Beretning 2024–25 til generalforsamlingen 12. maj 2025, Højskolernes Hus
Grundlagspapiret er vedtaget af foreningens bestyrelse den 13. november 2008. Det revideres årligt og er senest revideret maj 2025
Mål
Vi vil arbejde for følgende mål:
- At skabe rammer for arkiv-, museums- og biblioteks-funktioner, der kan sikre stabile forhold for løbende indsamling, registrering samt formidling af dokumenter og genstande af højskolehistorisk betydning, samt at inspirere til at etablere partnerskaber til løsning af disse opgaver.
- At rådgive højskolerne om bevaring af arkivmateriale og -genstande, herunder tydeliggøre de lokalhistoriske arkivers betydning.
- At styrke forskning og undervisning i højskolehistorie gennem kontakter til forskere, undervisere og studerende på de videregående uddannelser.
- At inspirere til at formidle højskolehistorie, som perspektiverer aktuelle debatter, gennem relevante kanaler, herunder Højskolebladet samt Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD).
- At bidrage til at fremme højskolehistoriske temaer i Højskolebladet, på møder og kurser for højskolernes elever/kursister, medarbejdere, ledelser og bestyrelser.
- At fremme højskolernes anvendelse af højskolehistorien i skolernes undervisning og øvrige aktiviteter.
- At opmuntre højskolemennesker til at skrive deres personlige erindringer.
Opgaver 2024-25
- Bidrage til nationale og internationale markeringer af folkehøjskolernes betydning. (Herunder optagelse på UNESCOs liste over immateriel kulturarv).
- Afholde Højskolehistorisk Forum på Ryslinge Højskole og Flygtninge på Højskole.
- Forberede Højskolehistorisk Forum på Vallekilde Højskole om brugen af arkiv og historien i undervisningen.
- Medvirke ved lanceringen af Mette Havsteen-Mikkelsens bog: Højskolevævning og kvindeliv i Askov
- Vedligeholde og videreudvikle hjemmesiden www.hojskolehistorie.dk, der oplyser om og indgår i foreningens arbejde bl.a. ved at formidle højskoleerindringer.
- Udvikle Facebook-gruppen som supplerende kommunikationsplatform.
- Udsende 2-3 medlemsbreve.
- Fortsat arbejde for at øge medlemstallet – især antallet af højskolemedlemmer.
Højskolehistorisk Forenings opgaver:
Højskolehistorisk Forening har eksisteret siden 2008 for at bidrage til oplysning om det 19. og 20. århundredes danske højskolehistorie og til udvikling af det 21. århundredes højskoler. Opgaveporteføljen bliver årligt revideret af foreningens bestyrelse. Den omfatter aktiviteter, der understøtter foreningens formål: at dokumentere og levendegøre højskolehistorien og formidle den rettet mod nutiden og fremtiden.
Arbejdet med højskolehistorie er ikke koordineret. Indsamling, bevaring, forskning og formidling er fordelt på mange institutioner og afhængigt af enkeltpersoners interesse.
Vi har nu mere end halvdelen af landets højskoler med som medlemmer. Vores mål er min. 75%.
Megen nyttig viden risikerer at gå tabt i forbindelse med skolelukninger, og/eller når særligt engagerede medarbejdere går på pension. Udskiftningen af lærere og forstandere svækker traditionsoverførslen og efterlader et værdifuldt historisk videnstab.
Vi tror, der bliver en fornyet interesse for historien og dermed også for højskolehistorisk forskning, så flere uddannelsessøgende på professionshøjskoler og universiteter vil benytte den højskolehistoriske viden i opgaver og større studier. Vi rådfører os jævnligt med uddannelsesledere, forskere, phd.- studerende m.m. om brug af arkivalier og højskolehistorie til opgaveskrivning mv.
Højskolebesøg
Bestyrelsen stiler efter at besøge 1-2 højskoler i hvert foreningsår.
I juni 2024 besøgte vi Tingleff Nachschule og Knivsbjerg, det tyske mindretals samlingssted i Sønderjylland. Her fortalte mindretallets formand Heinrich Jürgensen levende og på klingende sønderjysk om stedets historie. På Tingleff Nachschule, som var mindretallets højskole i perioden 1905 til 1945 og fra 1955 efterskole, fik vi en grundig orientering om skolens balancegang imellem det danske og tyske.
I august 2024 besøgte vi Den Internationale Højskole (IPC) i Helsingør.
Rådgivning og aflevering af højskolehistorisk arkivmateriale
Vi modtager jævnligt forespørgsler fra enkeltpersoner, skoler eller foreninger, der vil aflevere genstande, arkivalier. Vi anbefaler at aflevere arkivmateriale på dét lokale museum eller arkiv, der har professionel betjening. Det modtagende arkiv kan endvidere vejlede i håndteringen af elektroniske arkiver. Mange højskoler opbevarer dog selv arkivalier, protokoller, breve og billeder. Vedr. arkivmateriale af nationalhistorisk betydning anbefales at kontakte Rigsarkivet. Vedr. publiceret materiale anbefales at kontakte Det kongelige Bibliotek.
Anden rådgivning
Foreningens bestyrelsesmedlemmer får ofte henvendelse fra enkeltpersoner, aviser, tidsskrifter, studerende om højskolehistoriske spørgsmål. Det er særligt, når dagbladene laver emnetillæg om højskoler. Foreningen har desuden på mødet i december 2024 haft en drøftelse med Simon Langkjær om sit ph.d. projekt om ”En højskole i kontinuerlig bevægelse”.
Højskolehistoriske tekster (bogudgivelse)
Efter ca. to års forarbejde, udvalgsarbejde og redaktionsarbejde kunne vi d. 23. august 2024 i Højskolernes Hus fejre udgivelsen af ”Højskoletekster - folkehøjskolens idé og opgave gennem tiden”. En antologi med mere end 20 tekster, der fra forskellige tidspunkter og synsvinkler tager livtag med spørgsmålet: hvad er en højskole, og hvad er den sat i verden for? Bogen blev til i et samarbejde mellem Højskolehistorisk Forening og Folkehøjskolernes Forening efter opfordring fra Kjeld Krarup. Siden lanceringen i sommeren 2024 er bogen blevet sendt til samtlige landets højskoler og er blevet solgt via højskolernes forlag. Bogen - og teksterne - er siden blevet brugt i adskillige sammenhænge, bl.a. som grundbog på Højskolepædagogisk Uddannelse (alle kursister får den tilsendt), som afsæt for studiekredse på højskolernes årsmøde og på kursus for nye højskolelærere og andre FFD-kurser. Derudover er udgivelsen blevet genstand for artikler i Kristeligt Dagblad, i Højskolebladet og tre afsnit af højskolepodcasten "Giv os i dag vort daglige bøvl", hvor tre af bogens tekster bliver drøftet indgående med tre forskellige gæster. Modtagelsen af udgivelsen i højskoleverdenen har været yderst positiv og mange forstandere og lærere har fortalt, at de bruger bogen på pædagogiske dage og lærermøder, hvor de læser en udvalgt tekst og bruger den til at diskutere deres aktuelle virke og opgave med afsæt i historien. Det er oplagt, at vi i Højskolehistorisk Forening drøfter, hvordan vi fremover kan bruge bogen på andre og flere måder.
Om bogen Højskolevævning og kvindeliv i Askov
Bogen blev lanceret på å-stedet Askov Højskole i januar og i Højskolernes Hus i februar, hvor Højskolehistorisk Forening stod bag. Dette var naturligt, eftersom bogen er et eksempel på brug af højskolehistorisk stof og iagttagelser ud fra erindringer, breve, arkivalier og billeder, kombineret med studier i tekstile museumssamlinger og hos private. Bogen skildrer fire markante højskolekvinder: Jenny la Cour, Paula Trock, Charlotte Rud og Inge Bjørn, som underviste i vævning i tilknytning til Askov Højskole i årene fra 1880’erne til 1990’erne. Det er en pointe, at håndarbejdet, her vævningen, må ses i relation til den kulturelle prægning og forandringer i højskolemiljøet og kvindebilledet i øvrigt.
Møde på Ryslinge højskole den 21. september 2024 vedrørende Beslaglagte højskoler
Siden 2020 har foreningen arbejdet intenst med temaet ’Da krigen kom til højskolen’. Ved en efterlysning på Politikens bagside i 2023 kom der meget interessant materiale ind plus et samarbejde med forskere ved Historisk Samling fra Besættelsestiden ved Museum VEST.
I september 2024 afholdt vi et temamøde på Ryslinge Højskole, hvor resultaterne blev formidlet – et møde, der fik ekstra opmærksomhed via endnu en hel bagsideomtale i Politiken (28.08.24).
Ca. 50 interesserede deltog i mødet. De fik en dag med interessante oplæg og nye oplysninger om denne underbelyste del af danmarkshistorien. Det var desuden opløftende, at også højskolens elever var nysgerrige på højskolehistorien.
Se omtale af mødet i Nyhedsbrevet (https://hojskolehistorie.dk/Media/638671790603814517/Nyhedsbrev%20november%202024s.pdf) og selve temaet: https://hojskolehistorie.dk/temaer/da-krigen-kom-til-hoejskolen
Et af resultaterne af efterlysningen var erindringer fra Ollerup Højskole. En ekstra gevinst var mere end 500 (hidtil ukendte) fotos fra højskolen, hvoraf vi har scannet ca. halvdelen og de vil i indeværende år blive tilgængelige på arkiv.dk.
Navnkundige/højskolehistorie
Siden 2013 har Højskolehistorisk Forening leveret korte tekster til Højskolebladet om ”De navnkundige” i højskolens historie. Alle disse tekster er nu lagt ind på foreningens hjemmeside: De navnkundige. På grund af redaktørskifte på Højskolebladet befinder vi os lige nu i et vadested og diskuterer løbende med redaktøren, hvordan dette samarbejde skal fortsætte.
Hjemmesiden og Facebook
1. Højskoleerindringer
Vi har offentliggjort fem erindringer fra Antvorskov Højskole, Sundhedshøjskolen Diget, Askov Højskole, Sorø Højskole og Rite Højskole i Letland. (Rite Højskole blev oprettet i 1994 med stor inspiration fra den danske højskolemodel).
Alle erindringer kan ses her (og nu med søgefunktion): https://hojskolehistorie.dk/erindringer
På hjemmesiden har vi foruden erindringer bragt mindeord om Lars Thorkild Bjørn og Mogens Hemmingsen. Desuden en større temaartikel om ’Danebod Højskole som pædagogisk hotspot 1978-1990’.
Som noget nyt har vi tilgængeliggjort de godt 100 ”Navnkundige”, som har været bragt i Højskolebladet (se andetsteds i beretningen).
Vi har opdateret info om arkivalier med gode råd til, hvor man kan henvende sig. Se: https://hojskolehistorie.dk/vil-du-vide-mere/arkivalier-og-genstande
2. Højskolehistorisk oversigt
De alfabetiske, kronologiske og geografiske oversigter over alle højskoler gennem tiden trænger til en gennemgang og ajourføring, og det vil ske i den kommende periode.
3. Højskoler i perioden 1960 – 2000
Bestyrelsen har især fokus på perioden 1980-1990 og på arbejdet med bæredygtighed. Dette er bl.a. belyst i en ny tematisk artikel på hjemmesiden: Kaj Smedemark ”Danebod Højskole som pædagogisk hotspot 1978-1990”
4. Facebook
Foreningen har ca. 850 følgere på Facebook, hvor vi formidler om ny højskolehistorisk viden og dokumentation, ligesom folk med højskolehistorisk interesse bringer både billeder, tekster og efterlysninger.
Nyhedsbreve
Vi har udsendt to Nyhedsbreve siden sidste generalforsamling. De kan læses her: https://hojskolehistorie.dk/foreningen/nyhedsbreve.
Medlemmer og medlemshvervning
I 2024 har foreningens medlemstal været på 47 højskoler og 30 enkeltpersoner. Dette er en fremgang på 2 højskoler og 4 personer. Vi arbejder især på at øge antallet af medlemsskoler og har promoveret foreningen på FFD’s årsmøde. At foreningen har ca. 2/3 af alle højskoler som medlemmer er en klar forbedring i forhold til tidligere år, men vores ambition er fortsat at forøge dette antal.
Bestyrelsen
Vi har afholdt seks bestyrelsesmøder, halvdelen virtuelt. Mange opgaver klares vi via mailkorrespondance. Vi har fordelt opgaverne, og alle har et eller flere ansvarsområder:
- Lisbeth Magnussen: Erindringer, nyhedsbreve, hjemmesiden og Facebook
- Mette Havsteen-Mikkelsen: Referater, arkiver og højskoleerindringer
- Henrik Køber: Medlemsregistrering og økonomi
- Knud-Erik Therkelsen: redaktør af ”højskolehistorie” i Højskolebladet
- Mogens Hemmingsen: Formand, mødeledelse og koordinerende opgaver (- frem til 21/3-2025)
- Rene Karottki: Næstformand, Bæredygtighed, højskolernes internationale arbejde
- Jonas Møller: Redaktør af Højskolehistoriske tekster
- Thor West Nielsen: FFDs repræsentant i bestyrelsen
Mindeord om Lars Thorkild Bjørn
Medlem af bestyrelsen og vores næstformand Lars Thorkild Bjørn døde den 29.september 2024, og dermed mistede højskolehistorien et vidende og dybt engageret menneske. Han var yderst aktiv fra 2011-2023 og bestyrelsen, foreningens medlemmer m.fl. har haft stor glæde af hans imponerende faglige og personalhistoriske indsigt i højskolehistorien.
Blandt hans mange indsatser var udarbejdelsen af en alfabetisk, tidshistorisk og geografisk oversigt over samtlige ca. 330 danske folkehøjskoler. Dertil også en oversigt over højskoler, som blev beslaglagt under 2. verdenskrig og højskoler, som efter befrielsen blev benyttet til flygtninge. Desuden tog Lars Thorkild i 2013 initiativ til i hvert nummer af Højskolebladet at skrive små beretninger (”Navnkundige”) om afdøde højskolefolks arbejde og betydning i højskolen. Han efterlader et stort og uvurderligt højskolehistorisk arbejde og ikke mindst en meget stor inspiration til de næste generationer i folkehøjskolen.
Læs foreningens mindeord
Mindeord om Mogens Hemmingsen
Den 21. marts fik vi den sørgelige og helt uventede meddelelse om, at Mogens Hemmingsen pludselig var død. Mogens var formand for foreningen siden dens oprettelse i 2008. Han har leveret et utrætteligt og meget stort og engageret arbejde for foreningen. Vi er ham stor tak skyldig! Mogens’ familie viste foreningen den fine gestus at opfordre begravelsesgæster til at donere et beløb til Højskolehistorisk Forening frem for at købe blomster, hvilket vi er meget taknemmelige for. Vi vil savne Mogens Hemmingsens store kendskab til folkehøjskolens historie og hans vedholdende og betydningsfulde bidrag til foreningens arbejde.
Mogens Hemmingsen (1945-2025) i erindring
Afslutning
Tak til FFD for økonomisk støtte, husly ved møder og værtskab for vores hjemmeside.
Tak til bestyrelsen for det gode og inspirerende samarbejde.
Thor West
Midlertidig formand