Jenny La Cour - højskolevævningens nestor
Forstanderdynastiet Schrøder-Appel på Askov Højskole er velkendt gennem mange årtier, men næppe i den betydning, som Jenny la Cour (1849-1928) fra herregården Skærsø fik. Som søster til fysiker og højskolelærer Paul la Cour var hun kommet til Askov – først som elev, siden som husholderske for broderen, der var blevet enkemand.
Jenny blev hjælpelærerinde i håndarbejde på højskolen og blev i 1885 opfordret af Charlotte Schrøder til at være medforstander og husmor, det vil sige stå for pigeskolen på den udvidede vinterskole. Hun købte huset Veum, hvor hun kunne have 30 elever boende, og hun kom så til at stå for husholdning og hjemlighed og for undervisningen af de kvindelige højskoleelever. På mange måder blev hun deres rollemodel.
Stor betydning skulle hun få ved at introducere håndvævning på nye husflidsvæve i almuestil. I 1888 drog hun nemlig sammen med niecen Johanne Siegumfeldt til Hvilan Folkhögskola i Skåne og blev her bekendt med den fornyede interesse for folkelig vævning i Sverige. Hun arrangerede derefter undervisning i vævning i Veum, og i 1891 fik kurserne Dansk Husflidsselskabs støtte. Godt 800 elever søgte siden kurserne, hvoraf mange siden blev professionelle vævere.
Jenny la Cours undervisning skulle blive vigtig for genoptagelsen af den skaftevævning, der efterhånden var gået af brug i danske bondehjem. Jenny la Cour udgav Vævebog for Hjemmene (1897), og i mange år vævede man på danske folkehøjskoler – især svensk konstvävnad som f.eks. rosengang, munkebælte og dukagång.
I 1913 støttede hun Vævestuen i København i genoplivning af danske bondevævninger.
Mette E. Havsteen-Mikkelsen, etnolog, Højskolehistorisk Forening
Højskolebladet nr. 5, 2022