Hvorfor er der en harpe uden på Højskolesangbogen?
Maleren og billedhuggeren Niels Skovgaard (1858-1938) var i sommeren 1898 nabo til Skibelund Efterskole. Under arbejdet med hugningen af sit værk Magnusstenen hørte han de sønderjyske elever synge. Kom han på besøg i Askov, oplevede han højskolesangen under Nutzhorns ledelse. Skovgaard var døbt og konfirmeret i Vartov og kendte den grundtvigske salmesang. Men i Askov oplevede han en ungdom, der sang helt andre sange. Bekendtskabet med Askov førte til, at Niels Skovgaard i 1904 tegnede omslaget til Nutzhorns Melodibog for Højskoler og Landbrugsskoler - forløberen for Folkehøjskolens Melodibog.
I perioden 1900-17 boede Niels Skovgaard i Hillerød. Her knyttede kunstnerfamilien tætte bånd til Frederiksborg Højskole og forstander Holger Begtrup. Skovgaard tegnede således omslaget til højskolens årsskrift og en vindfløj med folkevisemotivet om Hr. Villemand og Harpens Kraft. Det blev også til en vindfløj til Thomas Bredsdorffs højskole i Roskilde. I 1912 var Bredsdorff formand for sangbogsudvalget, og han bad Skovgaard tegne en forside til sangbogen. Skovgaard valgte at illustrere et citat fra B. S. Ingemanns sang "Ved Lejre græsser nu får på vold" om drengen Holger Danske, der lytter til skjaldens harpe – det ældgamle symbol på poesiens og musikkens guddommelige kraft.
Gennem 10 sangbogsudgaver har Ingemanns tekst stået under tegningen: "Det var de danske skjalde, der sang". I 2008 fik tegningen i stedet et Kaj Hoffmann-citat: "Så syng da, Danmark, lad hjertet tale". Niels Skovgaards symbolske tegning, der gennem 108 år har gjort højskolesangbogen let genkendelig blandt andre sang- og salmebøger, er bibeholdt i den nye 19. udgave. Tegningen er blevet en klassiker, og det lille bomærke er Skovgaards hyppigst gengivne værk.
Lars Thorkild Bjørn / Højskolehistorisk Forening
Højskolebladet nr. 7, 2020