Vestbirk Højskole

Af Anette Wolthers

Vestbirk Højskole eksisterede i perioden 1884-2006 - i alt 122 år. Denne højskolefortælling er hovedsageligt bygget på værket: 'Vestbirk Højskole 1884-1984', redigeret af Jens Grøn, Merete Maarbjerg og Jørgen Sejr, 1984, ISBN 87-981562-0-9. Værket indeholder en række fortællinger om højskolens historie i anledning af dens 100 års jubilæum. Jens Grøn og Annelise Grøn har læst og kommenteret nedenstående fortælling i december 2012. Se supplerende kilder i noterne.

Højskolens første 35 år

På et møde på Vestbirk Skole for beboerne i Østbirk Sogn søndag den 16. december 1883 drøfter de forsamlede de længe påtænkte planer for en ny højskole i Østbirk Sogn og denne højskoles snarlige start i januar 1884. Der var dannet en aktionærkreds, som havde ansat en forstander, Laurids Johnsen, Vesterdal, som ved mødet holder et foredrag om visionerne for den nye højskole. Der er endnu ikke fundet permanente lokaler til skolen, der lejer sig ind i et gammelt hus i Vestbirk med et tilknyttet malerværksted. Men forstanderen får frist frem til 1. april 1884 til at finde et sted til skolen, som forsamlingen håber vil kunne blive forsynet med et 'Øvelses-og Forsamlingshus'[i] i nærheden af skolen i et samlet nybyggeri. Visionen for højskolen blev fremført af forstanderen:

"Enhver, baade Mand og Kvinde, der har holdt af Grundtvig, og som har faaet Øje og Hjerte opladt for det Store, der blev ham givet at føre frem, vil sikkert blive glad ved den nye Højskole, ligesom ogsaa de, der virkelig ønsker at komme i Besiddelse af almennyttige Kundskaber, som der på Skolen vil blive lagt ikke størst, men dog stor Vægt paa."

Højskolen starter den 15. januar 1884 med 13 elever fra egnen. Forstander Laurids Johnsen, forstanderkone Hansine Ravn Johnsen og seminarist Hjortemose gik så i gang med højskoleundervisningen.

Højskolen opstod ikke ud af det blå. På egnen havde der siden 1860'erne været en grundtvigiansk vækkelse, og behovet for en højskole som samlingssted blev stort, da det nærliggende Gedved Seminarium i 1880 nedlagde sin højskoleafdeling. Forstander Johnsen kom dog slemt i klemme i kølvandet af de politiske begivenheder i foråret 1885, hvor konseilspræsident Estrup sender Rigsdagen hjem og starter sine provisorier. Johnsen kom nemlig i fængsel i fire måneder i Horsens Arrest for majestætsfornærmelse, hvor en gravid Hansine og Hjortemose så alene måtte holde højskole for 11 'sommerpiger' i foråret 1885. Højskolen mistede sit statstilskud, og eleverne kunne ikke søge amtet om tilskud. Forstander Johnsen fik derefter arbejde på Horsens Avis og søgte tilgivelse hos kongen, hvad han fik.

Nu stod aktionærerne dér: Der var brug for et nybyggeri og en ny forstander. Forstanderen blev Niels Peter Grønvald Nielsen[ii], som bl.a. havde været højskolelærer på Falkenstjernes Højskole i København. Han og konen Kristine sammen med fætteren, arkitekt Anton Hansen, gik i gang, og den 3. november 1886 startede vinterskolen med 5 elever, der dog blev suppleret med flere i december og i det nye år, 1887, så der var omkring 30 elever. Men kun halvdelen blev til kursets slutning 1. april, da en del (det var jo karleholdet, der var på vinterskole) blev kaldt hjem til forårsarbejdet i marts.   

Kilde: 'Danmarks Højskoler i Tekst og Billeder', Folkeudgave af A. Nordahl-Petersen, Arnold Jacobs Forlag, Ringe 1909

Skolen voksede i de kommende år - dels kom der flere elever (de første 25 år kom der i alt 5.350 elever) - og dels blev der bygget de nødvendige højskolebygninger. Der blev indkøbt 25 tønder land til brug for landbrugsundervisningen, hvor der også blev opført stald og lade. Så højskolen kom til at udgøre en hel skoleby med undervisningslokaler, foredragssal, gymnastiksal, værksteder, værelsesafdeling mm.

Elevtallet om vinteren (karleholdet) i 1911 var oppe på 160-170 - heraf ca. 60 på håndværkerafdelingen, der blev ledet af Anton Hansen. Efterhånden lykkedes det også en del piger at få fri i tre måneder om foråret/sommeren for at tage på højskole. Det kostede i 1908 i alt 175 kr. for et fem måneders højskoleophold for karlene og 96 kr. for et tre måneders ophold for pigerne. For at undgå at miste for mange penge ved frafald, indrettede skolen betalingen således, at der blev betalt mest for de første måneder og mindst for den sidste måned i opholdet. Man sov på sovesale, og hvis man ville have tomands- eller tremandsværelse, så kostede det månedligt mellem 75 øre og 1,50 kr.. Der skulle betales særskilt for brændsel og for undervisningsmaterialer i form af hæfter, blyanter og penne. Bøger kunne lånes gratis.

Se billeder af Vestbirk Højskole

Fagene i 1908 var:

I Håndværkerafdelingen undervistes 4 timer dagligt i geometrisk tegning, frihåndstegning, projektionstegning og fagtegning. Håndværkerne måtte gerne deltage i højskolens almenoplysende fag: Historie, geografi, fysik, regning og skrivning.

Vestbirk Højskole omkring 1918. Kilde: højskoleelev Niels Thorhauges dagsbogsoptegnelser 1918-19. SAMs Højskolehistoriske Arkivs hjemmeside.

Vestbirk Højskole havde i perioden 1911-1920  sine velmagtsdage med 150-170 karle om vinteren og 100-120 piger om sommeren. Byggeriet og landbruget var i fuld funktion, og skolen havde en samlende betydning for egnens liv.  Man begyndte også at indføre ritualer, der blev til tradition. F.eks. en bødekasse, der skulle finansiere et 'sammenskudschokoladebord' - en skik, der først forsvandt i 1960. Der blev afholdt 'Rigsdagsvalg' - et prøvevalg omkring fastelavn - og elevbal. Ved valget vandt Venstre altid stort, mens de radikale og socialdemokraterne lå tæt på hinanden som nr. 2. Højre fik kun få stemmer. Efter Retsforbundets dannelse i 1919 fik dette parti også en betydelig opbakning blandt eleverne[iii]. Endelig blev der afholdt et årligt elevmøde den sidste lørdag og søndag i juni. Møderne fik stor tilslutning i 1920'erne og 1930'erne med 1000-1500 deltagere. Der blev også indstiftet et efterårsmøde med talere udefra, og hvor jubilarerne kunne mødes. I august, hvor der ikke var elever, blev skolen brugt til større foreningsmøder. Grønvald Nielsen gik af som forstander i 1920, men fortsatte som lærer på skolen frem til sin død i 1931. Det nye forstanderpar blev Kristen Nørgaard og Via Nørgaard, der købte skolen af Grønvald Nielsen i 1920.

Se Niels Thorhauges dagbogsoptegnelser fra Vestbirk Højskole 1918-19

Mindesten for Grønvald Nielsen 1857-1931, Vestbirk Højskole. Udført i 1932 af billedhuggeren Hansen Jacobsen (1861-1941) med indskriften:

FOLKEHØJSKOLENS YDMYGE TJENER

OG ILDFULDE TALSMAND

DET LIFLIGSTE SOLSKIN

FRA VUGGEN TIL BAAREN 

ER SMIL GJENNEM TAAREN

 

Kilde: Vejen Kunstmuseums hjemmeside.

Innovationer - krise og besættelse - præger højskolelivet

I 1928 fik skolen indlagt radio, og i 1920'erne der blev oprettet biografer rundt om skolen i byerne. Herved åbnede verden sig mere og mere - også for højskolen - idet der både med lyd og billeder nu kunne laves reportager fra store kulturelle og politiske begivenheder og udvikling af underholdningsindustrien. Der indførtes også sommerkurser, idet skolen i 1925 afholdt  '8 dage på højskole', som senere udvidedes til 14 dage. Hensigten var at få kontakt med bybefolkningen. Dette lykkedes, idet sådanne kurser fortsatte gennem hele skolens historie.

Selv om skolen havde oplevet en mindre nedgang i elevtallet under 1. Verdenskrig, så havde det ligget støt i mange år, men i slutningen af 1920'erne og i begyndelsen af 1930'erne begyndte elevtallet at falde drastisk. I sommeren 1933 var der kun tilmeldt 5 sommerpiger. Derfor blev dette hold aflyst. Det var selvfølgelig krisen, der var på spil. Landhåndværkerne var også ved at forsvinde, og det betød en nedgang i det samlede elevtal. Men så kom en ny gruppe på banen: De arbejdsløse. Her oplevede højskolen at blive en del af arbejdsløsheds-bekæmpelses-teknokratiet, idet den opdager, at kommunerne tvinger de arbejdsløse til at tage på højskole og derved kan overføre/pålægge udgifterne til deres understøttelse til staten. Men at modtage 'tvangsudskrevne' højskoleelever blev for meget for skolen, der sagde nej til at modtage sådanne, da det opfattedes i strid med Grundtvigs ånd. De arbejdsløse, der kom frivilligt, ville man gerne modtage. Men udmeldingen fra højskolen blev forstået som nej tak til arbejdsløse, og så kom der ikke flere.

Ved elevmødet i 1932 havde forstander Kristen Nørgaard  (som havde giftet sig med lærerinde Maren Andersen efter Vias død i 1928) lovet at rådføre sig med elevforeningens medlemmer, hvis der opstod planer om at afhænde højskolen. Højskolen blev da også afhændet til Frode Aaagard og Marie Schøler Aaagaard, der blev nyt forstanderpar og kom til at eje og lede højskolen i 14 år fra 1934 frem til 1948. De fik elevtallet stabiliseret, men på et meget lavere niveau end før. Håndværkerafdelingen blev bibeholdt indtil 1941. Men den store bygningsmasse var der ikke midler til at vedligeholde, og i 1936 blev den oprindelige bygning revet ned, og flere afdelinger blev efterhånden lukket af. Men den lille skare elever - 50-70 på vinterholdet og 13-15 på sommerholdet - fyldte ikke meget i de store sale. Det var også vanskeligt at fastholde en fast lærergruppe, og på sommerhøjskolen kom der nye lærere hvert år.

Da besættelsen kom, blev skolen i flere omgange beslaglagt som kvarter for tyske soldater og krigsfanger. Men selv i disse år blev der holdt højskole og forskellige elevarrangementer.

Højskolen efter krigen

I 1948 blev højskolen en selvejende institution, idet Aagaards solgte højskolen til denne, men beholdt landbruget selv. Der kom et nyt forstanderpar, Erik Dahlerup Pedersen og Elin Appel. Den kønsopdelte højskole blev nu ophævet, idet der på vinterholdet samme år kom både kvinder og mænd. Dette førte dog til streng justits med låste døre osv. Men skolen var meget nedslidt, og i 1949 kom der endnu engang et nyt forstanderpar, Siliam Bjerre og Ingeborg Bjerre, der var på skolen indtil 1963. De måtte konstatere, at skolen ikke ejede en brugelig sort tavle, og at bygningerne visse steder havde utætte tag. Der blev udstedt obligationer à 100 kr. Disse kunne også bruges som elevbetaling når som helst. De gamle elever blev opsøgt for at få dem til at købe obligationer, bestyrelsen samlede penge ind, og de lokale pengeinstitutter gav tilskud. Med 35.000 kr. kunne man nu begynde at få håndværkere ind til at reparere skolen. Højest prioritet fik elevværelserne og køkkenet. Så kunne man lukke et nyt elevhold ind i november 1949 på 36 unge. Senere på måneden blev der afholdt et åbningsmøde, hvor 500 mødte frem og glædede sig over, at der var kommet gang i højskolen igen.

 
Tre kvinder, som prægede Vestbirk Højskole gennem 54 år - også som 'forstanderkoner': Annelise Grøn, Ella Friis og Ingeborg Bjerre.

Højskoledagene startede med en gåtur et kvarter før morgenmaden, og kl. 8 samledes alle til morgensang i foredragssalen. Herefter gik eleverne til undervisning iflg. deres timeplan. Hver onsdag var der fælles foredrag kl. 17-18. Om søndagen mødtes alle i forstanderparrets private stue til morgensang. Herefter blev det annonceret, hvor der var gudstjenester i egnens kirker, og de fleste elever gik i kirke. Det varede vel til omkring 1960, hvor det begyndte at blive småt med kirkegangen fra elevernes side. Hver dag afsluttedes med et fælles kaffebord og en aftensang.

 
Sammenspil i 1969 på Vestbirk Højskole: Forstander Keld Friis på klarinet (anden klarinetspiller fra venstre), musiklærer Karen Bækbøl på tværfløjte (første fløjtespiller fra venstre) Kilde: Fra 'Vestbirk Højskole 1884-1984, side 94. Gruppen er placeret foran Troels Triers (1879-1962) værk fra 1917: Thyra Danebod anlægger Dannevirke - efter forlæg fra Lorenz Frølichs (1820-1908) radering fra 1855. (Fotoet er spejlvendt). Kilde: 'Vestbirk Højskole 1884-1984'.

Fra 1949 fik højskolen som den første højskole i landet en musiklinje, hvor man arbejdede med musikforståelse, hørelære, instrumentalspil og sammensang. Pioneren her var S. Neermann Jensen, der også udviklede sangen og satte den i relation til højskolens andre fag[iv].

Landbrugslinien fortsatte med undervisning i husdyrbrug, planteavl og regnskabsføring. I 1953 blev der oprettet en vævelinie. Fra 1958 blev der oprettet en ordblindelinie med ansættelse af en ordblindepædagog.

Gennem årene blev der holdt fast i korte kurser på højskolen - lige fra en enkelt dag til 8 og 14 dages kurser. Fra 1951 blev der afholdt 14 dages musikkurser om sommeren.

Skolen havde siden sin start som en egns-højskole holdt fast i månedsmøderne med spændende talere og godt kaffebord og fra 1950'erne og frem med underholdning ved musiklærerne og eget sangkor. Også amatørskuespil og danseaftener satte højskolen scenen for. Elevmøderne og jubilæumsmøderne fortsatte med stor succes.

Elevtallet steg, og skolen indførte såvel fem- som tre måneders kurser fra 1953, og det blev efterhånden et særsyn, at eleverne kun valgte et tre måneders kursus.

Højskolens elever ændrede sig fra at være landboungdom til at repræsentere alle samfundsklasser - en udvikling, der startede i 1950'erne og blev tydelig i 1960'erne. I 1971 lavede man en struktur med et seks måneders vinterkursus. Senere blev der etableret ét langt højskoleophold på syv måneder og korte sommerkurser.  Landbrugslinien blev nedlagt i 1950'erne, og man indførte forberedelseskurser til sygepleje og kontor-uddannelser. Studiekredse blev indført i 1960'erne som undervisningsform og nu undervistes der også i engelsk, fransk og spansk. 'Religion' blev omdøbt til 'livsanskuelse'. I 1970'erne faldt sprogfagene væk - bortset fra spansk - og foredrag blev der mindre af.  Eleverne havde nu også længere skolegang bag sig før højskoleopholdet, og ønskede fordybelse i stedet for et skema med mange fag i løbet af en dag. Emnearbejdet og projekter kom ind på højskolen. Fyraften lå ikke fast. Selvvirksomhed blev et nøgleord for skolens liv.

Musiklinien blomstrede, og 14 dages kurset om sommeren blev til to kurser og én uge med koncerter og foredrag med op til 100 deltagere.

Højskolen skulle ikke være for de unge blot. Fra 1961 afholdtes det første pensionistkursus eller ældrekursus, der snart fulgtes op af faste kurser hver sommer med op til 90 deltagere. Ligeledes kom der gang i vævekurserne igen på de lange kurser fra 1953-på sommerkurserne fra 1967. Vævekurserne ophørte igen i slutningen af 1980'erne. Fra 1972 kom der gang i pottemagerkurserne. I 1981 startede man på at udvikle alternativ energi på skolens område med vindmølle og solfangere. Denne linje varede i fire år, og 'Nordtankmøllen' kører endnu.

Forstanderpar var Keld Friis og Ella Friis 1963-1973. Herefter blev lærer, Jens Grøn forstander, og Jens' kone, Annelise Grøn, som også var lærer  på skolen, udgjorde sammen med ham det nye forstanderpar i perioden 1973-2003[v].

Den Fri Ungdomsuddannelse, som i 1993 blev initieret af undervisningsminister Ole Vig Jensen (R), og som eksisterede frem til 2002 fik stor betydning for Vestbirk og de unge, der brugte denne højskole som led i deres egen tilrettelagte uddannelse. Andre tiltag forblev på forsøgsplanet, eks. et forsøg på at udvide højskoleundervisningen til et samarbejde med erhvervslivet sammen med Brandbjerg og Engelsholm og Vejle Højskoler. Et andet et eksempel var et forsøg på at udvikle en musiklinje for andengenerationsindvandrere.

Jens Grøn[vii], forstander på Vestbirk Højskole 1973-2003. Her fotograferet i 2003 ved morgensangen eller forstanderforedraget med dronning Thyra som baggrund.

 
Her er Annelise Grøn samlet med sine højskoleelever om emnet, krop, kultur og bevidsthed

En linje om 'Krop, Kultur og Bevidsthed', initieret af Annelise Grøn, kørte i 10 år med stor elevdeltagelse - i enkelte år det største linjehold. Her lærte man om alternative behandlingsformer, urtemedicin, akupressur, zoneterapi etc.. Disse elever var ofte udadvendte og deltog med iver i alle højskolens områder - også i forstanderens timer i livsanskuelse, i morgensangen og i foredragene. De kontrasterede i nogen grad nogle af musikelever, der kunne være mere introverte og mere optagede af deres musik og karriereperspektiver. Mellem ægtefællerne, Annelise og Jens var der i planlægningen af denne nye linje diskussioner om, hvordan disse nye elever ville være som højskoleelever. Jens' forudfattede antagelse om dem som navlebeskuende og selvoptagede viste sig ikke at holde. Hvad der fik ham til at sige herefter:'Det bedste er at få uret!'

Annelise Grøn i forgrunden havde i 1990'erne igangsat sommerkurset: 'Oplev Islands natur og kultur til hest'.

Afslutningen

Vestbirk havde endnu to forstandere, Ole Kobbelgaard 2004-2005 og Lene Rikke Bresson 2005-2006, der blev den sidste, idet Vestbirk Højskole lukkede den 29. september 2006 pga. økonomiske problemer. Vestbirk Musik & Sportsefterskole købte i 2007 bygningerne, der i dag bruges til undervisning og kostskole for efterskoleelever.

Hver epoke i Vestbirk Højskoles historie er blevet båret af hårdtarbejdende mænd og kvinder, hvad enten de har arbejdet som forstanderpar, lærere, praktisk personale eller andet i skolens 122 årige historie. Når man læser forstanderes og læreres og andet personales fremstilling af deres virke på skolen, giver det genlyd af et stort engagement i højskolearbejdet. Også mange gamle elever har gennem årene berettet om deres behov for øgede kundskaber for at klare de voksende udfordringer inden for f.eks. landbrugserhvervet. Vestbirk Højskole har i sin vægtning af det faglige - hvad enten det var landbrug, musik eller forberedelseskurser til sygepleje og kontorfagene - stået meget stærkt på den faglige forberedelses- og opkvalificeringstradition gennem tiderne.

Men som skolens historie viser, så er man også som højskole afhængig af rammebetingelser i det omliggende samfund. Den folkelige vækkelse og politiske radikalisering på egnen, som bar skolens start, antog efterhånden andre former. Ved tiden for højskolens lukning var der små ungdomsårgange. Og selv ved nedsættelse af elevbetalingen kunne højskolen ikke fortsætte. Vestbirk vil dog altid huskes dels som en af landets betydeligste højskoler og dels som pionér på musikfeltet, hvor den havde 57 år med musik på skemaet og var et samlingssted for såvel amatører som professionelle inden for musik og sang.

December 2012

Illustrationer: De nævnte kilder samt fotografier stillet til rådighed af Jens og Annelise Grøn.