Da Ane Jensen fik Grundtvigs ja til kvinder på højskole
Ane Jensen (1818-97) var gift med rigsdagsmand Jens Jensen, Trunderup, der fra 1852 var valgt i Kværndrupkredsen. Da Ane i 1860 var i København for at besøge sin mand, kom hun i debat med den kendte folketingsmand Jens Jørgensen Bjerregaard fra Uldum om højskolens betydning. Ane hævdede, at piger lige så vel som karle skulle på højskole. Men det mente Jens Jørgensen var en ravgal tanke. De enedes om at besøge Grundtvig og lade ham afgøre sagen.
Anes synspunkt var, at kommer kvinder ikke på højskole, kan de ikke følge med mændene. "Jeg har selv fem døtre, og når de bliver gift, hvordan skal de så komme i forståelse og blive det for hinanden, som de burde, når pigerne ikke får tilsvarende skole som karlene? Det er jo også kvindernes sag at opdrage børnene," sagde hun.
Da faldt Grundtvig i dybe tanker. Piben, som han ellers passede så vel, glemte han helt, så den gik ud. Endelig hævede 'den gamle' hovedet og sagde med stor bestemthed: "Ja, konen har ret - pigerne bør også på højskole!"
Et halvt år senere åbnede Jens Schjørring sin højskole for piger i Sødinge på Fyn, og Anes ældste datter Kirstine blev elev. "Vi var," fortæller hun, "ni faste elever og så en del, som vi kaldte 'strøgods', da de ikke kom til stadighed. Det var apotekerfruen fra Ringe og pastor Birkedals ældste døtre." Efter Sødinge Højskoles ophør i 1864 husede de stråtækte længer gennem 150 år en friskole. I dag rummer bygningerne det socialpædagogiske opholdssted Asgård.
Lars Thorkild Bjørn / Højskolehistorisk Forening
Højskolebladet nr. 5, 2020