Højskoleambassadør og medarbejder ved Højskolebladet
H.P. Hanssen Nørremølle (1862-1936) var sønderjydernes førstemand, som kan takkes for, at Danmarks sydgrænse i dag går, hvor den går.
I disse dage fejres han som "grænsemageren", der som medlem af den preussiske Landdag (1896-1908) og af Rigsdagen i Berlin (1906-1919) ledede den politiske kamp for de danske sønderjyders rettigheder.
H.P. Hanssen nedstammede fra en gammel bondeslægt fra Sundeved. Hans hjem Nørremølle lå blot 7 km fra Dybbøl Mølle. Da han kom i skole, var undervisningen på dansk, men tre år senere blev skolesproget tysk. Han blev derfor sendt i friskole i HejIs og blev dansk konfirmeret.
For at undgå preussisk værnepligt forlod unge dansksindede Sønderjylland, men Hans Peter blev på gården og tog kampen op for det danske.
Gennem tre vintre var han elev på Askov Højskole. Det sidste år valgte han "frie studier i Sønderjyllands Historie" under Schrøders og Begtrups kyndige vejledning. Som preussisk medborger måtte han dog lære mere om Tyskland og begyndte i 1886 sin "frie ungdomsuddannelse" med studier i Leipzig. Her gik han til forelæsninger på universitetet og deltog i politiske møder. De unge socialdemokraters skoling i organisation optog ham meget.
Ved hjemkomsten valgte han et studieår i København, hvor han bl.a. læste fransk hos højskoleforstander Johan Borup.
Som 26-årig giftede han sig med Helene fra nabosognet, flyttede til Sønderborg og blev hurtigt drivkraften i den nationale kamp. Han motiverede unge sønderjyder til at tage på højskole i Danmark og købte dagbladet Hejmdal. Han blev den ledende kraft bag oprettelsen af Vælgerforeningen, Skoleforeningen, forsamlingshuse, kreditforeningen Landeværnet og et arbejdersekretariat.
Gennem 53 år var han fast referent til Højskolebladet, og hans sidste artikel i 1935 var en alvorlig advarsel imod Hitlers nye Tyskland.
Lars Thorkild Bjørn / Højskolehistorisk Forening
Højskolebladet nr. 4, 2020