Tølløse Højskole

Tølløse Højskole: Baptisternes Højskole 1928-1986 - Kurt Gjerrild var lærer på Baptisternes Skoler i Tølløse i perioden 1967 - 2004.

Af Kurt Gjerrild

Højskole - fra friskole over højskole til efterskole

Baptisternes skoler

Skolens indvielse

Den 28. september 1928 var der fuldt hus i den nybyggede skole på bakketoppen i den østlige ende af Tølløse stationsby ved Nordvestbanen mellem København og Kalundborg - midt mellem Roskilde og Holbæk. Næsten 1000 mennesker fyldte skolens mange lokaler!

I et referat fra indvielsesdagen får vi at vide, at "inden døre er der lyst og festligt. Store, smukke lokaler, spisestue og dagligstue til 52, højskolestue til 40, 2 klasselokaler med plads til 30 i hver, foredragssal til 120, gymnastiksal samt elevværelser og forstanderbolig".

En af talerne - skoleudvalgets formand - sagde i sin tale bl.a.: 'Denne skoles opgave er ikke propaganda, men det er vor overbevisning, at gudsfrygt er grundlaget for al kultur'.

Ved skolens 25 års jubilæum i 1953 gjorde forstander Henry Gjerrild disse ord til sine.

L.K. Kristoffersens annonce, september 1890L.K. Kristoffersens annonce, september 1890

Højskoletanker før højskolen begyndte

Allerede i 1851 (2 år efter grundlovens religionsfrihed) oprettede baptisterne den første af mange friskoler i det nordjyske, nemlig i Gunderup sogn syd for Aalborg, hvor Søren Hansen var den første lærer. Og allerede i 1868 drøftedes højskoletanken på baptisternes årskonference. Spørgsmålet dengang var: "Kan baptister sende deres unge på grundtvigske højskoler?"

Én sagde: "Kristne bør ikke støtte højskolerne, når ånden i dem er den grundtvigske. Det ser ud til, at Grundtvig er lige ved at sætte de jordiske guder ved siden af Kristus." Men en anden sagde: "Det er godt, at vore unge lærer noget, det er ikke så farligt at sende vore unge på højskolerne, de bør også oplæres i verdslige kundskaber".

Højskolen før Tølløse-tiden - 1891-1928

Oppelstrup 1891 - 1899

Baptisternes Højskole - og de andre skoleafdelinger - er så at sige 'ikke født' i Tølløse, men de har deres ophav i den højskole, der lå på Oppelstrup mark i Østhimmerland. Her havde baptisterne i en årrække haft en af datidens mange baptistiske hverdagsskoler for børn, og i 1891 begyndte friskolens lærer Lars Kristian Kristoffersen på lokalt plan at lave et vinterkursus for voksne. Men da der kun var én skolestue til begge skoler, var det meget vanskelige forhold.

Højskolen i Oppelstrup gennemførte 8 vinterkurser i årene 1891-99 med 10-15 deltagere på hver, i alt ca. 100 elever. Højskoleholdet var kun adskilt fra børneskolen med 'en skillevæg af ferniseret græslærred'.

Gistrup 1899 - 1928

I 1897 blev det besluttet, at 'højskolen skulle være de danske baptisters fælles sag', og året efter købte man jord i Gistrup (lidt nærmere Aalborg), og skolen stod færdig til indflytning 1. november 1899. Ved indvielsen sagde L. K. Kristoffersen: "Vi vil hjælpe at opelske det gode og kue det onde og at give de unge et stød fremad i god retning, så at de kunne blive mennesker med kærlighed til alt, hvad der er sandt og godt. Dertil give Vor Herre så sin kraft og velsignelse".

Højskolen i Gistrup skulle være en folkehøjskole præget af 'det almen-kristelige livssyn', og den havde som primært formål at uddanne ledere, der kunne virke i De danske Baptistmenigheder. Skolen i Gistrup blev de første 10 år ledet af den senere forstander for baptisternes prædikantskole Peter Olsen og L. K. Kristoffersen i et forbilledligt fællesskab, hvorefter L. K. Kristoffersen var eneforstander frem til 1913, da cand. mag. J. P. Rasmussen blev forstander frem til 1928, hvor han flyttede med skolen til Tølløse som lærer.

Gistrup Højskole. L.K. Kristoffersen i baggrunde og P. Olsen i forgrunden.
Gistrup Højskole. L.K. Kristoffersen i baggrunde og P. Olsen i forgrunden

Statsanerkendelse og eksamenskursus

I 1902 fik skolen afslag på den første ansøgning om statsanerkendelse. Ministeriet havde rådført sig med biskopperne, og begrundelsen var bl.a., at den blev drevet af et trossamfund uden for Folkekirken. Afslaget rejste en del debat i højskolekredse. I 1904 søgte man igen, og det resulterede i, at skolen i 1906 blev statsanerkendt som den første med idémæssig baggrund uden for Folkekirken.

I 1918 blev der oprettet et præliminærkursus i tilknytning til højskolen, og næsten samtidig kom Baptisternes Prædikantskole til. Alle tre skoleafdelinger havde som et af deres mål at uddanne ledere på forskellige niveauer til baptistmenighederne ud over landet. Det førte helt naturligt både til et ønske og til et behov for en bygningsmæssig udvidelse, men økonomien tillod det ikke.

Allerede fra begyndelsen af 1920'erne drøftedes en flytning af skolen, og efter mange og lange overvejelser blev det til en flytning til Tølløse, hvor der allerede dengang var en livskraftig baptistmenighed, og hvor fremsynede folk havde sikret sig en god grund på en bakketop til at bygge den nye skole på.

Dette projekt blev vedtaget i 1927, og skolen blev som nævnt indviet den 28. september 1928.

Henry Gjerrild og Charles K. Gjerrild

Skolen flytter til Tølløse - 1928

Det blev to brødre, der kom til at stå for udformningen af baptisternes nye skoleprojekt i Tølløse - den ene som forstander og den anden som arkitekt. Det danske Baptistsamfund ansatte nemlig Henry Gjerrild som forstander for den nye skole, og hans bror, arkitekt Charles K. Gjerrild i Århus, fik betroet opgaven at tegne den nye skole og forestå byggeriet. Det blev et meget langt samarbejde mellem de to brødre, for i ca. 40 år var de begge aktive omkring skolen, og de oplevede begge skolens 50 års jubilæum.

Fra 1928 til 1950 var Henry Gjerrild forstander for både højskolen og eksamensskolen, men i 1950 deltes forstanderopgaven, og Niels Anhøj blev ansat til posten som forstander for højskolen (indtil 1972).

Omskiftelige tider

I skolegården hænger fortsat (2015) en klokke med indskriften:

Fliden nytter tiden
Tiden lønner fliden

Disse visdomsord har både skolens medarbejdere og dens elever måttet sande på alle måder.

De første 20 år blev meget omskiftelige.  Det begyndte med nogle meget store hold, flere med langt over 30 elever og med 50 elever i sommeren 1929 som det største hold i skolens historie. Men så kom krisetiderne og arbejdsløsheden med færre elever, og oveni kom så krigsårene, hvor det at forsøge at samle unge fra baptistmenigheder over hele landet ikke var så let.

Forstander Niels Anhøj

Forstanderopgaven deles - 1950

I 1950 ønskede Henry Gjerrild sig frigjort fra en del af opgaven som forstander, og resultatet blev, at Niels Anhøj, der var baptistpræst i København, blev ansat som højskoleforstander, mens Henry Gjerrild fortsatte som leder for eksamenskurset.

I Anhøjs første år var højskoleholdene ikke så store, og det var så med til at forme tanken om også at oprette en efterskole, som modtog sit første hold 1952. Anhøj var herefter forstander for både høj- og efterskole til branden i 1972. 


Februar 1972 brændte skolens hovedbygning
Februar 1972 brændte skolens hovedbygning

Brand medførte pause i højskoledriften - 1972-75

Den 4. februar 1972 udbrød der brand på skolen, og i løbet af natten blev det meste af skolens hovedbygning ødelagt af ild og vand. Denne begivenhed greb naturligvis ind i den fremtidige samlede skolevirksomhed på bakken i Tølløse, der udover højskolevirksomheden omfattede efterskole, realskole og realkursus samt Baptistsamfundets Teologiske Seminarim.

For at tilpasse skolens drift i genopbygningsperioden blev det besluttet midlertidigt at indstille højskolevirksomheden fra sommeren 1972.

Højskolen 1975 - 1986

Efter 3 års pause genoptoges højskoledriften med selvstændig ledelse og lærerstab. Axel Grarup stod som forstander i spidsen for højskolens fornyelse, der længe så ud til at lykkes med en begejstret lærerstab. I 1984 fik Axel Grarup andet arbejde, og han blev afløst af en af skolens lærere, Knud Rønne Hansen.

Men elevtallet var i længden ikke stort nok, og i 1986 blev det besluttet at indstille højskolens drift.

Nedslag i skolens liv

I de følgende 2 afsnit vil du først finde nogle nedslag i skolens undervisningsplaner, og derefter vil udvalgte elevudtalelser fortælle om livet på skolen.

Eksempler på undervisningsplaner og skoleplaner

1929

I 1929 udgives den første trykte skoleplan for "Baptisternes Højskole og Ungdomsskole, Tølløse", der fortæller, at der om vinteren holdes et 5 måneders kursus for unge mænd og om sommeren et 3 måneders kursus for unge kvinder.

Fællesfag: Dansk (herunder: læsning, analyse, grammatik, litteraturhistorie, retskrivning og stil samt af nordiske forfattere), historie, regning, naturlære, geografi, gymnastik og sang. For landbrugsinteresserede var der herudover særlige fag som planteavl, husdyrbrug m.m., mens der for håndværkere og forretningsfolk var bogføring, handelsregning og sprog. På sommerholdene var der håndgerning, husholdning og sundhedslære.

Efter denne opremsning tilføjes det: "Samtidig med, at det tilstræbes at give eleverne et vist mål af kundskaber, der kan blive til nytte i livet, afpasses hele undervisningen således, at man stadig har hovedformålet for øje, nemlig, at der såvel i undervisningen som ved hele samlivet med kammeraterne og lærerne gives den enkelte et større udsyn for derved at bidrage til personlighedens vækst".

Morgensang og aftensang samt foredrag og bibeltimer hørte til det faste program.

1942

I skoleplanen indledes beskrivelsen af fagrækken med disse ord: "Højskolens mål er at dygtiggøre ungdommen til bedre at kunne tage kampen i livet og for livet op, og at vise hen til den livets kilde, der alene kan give livet velsignelse, lykke og dets rigtige indhold. Derfor indtager de fag, hvor vi fortrinsvis søger at vise ungdommen højere op, en fremskudt plads. Dagligt samles alle til morgen- og aftenandagterne, der på en måde bliver den egentlige ramme om dagens arbejde. I bibeltimerne og de fag, der berører vor bibel, prøver vi at lukke de unges sind og øje op for de værdier, der ikke alene har livsbetydning, men evighedsbetydning."

1955

I 1955 indledes skolens brochure med disse ord: "Højskolen har fra sin begyndelse i midten af det forrige århundrede og til i dag haft et dobbelt formål: at vække og at oplyse. 'Vækkelse' betyder for de fleste højskoler en vækkende gerning i både folkelig, kulturel og religiøs retning. Idealet er, at den enkelte bliver sig bevidst som menneske, som medlem af folkesamfundet og som kristen."

Fællesfagene er næsten de samme som i 1929, men der er i skoleplanen et særligt afsnit om kristendom: Kristendom, herunder Israels historie, hovedlinjer i Det gamle Testamente, Det nye Testamentes tilblivelseshistorie, bibeltimer med systematisk gennemgang af bestemte emner og bibelske skrifter.

1968

'Højskolen har bud til alle' er indledningen på højskolens brochure fra 1968, og fortsættelsen lyder: "Der lægges vægt på det almene, det, som alle har brug for. Lærerne søger at finde frem til emner og forhold, som kaster lys over menneskelivet. Det drejer sig om at forstå livet og at lære af andres erfaringer og tænkning. Alt kan samles i det ene: at være menneske. At være et helt menneske vil sige at kunne tænke klart, føle varmt og handle rigtigt. De tre egenskaber hænger sammen. Hvis de udvikles samtidigt, udvikles også evnen til at leve et rigt menneskeliv."

Den obligatoriske fagrække omfatter nu fag som foredrag, kristendom, etik, litteratur, samfundsorientering, kirkehistorie, sang og gymnastik. Af den valgfrie fagrække kan nævnes dansk, regning, sprog, syning, kunst, talerteknik, sjælesorg og korsang.

1975

Da højskolen efter 3 års pause genoptog sin virksomhed med Axel Grarup som forstander, lød beskrivelsen af højskoleopholdets formål sådan her:

"For den enkelte elev skal højskolen først og fremmest give impulser til en rig og menneskeværdig udvikling af alle livets områder. Udvikling, når det drejer sig om at finde sig selv, sit livssyn og meningen med sit liv, men også udvikling sammen med andre i en kammeratskabsflok af vidt forskellige mennesker. Et højskoleophold er et aktivt sabbatsår."

Rækken over emner og fag omfatter nu bl.a. samfundsudvikling, kulturmønstre og tænkning, ulandshjælp, menneskesyn, natur og miljø, erhvervsorientering samt familie og samfund. Og fra rækken af tilvalgsfag kan nævnes tekstilformning, keramik, Gammel Testamente, Ny testamente, troslære, psykologi og lederteori.

Et par år senere satsede højskolen stort på medieundervisning i et projekt sammen med Det danske Missionsforbund.

Skoleorkester på vinterholdet 1936-37
Skoleorkester på vinterholdet 1936-37

Højskoleminder

Prøv her at læse en række elevers minder, som elever har skrevet om deres højskoletid:

Sommeren 1931 - Astrid fortæller om cykel- og spadsereture:

Det blev en uforglemmelig sommer for mig, ja for alle os, der fik lov til at tilbringe den på højskolen i Tølløse.  Da vi mødtes følte vi straks, at vi var kammerater, og vi følte os straks hjemme, takket været 'hjemmets far og mor'.  Hvad er et højskoleophold? Jeg tror, at det er en oplevelse, der hele livet igennem vil stå med mange og gode minder: Kan du huske aftenandagterne? Og de dejlige cykel- og spadsereture! Men tiden svandt alt for hurtigt!

Sommeren 1933 - Elga fortæller om kjolesyning:

Jeg vil prøve at fortælle om nogle af timerne, f.eks. en time i kjolesyning, når skolestuen er forvandlet til systue. Da er der travlhed! Kjoler klippes, prøves og syes. Der er mange af os, der i løbet af de sidste to måneder, har fået syet 2-3 kjoler foruden andre forskellige ting. Vi vil sikkert senere i livet få stor nytte af, hvad vi har lært i disse timer. Lad mig også nævne husførelse. Vi piger er rigtig i vort es, når vi tager det store køkken i besiddelse. Vi tilbereder selv maden lige fra først til sidst, og vi er ikke så lidt stolte, når vore anstrengelser høster ros. De bedste timer var dog bibeltimerne, hvor vi med åben bibel foran os lyttede til, hvad der blev fortalt. Da følte vi rigtigt, at vore lærere gav os det bedste, de havde.

Vinteren 1938-39 - Ib taler om humør:

Hvis I bare vidste, hvor glad jeg er, at jeg kan sidde her og skrive om lyse minder fra tiden, der svandt. Med humør holdt vi vor indmarch, og med humør drog vi af sted igen. Vi havde det dejlig sammen, både når vi lavede tossestreger og under mere rolige forhold. Havde blot alle mennesker været så lykkelige som vi og været på højskole, så havde vi ikke oplevet den nuværende krig. (Skrevet oktober 39).

Sommeren 1945 - Elly glæder sig over befrielsen:

Som foråret nærmede sig, så det ikke lyst ud. På skolen kunne vi ikke være, da den var besat af tyskerne, men det problem havde forstander Gjerrild ordnet på bedste måde, men det var næsten umuligt at rejse på grund af trafikforholdene. Nogle dage før jeg skulle rejse, fik jeg besked om, at opholdet var udsat en måned (fra 3. maj til 3. juni), og så oplevede vi jo den store glæde, at vort land blev befriet. Vi fik vor dejlige skole igen, og forholdene blev, så det kunne lade sig gøre at rejse. - De timer, jeg blev mest glad for, er psykologi, hvor vi har fået et grundigt kendskab til vort sjæleliv, og bibeltimerne, hvor vi har lært vor bibel bedre at kende.

Sommeren 1952 - Grethe husker 'a little candle':

Vi ser alle tilbage på en tid, som har lært os meget. Forstander Anhøj og hustru og alle lærerne og lærerinderne har gjort opholdet interessant og lærerigt. Forstander Anhøj sagde i en af sine andagter: 'It is only a little candle, but the night is very dark.' Nu gælder det om, at vi viser vort lille lys i den mørke verden for at opmuntre andre og tale om vor skole, så de også ønsker at tage et ophold på skolen.

Vinteren 1976-77 - Søren ønsker sig livslange forbindelser:

I den første uge arbejdede vi alle med at 'opkvikke' vores opholdsstue, køkken og vaskerum. Formålet var naturligvis også, at vi skulle lære hinanden at kende, og ugen fik derfor stor betydning, for allerede efter 4-5 dage følte vi, at vi havde kendt hinanden i lange tider. - Men ingenting varer evigt, heller ikke et ophold på Tølløse Højskole, og når man gennem et højskoleophold har oplevet så meget sammen, der har haft afgørende betydning for én, stiller man sig selv spørgsmålet: 'Hvor længe kan jeg bevare forbindelsen med disse kammerater?' Svaret må for mit vedkommende blive - 'helst hele livet!'

Vinteren 1976-77 - Villum prøver igen 40 år efter:

Jeg var på højskole i vinteren 1936-37, og nu 40 år efter har jeg taget springet for at prøve igen. Hvad er så anderledes?

Ja, det var undervisningen. Dengang havde vi kun 7 års skolegang bag os, derfor blev der dengang lagt stor vægt på de elementære skolefag. I dag kommer mange med HF eller studentereksamen eller en anden flerårig uddannelse som baggrund. Behovet er derfor anderledes udadvendt og verdensomspændende.

Dengang var der pigehold om sommeren og 'karle'-hold om vinteren, men i dag er vi sammen i fælleklasse. Tonen er meget fri, afslappet og naturlig, som i en søskendeflok, både over for hinanden og over for lærerne.

Men trangen til fællesskab, udveksling af tanker og søgning efter menneskelige værdier og mål er den samme i dag som før. Kammeratskabet er af lige så høj kvalitet som tidligere. Jeg har oplevet, at højskolen også kan være for ældre, hvis man vil samarbejde!

Højskoleholdet 1981
Højskoleholdet 1981

Elevforening og Højskoleforening

Allerede i 1907 stiftedes Elevforeningen, og i 1943 blev Højskoleforeningen stiftet.

Elevforeningen

Gistrup-Tølløse Højskoles Elevforening har gennem alle årene haft 2 formål, nemlig at give økonomisk støtte til aktuelle elever og at holde kontakten til tidligere elever. Det sidste er gennem hele perioden sket ved hvert år at udgive et årsskrift og at afholde et årligt elevstævne på skolen. I mange år var der 2 elevstævner hvert år, nemlig et på skolen i Tølløse og et i Nordjylland. Det nordjyske stævne blev afholdt, fordi der fortsat var mange 'Oppelstruppere' og 'Gistruppere', og fordi rigtig mange af højskoleleverne i Tølløse havde tilknytning til de nordjyske baptistmenigheder. Disse aktiviteter var gennem alle årene med til at fastholde mange tidligere elevers interesse for skolen.

Elevforeningens virksomhed blev indstillet i 2003, men så fortsatte skolen med at udsende et årsskrift og at afholde et årligt stævne for jubilarer (10-, 25-, 40-, 50-, 55- og 60-års jubilarer).

Højskoleforeningen

Danske Baptisters Højskoleforening blev stiftet i 1943 med det formål at øge interessen for højskolen og at fremskaffe midler til højskolens drift.

Baggrunden for oprettelsen var mange års krisetider og krigstider. I årsskriftet 1943 efterlyser forstander Gjerrild hjælp til anskaffelse af en lang række undervisningsmidler og ting til det praktiske liv: forøgelse af fysiksamlingen, bøger til biblioteket, en ny pumpe til skolens brønd og en kartoffelskrællermaskine.

Efter nogle år kom der en lang årrække med skolen i en god gænge. Da skolens brand i 1972 bevirkede, at højskolevirksomheden måtte indstilles midlertidigt, trådte Højskoleforeningen igen til som en meget aktiv spiller, og den havde sin meget store andel i, at højskolen kom i gang igen i 1975. Det første af disse nye elevhold holdt til på Tølløse Slot, fordi der først i 1976 var bygget nye værelser, så skolens kapacitet var som i 1972.

I årene 1980-86 kæmpede højskoleforeningen ivrigt for højskolens bevarelse og for at skabe øget opbakning til den, helt indtil det i 1986 blev besluttet på skolens generalforsamling at lukke højskolevirksomheden.

Højskoleforeningen kæmpede herefter i endnu 3 år for at rejse en højskole igen.

Højskolens betydning - både i baptistkirken og i samfundet

For 'Baptistkirken i Danmark' har højskolens uddannelsestilbud i de basale fag kombineret med den store vægt på livsoplysende fag været af endog meget stor betydning ved at give mange unge en ballast til at tage hjem og blive ledere i kirken og dens ungdomsarbejde.

Samtidig har det, lige siden skolen fik sin statsanerkendelse i 1906 som den første med idemæssig baggrund uden for Folkekirken, også været et mål for skolen at være en aktiv medspiller i det samlede uddannelsestilbud til unge fra alle dele af samfundet - tilpasset forskellige tiders skiftende behov. 

Skolen med baptistkirken i baggrunden 2003
Skolen med baptistkirken i baggrunden 2003

Fakta

1891 L. K. Kristoffersen opretter en højskole som en del af den baptist friskole i Oppelstrup, Østhimmerland, som han allerede havde ledet i 10 år.

1899 Det danske Baptistsamfund overtager højskolen og flytter den til nye bygninger i Gistrup, Østhimmerland.

1918 Der oprettes præliminærkursus i tilknytning til højskolen, og næsten samtidig påbegyndes Baptisternes Prædikantskole samme sted.

1928 Den samlede skolevirksomhed flytter til den nybyggede skole i Tølløse på Midtsjælland.

1952 Baptisternes Efterskole oprettes i tilknytning til Baptisternes Højskole.

1986 Højskolevirksomheden ophører.

1986 Baptisternes skoler består herefter af Baptisternes Efterskole (150 elever i 2015) og Baptisternes Privatskole (ca. 240 elever i 7.-10. klasse i 2015). Skolen drives i dag (2015) under navnet 'Tølløse Privat- og Efterskole, Baptisternes Skoler'.

Højskoleforstandere 1891 - 1986

Oppelstrup og Gistrup

1891 - 1899 L. K. Kristoffersen

1899 - 1909 P. Olsen og L. K. Kristoffersen

1909 - 1913 L. K. Kristoffersen

1913 - 1928 J. P. Rasmussen

Tølløse

1928 - 1950 Henry Gjerrild

1950 - 1972 Niels Anhøj

1975 - 1984 Axel Grarup

1984 - 1986 Knud Rønne Hansen


Tølløse marts 2015

Fotografier: Stillet til rådighed af forfatteren.