Af Erik Jacob Petersen
Brogården 1965
Ideen til Højskolen Brogården blev undfanget af to sekretærer i KFUM. Deres baggrund var denne forenings sociale arbejde. De ville bringe højskole-oplysning videre ud, uden at skolen skulle være for bestemte samfundsklasser. Deres baggrund gjorde, at de havde set, at industrialiseringens arbejdere ikke var naurligt orienteret i den retning, så derfor ville de begynde med at finde elever der. Før de startede søgte de gode råd hos erfarne højskolefolk som Arnfred på Askov og Thanning i Asperup. Gennem deres researcharbejde fik de to idemænd kontakt med større virksomheder. Jeg husker bl.a. elever fra brødrene Michaelsens maskinfabrik i Hedensted, fra en meget stor københavnsk entreprenør, fra forsvaret (dettes tilbud om støtte til anden uddannelse).
Indvielsen Indvielsen af højskolen indledtes med en gudstjeneste i Middelfart Kirke, for som Knud Mortensen, forstanderen, sagde i sin tale ved indvielsen: Vi kommer fra kirken! Hermed mente han, at skolens forståelse af den sociale forpligtelse havde rod i kristendommen. Dette betød ikke, at man nu ville lave en højskole med et særligt sigte, men en skole der ville bidrage med livsoplysning i et hidtidigt svigtet befolkningslag. Knud Mortensen og Børge Nielsens kendskab til industrivirksomheder gjorde det ligetil at begynde der med at vække interessen for og nytten af at komme på højskole.
Livsanskuelse Da der skulle bruges undervisere, kommer jeg ind i billedet. Skolen havde lige i begyndelsen kun råd til to heltidsansatte lærere, Knud Mortensen selv som forstander og Kurt Andersen, hvis baggrund var de grønne spejdere. Som undervisere i kunst, musik, sprog ansattes "løsgængere", hvoraf jeg blev den ene med faget "livsanskuelse". Jeg havde frit løb mht. emner, så - det må jeg indrømme - Grundtvig måtte dele pladsen med nogle af tidens guruer såsom Victor Frankl, Løgstrup, m.fl.
Venskabet På de lange kurser var der i begyndelsen en 20 elever. Jeg var med i seks år, men led mit Waterlou, da oprørsånden fra 68 satte ind. Dette med rundbordspædagogik var ikke min kompetence (her manglede den pædagogiske oplæring og erfaring) så i 1970 ophørte jeg på skolen. Venskabet med forstanderparret, Knud og Sonja Mortensen, fortsatte lige til deres død. De var to mennesker, som brugte alle deres kræfter og tid på skolen, så den fik fremgang. Det er en skam, at skolen nu er et kursuscenter. Den havde fortjent bedre. Man nok kan sige, at tanken om at få medarbejderne fra industrien på højskole måske var udtænkt for snævert, men tanken var rigtig, og skolen blev en almindelig folkehøjskole. Tanken var helt i tråd med Den Gamles ønske om at opdatere bønderne til at tage del i folkelivet.
April 2013
Foto: Elin Jensen