Forum og general-forsamling 2011

Foreningen for Folkehøjskolens Histories årlige Forum og generalforsamling blev afviklet lørdag den 28. maj 2011 i Højskolernes Hus på Nytorv i København. Traditionen tro var det en dag med hyggeligt samvær, inspirerende oplæg og spændende samtaler om højskolens fortid, nutid og fremtid.

Erindringshistorier fra et arbejdsliv i folkehøjskolen

Årets Forum havde primært fokus på at skrive erindringshistorie med baggrund i erfaringer fra et arbejdsliv i folkehøjskolen. 

Formand Mogens Hemmingsen

Formand Mogens Hemmingsen bød velkommen og introducerede temaet bl.a. med et citat fra professor Ove Korsgaards artikel "Den rene højskole som ideal. Den urene som praksis." fra bogen "Två sidor av samma mynt? Folkbildning och yrkesutbildning vid de nordiska folkhøgskolorna", som er redigeret af Fay Lundh Nilsson og Anders Nilsson og udkommet på Nordic Academic Press 2010.

Det er velkendt, at fortolkninger af fortiden har det med at ændre sig over tid, at samme begivenhed ikke erindres på samme vis. Fortiden er ikke død, den lever videre - så at sige i bedste velgående - i erindringen og bruges i argumentationen for aktuelle synspunkter. Erindringer er såle­des et felt, hvor der føres værdikampe om, hvad der skal huskes, og hvad der skal glemmes. De vigtigste værdikampe i nutiden udspilles ofte med fortiden som kampplads. Det gælder i udpræget grad højskolen, hvis fremtid synes at afhænge af en anden forståelse af dens fortid, end den dominerende i nutiden. 

 

tidligere højskolelærer, historikeren Hanne Engberg

Herefter talte tidligere højskolelærer, historikeren Hanne Engberg under overskriften At skrive erindringshistorie - fra det personlige til det almene. Hanne Engberg tog udgangspunkt i sine erfaringer med at skrive og finde balancen i en bog, som dels skal forholde sig til hendes egne erfaringer fra et liv i og med bl.a. Båring Højskole og Kolding Højskole, dels skal rumme nedslag på fire vigtige punkter i højskolehistorien, nemlig: 1. Grundtvigs og Kolds forskellige brug af begreberne oplivelse og oplysning. 2. Morten Pontoppidans højskoleliv i Frerslev, Hjørlunde og København i 1800-tallets sidste årtier. 3. Bogen "Højsko­len til debat" fra 1962. 4. ungdomsoprøret i 1968, som var et godt år for Hanne Engberg. En vigtig pointe i projektet er at følge temaerne højskolen som alterna­tiv til det offentlige skolevæsen samt højskolernes pædagogik og fællesliv histo­risk.

Den efterfølgende dialog berørte spørgsmålet, om højskolen har haft sin storhed og nu oplever sit fald. Konklusionen blev vist, at det ikke kan afgøres med sikkerhed. Højskolens skæbne er nemlig tæt forbundet med det moderne samfunds skæbne, som endnu ikke kan betragtes med den afstand, som giver overblik. Der blev også peget på tendenser til, at dagens højskoler overvejende bruges af vel­uddannede selvbetalere: "Hvor er den arbejdsløse og kassedamen?"

Efter frokosten bidrog fire højskolefolk, som har skrevet højskolehistorie kort med deres erfaringer.

 

Tidligere forstander Frederik Christensen

Tidligere forstander Frederik Christensen fra Kerteminde Højskole talte om sit arbejde med at skrive erindringsbogen "Med Livet i højskolen", der udkom på Forlaget Vartov i 2008. Bogen beretter om hans virke på skolerne i Ant­vorskov, Vallekilde, Viborg, Vrå, Kungälv og Kerteminde. Frederik Christensen understre­gede vigtigheden af, at højskolerne har et mellemværende med tidens folkelige liv, hvis skolerne bliver til isolerede institutioner, så dør de.

 

Tidligere højskolelærer Sv. Aage Møller

Tidligere højskolelærer Sv. Aage Møller fra Bornholms Højskole fortalte om sit arbejde gennem tolv år  med bogen "Bornholms Højskoleliv", som blev udgi­vet af Bornholms Reklamebureau i 1993 foranlediget af skolens 100 års jubi­læum. Han har ikke skrevet en "for­standerhistorie", men lagt vægt på at få ele­verne og lærerne med. Arbejdet med hans egen skoles historie har ledt Sv. Aage Møller ind i et bredere felt af højsko­lehistorie med særlig vægt på undervisnin­gen og skolernes daglige liv.

SAMs højskolehistoriske Arkiv rummer en række af de kilder, han har fundet.

 

Tidligere forstander på Sdr. Felding Højskole og nuværende lærer på Es­bjerg Højskole Niels Ole Frederiksen

Tidligere forstander på Sdr. Felding Højskole og nuværende lærer på Es­bjerg Højskole Niels Ole Frederiksen fortalte om sit arbejde med udgivelser i forbindelse med Sdr. Felding højskoles 10-års jubilæum, Esbjerg Højskoles 100-års jubilæum og Baaring Højskoles overgang til efterskole i 2009.  "Hvor kragerne vendte. Sdr. Felding Højskole gennem 10 år" af Jens Bak er udgivet af højskolen selv i 1996, "Esbjerg Høj­skole - altid i bevægelse" udgivet af højskolen i 2010 er skrevet af historike­ren Finn Andersen, mens "Baa­ring Højskole 1959-2008" udgivet af Forlaget Friis er en samling fortællinger om livet på skolen gennem et halvt århundrede skre­vet af forstandere, lærere, personale og elever. Bøgerne er finansieret ved at samle midler fra fonde m.v.

 

Tidligere højskolelærer Ole Vind fra Grundtvigs Højskole

Tidligere højskolelærer Ole Vind fra Grundtvigs Højskole udgav i 1999 dis­putatsen "Grundtvigs historiefilosofi". I sit oplæg fortalte han om, hvordan tids­ånden i 1968 fik ham til at droppe et studium i matematik og fysik til fordel for nogle sabbatår, der ad omveje førte ind i højskolen. - Efter 1968 fandt nogle i land på den politiske kyst, nogle på den nyreligiøse kyst, mens andre druknede. Endelig var der nogle, som søgte at holde vandene åbne i håbet om en slags uto­pisk kulturrevolution, Ole Vind ser sig selv som en af disse. På det sidste er han flere gange blevet interviewet om betydningen af 1968. "I grunden ved jeg det ikke, og deri ligger et svar. Jeg havde opdaget en større og dybere verden, end jeg kendte til, end naturvidenskaben kendte til, end tidens filosofiske metode, eksi­stentialismen, kendte til. Det dyb i sjælen, som bærer al kunst, mytologi, reli­gion …"

Den efterfølgende dialog berørte mange vigtige emner: Arven fra 1968 på godt og på ondt. Højskolens samfundsmæssige betydning eller mangel på samme hi­storisk og aktuelt. FFD's planer om en ny debatbog om højskolerne. Vigtigheden af at udgive bøger i professionelt layout. Grundtvigs Fonds muligheder for at støtte udgivelser om højskolehistorie …

Bestyrelsesmedlem Lars Høbye lagde herefter op til drøftelse af foreningens erfaringer og planer. Den oprindelige ide var at finde samarbejdspartnere i "høj­skolefamilien". Men med nedlæggelsen af Skolehistorisk Museum og Vartov-Ar­kivet gik familien i opløsning. Derfor må vi finde nye veje med udgangspunkt i vores Grundlagspapir, som stadig er aktuelt. På nogle områder kan vi klare det selv. Eksempelvis kan vi udvikle arbejdet med at formidle højskoleerin­dringe­r på foreningens hjemmeside. På andre områder kan vi satse på at skabe nye partnerskaber med professionelle ved arkiver, museer og universiteter. Det gælder eksempelvis visionen om at bevare Grundtvigs Højskole som monument over fortidens - og som ramme om nutidige og fremtidige folkelige aktiviteter.

Medlemmerne gav efterfølgende gode ideer til, hvordan foreningen kan komme videre ved at skabe projekter, der forener frivilliges engagement med professio­nelles viden og mæceners penge.

Generalforsamlingen

Sidste punkt på programmet var generalforsamlingen med Kristian Kjær Niel­sen som dirigent. Dagsordenen rummede bestyrelsens beretning, aflæg­gelse af regnskab, vedtagelse af et årligt kontingent på 200 kr., Kirsten Floris ud­træden af bestyrelsen, nyvalg af Anette Wolthers samt genvalg af Lars Høbye til bestyrelsen. Afslutningsvis takkede formanden oplægsholderne, deltagerne og Højskolernes Hus, som støttede med lokaler og arbejdskraft, for en god og givende dag.

Tekst og foto: Bestyrelsen ved Lars Høbye

Se Introduktioner til oplægsholderne