Bestyrelsens beretning 2015 - 2016 blev aflagt af foreningens formand Mogens Hemmingsen på generalforsamlingen i Højskolernes Hus den 24. maj 2016.
Efter generalforsamlingen i april 2015 i Højskolernes Hus vedtog bestyrelsen mål for det kommende årets arbejde. Vores arbejdsmål udgør en del af foreningens grundlagspapir, der dels bruges som overordnet retning for arbejdet, dels som prioritering af vore aktiviteter.
Fremgang i årets aktiviteter
Vi havde opstillet 13 prioriterede aktiviteter. Heraf kom vi i større og mindre udstrækning videre med de 9 opgaver. De resterende fire går videre til næste års grundlagspapir: 1) arkivuddannelse 2) at styrke forskning og undervisning i højskolehistoriske temaer 3) bidrage med højskolehistoriske temaer på møder og kurser 4) film i 2019.
Hovedvægten blev lagt på udvikling af Højskolehistorisk Center, afviklingen af Højskolehistorisk Forum, højskoleerindringer og andet vigtigt højskolehistorisk stof på hjemmesiden, vores deltagelse på Folkemødet på Bornholm samt bidrag til Højskolebladet.
Sammenlagt aktiviteter, der understøtter foreningens formål: at dokumentere og levendegøre højskolehistorien og formidle den mod fremtiden.
Vi har udsendt et medlemsbrev siden sidste generalforsamling. I medlemsbrevet gøres status over dele af årets arbejde.
Højskolen og kulturministerens Danmarkskanon
Højskolehistorisk Forening har løbende støttet tanken om, at Danmark kunne indstille folkehøjskolen til UNESCO's liste over den immaterielle kulturarv. Vi foreslog derfor folkehøjskolen, da Politiken i sommeren 2015 udskrev en konkurrence om danske kandidater til listen. Avisens læsere var enige, og "højskolekultur" fik flest stemmer.
Danmark har fået optaget bl.a. Kronborg og brødremenighedsbyen Christiansfeld på UNESCO's tilsvarende liste over den materielle kulturarv. Kulturminister Bertel Haarder har imidlertid åbnet for, at Danmark måske også kan pege på immateriellekulturarvsfænomener.
Det vil kunne ske i forlængelse af den Danmarkskanon, kulturministeren har taget initiativ til.
På Kulturministeriets hjemmeside står der om projektet: "En Danmarkskanon er et dannelsesprojekt om den historie og kultur, der har formet vores samfund. Den skal skabe debat og bevidsthed om vore værdier, ikke fordi vi er bedre end andre, men fordi vi skal kende os selv og vore forudsætninger.
Eksempler på, hvad der kan indgå i en Danmarkskanon er: 'Tillidskulturen', som gør os til verdens mindst korrupte samfund, 'frihed og folkestyre', som blev indskrevet i både friskole- og folkeskoleloven, 'højskolekulturen', 'andelsbevægelsen', 'arbejderbevægelsen', 'kvindebevægelsen' o.m.m."
Højskolehistorisk Forening følger udviklingen af ministerens initiativer nøje sammen med Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Vi vil selvfølgelig pege på højskolens betydning for dansk kulturudvikling i fortid, nutid og fremtid som kanonbidrag, når det bliver muligt.
Christen Kold 200 år
I september 2015 stod det os klart i bestyrelsen, at ingen af de tre skoleforeninger (Dansk Friskoleforening, Efterskoleforeningen eller Folkehøjskolernes Forening) havde tænkt at gøre noget særligt ud af Christen Kolds 200-årsdag.
Vi kontaktede foreningernes formænd og yderligere til forskellige andre institutioner og skoler (Grundtvigsk Forum Vartov, Den frie Lærerskole, Ryslinge Højskole og Efterskole, Kristne friskolers Forening, Folkeuniversitetscentret, Dalum Landbrugsskole, Dalum menighedsråd og Kold College). Kun direktør fra Kold College, svarede positivt på henvendelsen. Da dette blev meldt ud, kom der gang i aktiviteterne.
I dag kan Højskolehistorisk Forening konstatere at Christen Kold er blevet fejret følgende steder: Thisted Museum, Hørby Efterskole v. Sæby, Ryslinge Højskole og Efterskole, Dalum Landbrugsskole, Kold College, Dalum kirke, Læreruddannelsen UCN, Hjørring og Folkeuniversitetscentret Skærummølle.
De tre skoletidsskrifter Friskolebladet, Efterskolen og Højskolebladet samt Dansk Kirketidende - med undtagelse af Friskolebladet svarede henholdende. Ikke desto mindre har samtlige tidsskrifter beskæftiget sig med Kold her i marts og april måned. Friskolebladet udkom med en specialudgave med et forøget sidetal på 25 % og med tilbud til sine læsere med en højskolerejse til Smyrna i Tyrkiet i efterårsferien 2016.
Vi har på foreningens hjemmeside markeret Kold-jubilæet med en artikel, der fortæller om hans særlige indsatsområder for de tre skoleformers daglige liv.
Lovende strategi for Højskolehistorisk Center stillet i bero
I to år har vi samarbejdet med Museet på Sønderskov, Askov og Rødding Højskole om at formulere en strategi for et nationalt Højskolehistorisk Center. Desværre har det vist sig nødvendigt at stille strategien i bero, fordi parterne samlet set ikke har ressourcer til at realisere den nu. Men vi er enige om at tage den op igen, når situationen ændrer sig.
Visionen
Højskolehistorisk Forening har siden den blev grundlagt i 2008 stilet mod at realisere et Højskolehistorisk Center. Første forsøg var ønsket om at etablere et samarbejde med Nationalmuseet/Frilandsmuseet med en bygningsmæssig placering på den tidl. Grundtvigs Højskole. Andet forsøg var et samarbejde med det statsanerkendte Museum på Sønderskov samt Askov Højskole og Rødding Højskole.
Et højskolehistorisk center skal medvirke til at fortidens højskolers bidrag til dannelse, uddannelse og kultur kan inspirere til traditionsbevidst udvikling af nutidens og fremtidens folkeoplysning og samfund.
Arbejdet med højskolehistorie er ikke koordineret. Indsamling, bevaring, forskning og formidling er fordelt på mange institutioner og afhængigt af enkeltpersoners interesse. Vigtig viden risikerer at gå tabt i forbindelse med skolelukninger, og når særligt engagerede medarbejdere går på pension.
Visionen og de foreløbige ideer til Højskolehistorisk Center fandt opbakning blandt medlemmer og eksperter under Højskolehistorisk Forenings årlige forum på Askov Højskole i august 2015.
På mødet bidrog museet, højskolerne og Højskolehistorisk Forening med ideer og forslag til den forestående arbejdsproces.
Samarbejdet
Askov Højskole og Sønderskov har gennemført et pilotprojekt. Hensigten var at vurdere forskningsmæssige og formidlingsmæssige potentialer, at digitalisere kataloget fra Askov Højskoles bibliotek samt at registrere Rødding Højskoles ældste bibliotek 1848-1864.
Samspil mellem museumsverdenen og højskoleverdenen er oplagt. Højskolerne og mange kulturhistoriske museer har rødder i det 19. århundredes folkelige og nationale bevægelser. Både højskoler og museer har brug for at skabe oplysning og oplevelser, som matcher det 21. århundredes globalt orienterede menneskers behov. Et vi-denscenter med forankring i begge verdener vil kunne medvirke til dette.
Strategien
Strategien for et Højskolehistorisk Center hjemhørende i Museet på Sønderskov viser, hvordan et dynamisk nationalt partnerskab af professionelle og frivillige med interesse for højskolehistorie i løbet af fem år vil kunne skabe et center med museums-, biblioteks- og arkivfunktioner i en attraktiv bygning.
Centret bygger på værdierne:
- udviklende oplevelser
- folkelig bredde
- faglig dybde
- åndeligt udsyn
Initiativtagerne er enige om, at strategien har det ambitionsniveau og de kvaliteter, det kræver at skabe opbakning lokalt, regionalt og nationalt. Den er i god samklang med udviklingen på museumsområdet, med Vejen Kommunes fokus på sine folkeoplysningstraditioner, med Region Syddanmarks tanker om vækst og udvikling og med kulturminister Bertel Haarders Danmarkskanon.
Strategien er altså foreløbig stillet i bero, men parterne bag den har underskrevet en aftale om fortsat at orientere hinanden om deres væsentlige højskolehistoriske aktiviteter og samarbejde om dem, når det er relevant. Det indgår også i aftalen, at projektet vil kunne genoptages, hvis ressourcesituationen ændrer sig.
Højskoleudstillingen på Sønderskov
Samarbejdet har bidraget til en revision af museets højskolehistoriske udstilling.
Den tidligere permanente højskoleudstilling med Lervads væve i Sønderskov-museets tårnværelse er blevet udskiftet med en udstilling, der beskæftiger sig med Rødding og Askov højskoler. Således er et af de gamle højskoleværelser fra Hvide Hus på Askov højskole genopført på museet.
Udstillingen blev åbnet ved en særlig reception 30. april. Det er museumsinspektør Nick Schaadt, der i samarbejde med museumsinspektør Linda Klitmøller har stået for nyindretningen af højskoleudstillingen.
Bestyrelsen har samlet og afleveret forskellige udstillingsgenstande til Sønderskov.
En af foreningens medlemmer, Jens Bilgrav Nielsen, der er tidligere Rødding-elev, har medvirket som lokal kontaktmand til Sønderskov. Han har også sørget for at arkiverne fra Engelsholm Højskole er overdraget til Museet på Sønderskov.
Andelslandsbyen Nyvang i Holbæk
Bestyrelsen har besøgt Andelslandsbyen Nyvang i Holbæk med henblik på at finde samarbejdsmuligheder. Andelslandsbyen viser et billede af et provinsielt og landligt Danmark i perioden 1870-1950. Som navnet siger, er det den tidsperiode, hvor de store folkelige bevægelser, herunder andelsbevægelsen, opstod og udfoldede sig i hele landet.
Museumsleder Keld Grinder-Hansen fremlagde status og perspektiver for Nyvang. Og vi kom selvfølgelig også ind på, at højskolen og højskolehistorien var en vigtig del af den periode, som Nyvang ville fortælle historie om. Vi vil holde en varm linje til Andelslandsbyen med blik på perspektiver i et samarbejde, hvor højskoleånden kan formidles i forskellig form inden for oplevelsescentret.
Rådgivning og aflevering af højskolehistorisk arkivmateriale
Vi havde håbet på i samarbejdet med Sønderskov endelig at have fundet en base for rådgivning og aflevering af højskolehistorisk værdifuldt materiale. Vi opbevarer en del arkivalier i midlertidige lokaler, men må oftest henvise skoler og enkeltpersoner til de lokalhistoriske arkiver.
Hjemmesiden
Foreningens hjemmeside udvikles løbende, og besøgstallet ligger for øjeblikket stabilt omkring 600 individuelle hits pr. måned.
Vi har diskuteret strukturen og forbereder en opstramning, der tydeliggør en opdeling i personlige højskolefortællinger og vigtige bidrag til dokumentation af litteratur, film, leksikalske oversigter m.m.
De mere end 35 højskolefortællinger giver et nuanceret billede af højskolehistorien, og flere spændende fortællinger er på vej.
Højskolebladet
"De navnkundige" er blevet en fast rubrik i Højskolebladet og er foreningens konkrete kontakt til "højskolefolket". Samarbejdet med bladets medarbejdere, redaktør Andreas Harbsmeier og journalist Julie Smidt er fortræffeligt.
Folkemødet på Bornholm
Foreningen har nu to gange deltaget på Folkemødet på Bornholm med en sangaften i Grundtvigsk Forums telt.
Vi har besluttet ikke at stoppe vores deltagelse på Folkemødet, men i stedet deltage i Historiemessen i Øksnehallen.
Bestyrelsen
Der er afholdt fire bestyrelsesmøder. Mange opgaver klares vi via mailkorrespon-dance. Vi har fordelt opgaverne, og alle har et eller flere ansvarsområder:
- Lars Thorkild Bjørn: Højskolebladet og indsamling af højskolehistoriske kilder
- Lars Høbye: Hjemmesiden og styregruppen for samarbejdet om Højskolehistorisk Videnscenter
- Anette Wolthers: Højskolehistorisk Forum
- Anette Wolthers har af arbejdsmæssige årsager ønsket at udtræde af bestyrelsen. Anette er blevet erstattet af Lisbeth Magnussen.
- Hans Grishauge: Folkemødet/Historiemessen
- Kjeld Krarup: Referater, arkivalier
- Arne Andrèsen: Regnskab og medlemskartotek
- Mogens Hemmingsen: Mødeledelse og koordinerende opgaver
Medlemmer
Vores medlemstal har udviklet sig således:
2015: 35 enkeltmedlemmer og 19 højskoler, i alt 54 medlemmer.
2014: 36 enkeltmedlemmer og 23 højskoler i alt 59 medlemmer.
2013: 40 personlige medlemmer og 23 højskoler i alt 63 medlemmer
2012: 32 personlige medlemmer og 13 højskoler i alt 45 medlemmer.
Afslutning
Tak til Højskolernes Hus for husly ved bestyrelsesmøder. Tak til bestyrelsen for det gode og inspirerende samarbejde.