Det nordiske frihedssyn under Poul Engberg
Højskoleforstander og frimenighedspræst Poul Engberg (1908-2008) yndede at prale med, at han som barn havde siddet på skødet af sin oldefar Rasmus Olsen, der døde som 102-årig i 1919. Dermed stod han i tæt forbindelse med Europas historie fra Napoleonskrigene til nutiden. På samme måde rummede Poul Engberg en stor del af folkehøjskolens historie, ikke just stiltiende ydmyg, men selvbevidst og med skarpe meninger hele livet igennem.
Han arbejdede som lærer på Askov Højskole i 1934-1951 under Arnfred og blev af mange anset for at skulle være hans efterfølger. Han havde tætte venskaber med Holger Kjær, Hans Haarder, Roar Skovmand og Sune Andresen, men de tætteste bånd knyttedes til Jørgen Bukdahl. Sammen var de stærke forkæmpere for et nordisk frihedssyn og tanken om, at folkenes forskelligheder skal respekteres og udvikles igennem dialog og vekselvirkning. Derfor stod de også sammen i kampen for, at de islandske håndskrifter skulle overdrages til Island, hvilket skete i 1971.
På Askov udviklede Bukdahl, Engberg og Haarder et særegent og for dem selv opbyggeligt kortspil kaldet ”Grundtvigsk whist”, som indeholdt både højstemte taler, snapse, smørrebrød og kortspil.
Efter Askov blev Engberg i 1951 forstander på Købmandshvile og derefter for Snoghøj Gymnastikhøjskole i 1958-1973. Nu skulle skolen under Poul og Bodil Engbergs ledelse omdannes til Nordisk Europæisk Folkehøjskole og udbrede det nordiske frihedssyn til hele Europa.
Poul Engberg var inspireret af Aage Møller og den mytologiske linje i højskolen. Engbergs folkelighedssyn stod i modsætning til Kaj Thanings ”verdsliggørelse” af det folkelige. Højskolen skulle i stedet give plads for ”gudsdatteren” (det folkelige), den kvinde, som Gud har sendt til Norden, og som i løbet af vores liv vil oplyse os om, at kærligheden er sandheden i livet og dermed en tro på, at livet er stærkere end døden, kærligheden stærkere end egenkærligheden og sandheden stærkere end løgnen. Det kan kun ske i frihed, altså når menneskelivet foldes ud i samklang med folkets historie, sprog og egenart og ikke undertrykkes af udefra kommende kræfter.
Poul Engberg virkede endvidere som frimenighedspræst i Mellerup og Rønshoved.
Knud-Erik Therkelsen, Højskolehistorisk Forening
Højskolebladet nr. 6, 2024