En praktisk højskolepioner
Niels Holger Callesen er ikke et navn, der vinder genklang i højskolehistorien til trods for, at han var den første højskoleforstander i Kongeriget Danmark.
Tre uger før Rødding Højskole åbnede i hertugdømmet Slesvig, blev "Den Højere Bondeskole i Sundbylille" nær Frederikssund indviet 18. oktober 1844. Callesen havde med sin tidligere aftenskoleundervisning i sognet været i livlig forbindelse med befolkningen. Han var det oplagte valg som skolens forstander. Det lykkedes Callesen på den korte tid, skolen eksisterede, at høste roser for sine elevers kunnen, som ifølge en tilsynsførende udmærkede sig ved at have et friere og mere åndeligt præg end elever fra realskolerne.
Callesen og den nye højskole blev dog også udsat for kritik. Folk mente, at bønderkarlene skulle undervises i fag, som kunne komme deres agerbrug og kvægavl til gode. Men Callesen ønskede også at bibringe eleverne en højere åndelig dannelse. "Bliver Bonden lærd, hvem skal da pløje og høste?" spurgte man retorisk! Callesen mente, at hans skoleform var "et monument over erkendelsen af åndsdannelsens vigtighed for bondestanden."
Efter fire gode skolevintre kom krigen i 1848, og bondekarlene blev indkaldt til at forsvare fædrelandet. Uden elever kunne skolen ikke løbe rundt, og Niels Holger Callesen fik embede i Sigerslevøster offentlige Skole. Dermed var hans forstandergerning forbi, og han oplevede den første højskolelukning i Kongeriget Danmark. Siden har 265 højskoler oplevet det samme. Dog kan ingen tage fra Callesen, at han uden nævneværdigt kendskab til Grundtvigs tanker var en pioner inden for en undervisningstype, som skulle vise sig at blive en ganske særlig skoleform.
Mikkel Skovgaard / Højskolehistorisk Forening
Højskolebladet nr. 8, 2019