne her paa Skolen vilde hjem i Julen *** *** for en stor Del hjem inden Jul men derimod Jyderne maatte give Tid til fjerde Juledag da det var først at Banen blev aaben der rejste da en Mængde som der blev kun en 22 stykker tilbage vi havde det da rigtig morsom lavede flok og gik tit i besøg i Nabolaget *** om Aftenen til langt ud over Midnat Juleaften havde vi et Juletræ og der var fyldt med Brunkager Pevernødder og mange andre smaating saa der blev nogle Dele til hver af os.

Der var Tillige Prædiken her i Ryslinge Kirke denne Aften og den var smykket med Grønt og saa mange Lys at det var saa dejlig denne Aften at man næsten kunne blive henrykt over det. Der har været nogle Syge her i den sidste Tid før Jul var de 7 som var syge de 6 havde Ko** i Ansiktet og den anden havde Skarlagenfeber som jo er en meget smitsom Syge men til vor store held er der endnu ikke andre blevne smittet Doktoren sagde at dem som havde faaet Skarlagenfeber en Gang var der ingen Fare for og det har jeg jo havt jeg har derfor ikke være saa bange men nu er de næsten alle sammen kommen dem og de gaar nu omkring indbunden om hovedet som om den ville væres for dem.

Skolen begynder over Morgen og der vil da komme en Del Elever i Morgen der kommer 10 Nye saa der vil blive a 110 Stykker fra nu af. Jeg har modtaget brev fra Larits Sejbjerg Fruring og jeg kan da melde Eder at de har det ved det Gamle og er nogenlunde ved helbred. Nu har jeg næsten ikke mere at skrive om denne Gang anden end at ønske Eder glædelig Jul og en velsignet Nytaar ja det er vel næsten forsilde at ønske glædelig Jul men I plejer jo at sige der hjemme at Jul varer til Kyndelmisse og jeg venter da nok i skulle faa det brev inden denne Tid hils nu alle mine Gode Venner der hjemme i den kjære Maabjerg og endelig Line og Kjersten om de vil skrive mig til da er det mig kjært om det nu er aldrig saa daarlig jeg skal nok hitte paa det. Nu til slutning hilser I min kjære Fader og Faster mange Gange og Levvel! Levvel! Gud være med Eder Alle det er mit oprigtige Ønske

L t Sejbjerg

Ryslinge Folkehøjskole d 20/1 77.

Kjære Fader og faster

Jeg har i den sidste Tid ventet brev fra Eder men nu beslutter jeg at skrive og saa venter jeg at jeg snart faar at høre hvordan I har det derhjemme Jeg har det rigtig godt som sædvanlig og er da ogssaa ved god Helbred for ellers har man det jo ikke godt og jeg bør derfor ogsaa at takke den gode Gud men desværre glemmer vi det altfor ofte saa at de som ere syge mangen Gang takker Vorherre mere end vi som ingen Ting fejler og kommer der en Gang en lille Modgang saa forstaar Gud gjerne at møde det om saa det kun blive til vor store Gave og vi bød derfor heller ikke at være saa urolig hvis der møder os en lille Modgang men bære det med Taalmodighed og ikke glemme at Gud forstaar at vende det om saa det kan blive til vor Velsignelse om ikke i timelige saa i det uendelige som er meget bedre end alle Verdens herligheder som kan være meget skjønne naar man kan tænke at have dem thi der vil stærke Skuldre til at bære gode Dage.

Det er rigtig skjøn at være her og længes man er her desmere Lyst faar man til det saa jeg tror det vil blive en tung Time naar jeg skal til at sige Farvel til de mange kjære Venner som jeg her har faaet mig men naar jeg saa tænker paa at jeg skal hjem saa er jeg jo ogsaa glad ved at have en rigtig god hjem som vil modtage mig med glæde og deesuden mange Kammerater som jeg har inderlig Tillid til. Jeg har næsten været i By hver Søndag siden Jul og vi bliver modtaget godt vi lever som Herremænd med Flag og Kage og jeg har flere Gange faaet Æblekage som jeg naturligvis er grum efter da jeg holder meget af Æbler som I nok ved da I tit har sat Eksempel paa hvordan jeg ** dem at jeg ikke lader dem raadne i Skuffen. Naar I skriver igjen saa kan I nok give mig Underretning om hvordan Jens Madsberg har det i Vinter Hils Line og tak hende for den Brev hun sendte mig men bed hende om at næste gang hun [vil] skrive maa hun gjerne selv skrive og ikke holde skrivere som ligne Herremænd og uden store herrer. Nu til Slutning Hilser I mange Gange fra mig og Levvel Gud være med Eder alle Dage saa har man det godt det er mit og rigtige Ønske.

Lavst Andersen Sejbjerg.