Af Nina Swartz Petersen Den 3.november 1948 begyndte mit allerførste møde med Den udvidede Højskole i Haslev. Jeg havde indmeldt mig som elev på Vinterhøjskolen den 3.november - 30. marts 49. Da jeg første dag trådte op ad hovedtrappen, var jeg absolut ikke vidende om, at denne højskole skulle blive mit senere livsvirke - min livsgerning i næsten et halvt århundrede.
Denne højskole (citat fra programmet) "er først og fremmest en folkehøjskole, d.v.s. en skole, som på kristen grund søger at oplyse og vække dansk ungdom og vække og dygtiggøre den til at leve et rigere menneskeliv med øje for alt, hvad Gud har skabt. Skolen vil gennem sine forskellige kurser, give hjælp til elever, som midt i deres kald og stand vil gøre en gerning i det samfund, vi lever i, eller i det frivillige ungdomsarbejde, menighedsarbejde og børnearbejde.
Skolen har fra sin begyndelse været søgt af en del unge, der ønsker at gå på seminarium, gå ind i børneforsorgen eller uddanne sig til sekretær i KFUM eller K, missionær eller soldaterhjemsarbejdet "
Mit personlige ønske m.h.t. opholdet var at uddanne mig til idrætsinstruktør eller sekretær.
Nina Swartz Petersens gymnastikhold 1950. Hun går selv bagerst t.h.
Et dejligt højskoleophold Vi var 126 elever denne vinter. Den første dag gik med stileskrivning omkring emnet: "Verdenssituationen i dag". Det var et svært emne. Mange af de mandlige elever var jyder og kom lige fra "ploven og ind på skolebænken". Om eftermiddagen var der diktat. Dette var for at fordele de 126 elever i 6 danskklasser. Om aftenen var der flot velkomstfest, hvor de 10 lærere præsenterede sig på en munter måde, fint kaffebord og aftenandagt, som for øvrigt blev holdt hver aften, ligesom der også hver morgen var morgenandagt. Dette hørte med til højskolens hverdag. Man skulle melde sig til enten højskoleafdelingen eller menighedsafdelingen. Sidstnævnte var bl.a. med fagene: bibelkundskab, menighedskundskab, troslære, etik m.m. Skolen tilbød også gymnastikleder uddannelse, som dengang hed delingsføreruddannelse med 10 ugentlige timer, som jeg naturligvis var med til.
Det blev et utrolig dejligt højskoleophold med skønne timer, dejlige og dygtige lærere som Axel Nielsen, Zeuthen, N. Pedersen (kaldet Solskinspedersen) og såmænd også navnkundige Bartholdy m.fl.
Ordensreglerne var følgende:
De "røde" timer følges af alle (dansk, samfundslære, bibelkundskab og foredrag). De øvrige fag er frivillige. Man møder præcis. Fritagelse for fag aftales med forstanderen.
Læsetiden er daglig 19.30 - 21.00 på bibliotek og værelser. I den tid er al støjende adfærd ikke tilladt. Det forventes, at tiden udnyttes til stilhed og læsning. Gymnastiksalen må ikke benyttes efter kl. 19.30.
Aftenandagten er kl. 22.15. Efter denne forlader gæster skolen, og eleverne går til deres værelser. Kl. 23.00 slukkes lyset på gangene, og der skal være absolut ro.
De unge mænd må ikke færdes på pigernes afdeling - og omvendt.
Praktiske oplysninger:
Vi vil gerne hilse på jeres gæster. Gamle elever spiser gratis en dag. Andre gæster betaler 6.50 kr pr dag. Betalingen erlægges til oldfruen.
Rengøringen: Eleverne holder deres værelser rene. Håndklæder og lign. må ikke hænge ud af vinduet eller på stormkrogen. Når vinduet lukkes haspes begge kroge.
Strygning: På værelserne er forbudt, ligeledes radio og elektriske apparater af enhver art (kogeplader, dypkoger m.v.). Der er en kogeplade på hver gang! Varmt vand til the eller kaffe bliver fremsat kl. 14.50.
Udlån af porcelæn til brug på værelserne finder ikke sted.
Aviser og blade bringes på plads efter brugen og må ikke fjernes fra dagligstuen. På biblioteket gælder særlige ordensregler. Man må ikke ridse i borde eller skrive i skolens sangbøger.
Musikinstrumenter må kun benyttes i tiden 7.00 - 7.30, 12.00 - 14.00 og 18.30 - 19.30.
Med årene blev disse ordensregler selvfølgelig ændret for at tilpasse sig moderne tider - men reglen om forbud mod alkohol og dans på skolen var gældende ind i 60erne.
Der var også en underlig regel, nemlig dette at de unge mænd fik gjort rent på deres værelser en gang om ugen - men ikke pigerne! Også mærkeligt at i spisesalen var der hvide duge på pigernes borde, men ikke på mændenes. Og "selvfølgelig" sad pigerne og de unge mænd i hver sin halvdel - ligesom i foredragssalen. Altså ikke blandet.
Vi oplevede mange spændende ting. Skønne udflugter til Domkirken og Synagogen i København, tur til kolonien Filadelfia, kirketur til Ringsted, Sorø, Bjernede, Fjenneslev og tur til Lund i Sverige.
Lærerne opførte et par gange læsestykker af Kaj Munks dramaer. Tidligere elever mindes med megen glæde adventstiden på højskolen. Hver søndag aften tændtes adventslyset på den kæmpestore adventskrans på "Rådhuspladsen" i den store indgangshal - og 100 eller flere stod der og op ad trappen og sang advent ind. Højtideligt og festligt.
Lærerne fra venstre forstanderparret Käthi og Johs. Magelund, Mogens Zeuthen, Nina Swartz, Axel Nielsen og N.P. Pedersen i 1950
"De skal være højskolelærer" Efter et par måneder blev hver eneste elev kaldt ind til forstander Johs. Magelund til en personlig samtale. Da det blev min tur, blev jeg bl.a. spurgt om, hvad jeg skulle efter endt ophold. "Jeg ved det ikke" svarede jeg "men jeg vil ikke tilbage som ekspeditrice i slagterforretning". Det havde jeg været i 5 ½ år. (bl.a. ekspederet Karen Blixen i forretningen i Rungsted Kyst). "Jeg ved, hvad De (vi var De´s dengang) skal. De skal være højskolelærer, Nina Swartz - det vil De netop være egnet til !" Ja, Magelund sagde det, som var han Vorherres ceremonimester.
Jeg fulgte forstanderens ord og blev højskolelærer i 46 år.
Og forstander Magelund hjalp mig rigtig meget med videreuddannelse. 5 måneder på 2.års holdet på Snoghøj gymnastikhøjskole med fantastiske ledere som Jørgen Abildgaard og Anna Krogh, Solveig Bording og lille Marie m.fl. Jeg lærte utrolig meget den vinter. Vi var 20 på 2.års holdet og 100 på 1.års holdet. Vi var meget ofte oppe at undervise og fik velment og dygtig kritik.
1.maj 1950, 22 år gammel, kom jeg tilbage som gymnastiklærer på Den udvidede Højskole. Det gik så godt, at Magelund ville fastansætte mig blot med andre fag end gymnastik som hovedfag. Derfor foranledigede han, at jeg kom ind på Danmarks Lærerhøjskole uden at jeg havde nogen seminarieuddannelse. 13 ugtl. timer i litteratur med lærere som Oluf Friis, professor Ejnar Thomsen m.fl. Litteratur med laboratoriearbejde, 1890ernes lyrikere, nordisk litteratur og stemmedannelse. Det var meget lærerigt med disse fag fra 1950-51.
Og den 15. juli 1951 blev jeg fastansat på "min" højskole med fagene: delingsføreruddannelse, litteratur og senere folkedans. Det blev en spændende tid for mig, men også år, hvor jeg måtte "stå på tæerne".
Eleverne var utrolig søde og meget nemme at undervise. Ingen disciplinære problemer. Vi var jo jævnaldrende. Måske derfor!
De unge i 50érne var meget høflige, næsten for meget. Ja, de var såmænd lige ved at rejse sig op, når læreren trådte ind ad døren om morgenen. Der var en utrolig modtagelighed af stoffet - aldrig protester eller modvilje. I mine ganske unge år oplevede jeg ungdommen som uhyre lærevillig, altid parat til at tage imod og interesseret i at engagere sig i faget.
I 1953 kom den store globetrotter og rejseleder i dansk gymnastik og folkedans Erik Flensted-Jensen på besøg på Den udvidede Højskole. Han viste film og holdt foredrag om sine rejser bl.a. rundt i USA og andre steder i verden. En samtale med ham bevirkede, at jeg kom med på hans rejse Jorden rundt i 1954-55. Forinden havde han selvfølgelig spurgt på Snoghøj om mine evner dertil.
Denne rejse gav mig naturligvis mange plusser for mit videre virke som højskolelærer i Haslev.
Som ung ugift lærer boede jeg midt blandt eleverne. Det gav mig en helt naturlig omgang og trivsel sammen med dem. På delingsførerkurset kom vi tæt på hinanden. Det var 10 ugtl. timer med såvel praktisk gymnastik som teori. Som regel en 20 - 24 elever på holdet. Skønne timer og de unge var meget nemme at omgås. Meget ivrige efter at lære.
At bo midt blandt de næsten jævnaldrende elever gav også anledning til mange fortrolige samtaler og diskussioner.
Eleverne i 50érne og 60érne var også meget villige til at hjælpe med alt det praktiske, der hører med til et højskoleophold - ikke mindst ved de årlige elevfester, hvor "gamle" elever strømmer til højskolen - helt op til 500 deltagere. Eleverne gav en hånd med i alt praktisk arbejde, lige fra kartoffelskrælning som til at pynte op overalt på højskolen. Ingen klagede over, at de skulle gøre praktisk arbejde i stedet for at få undervisning. Store dramatikstykker, gymnastik- og folkedanseopvisning øvede de med stor begejstring.
Lærerkollegiet Herman Meier Andersen, Axel Nielsen, Christian Bartholdy, Frk. Busch, forstanderparret Johs. og Käthi Magelund, Nina, Elfrida Pagh Petersen, Else Marie Bjerrum, Dr. Weber og N. P. Pedersen i 1956.
Festlige dage Som ugift lærer og boende på skolen gennem 8 år blev man også næsten optaget i forstanderens familie. Jeg var med til deres familiefester og kom ofte i forstanderboligen og var tæt på alle i familien.
Det blev lidt anderledes, da jeg blev gift med Poul Willum, og vi flyttede i eget hus lidt borte fra højskolen. Den helt nære kontakt med eleverne var ikke, som da jeg boede iblandt dem. Og dog! Hvilket menneske oplever, at 100 - 120 unge elever traver kl. 7.00 om morgenen 1 - 1 ½ km. for at vække deres højskolelærer med morgensang og trompetspil på hendes fødselsdag. De gjorde de, da jeg fyldte 40 år, 50 år og 60 år. Det er vist kun Dronningen og så en højskolelærer, der får den oplevelse.
Fra årene 1970 - 80 var der nok noget af en forandring i de unges væremåde. En vis skepsis eller modvilje; ikke aggressivitet, men mere spørgsmål om en anden løsning på visse problemer eller opgaver. Hippie-kulturen eller "Thylejren" var ikke det vore unge elever hyldede. De fleste kom stadigvæk fra Indre Missionsprægede miljøer eller KFUM og K hjem.
Når vi på hvert vinterhold havde besøg af 10-15 teologistuderende fra Pastoralseminariet til debat, gik bølgerne ofte højt. Det var ikke alt, hvad teologerne kom med, som eleverne kunne acceptere. Emnerne var alt omkring eksistentielle spørgsmål i livet. Det var fine aftener.
Den gang blev mange af eleverne fra Den udvidede Højskole selv teologistuderende eller tog på lærerseminarium - eller tog hjem for at overtage gården.
Det var også sidst i 1970-erne at vore elever gav anledning til, at der i undervisningen blev færre foredragstimer og mere studiekredsarbejde. I flere af fagene fik eleverne medbestemmelse om emner og tilrettelæggelse af undervisningen. Man ønskede med andre ord at være med til at lave skemaet og noget af dagsrytmen. Den daglige rengøring med en time ugentligt blev også vedtaget - og der var absolut ingen kritik af det.
Litteraturtime ved Nina Swartz Petersen
Fire forstandere Når man har været lærer på en højskole i 46 år, har man også oplevet skiftende lærere og forstandere.
I min tid oplevede jeg 4 forskellige forstandere med hver deres særpræg og ledelsesform. Den første, Johs. Magelund, var meget autoritær. Vi var alle De´s. Efterhånden blev det dog til at man sagde du til hinanden.
Men reglerne skulle overholdes. Det var bortvisning, hvis en ung mand opholdt sig på en piges værelse. Kun to gange i vinterhalvåret blev "jerntæppet" revet væk. Sidste søndag før juleferien og sidste søndag inden kursusafslutning. Og den søndag kan det nok være, det gik løs. Over alle grænser!
Johs. Magelund var en meget dygtig og afholdt forstander (fra 1948 til 1966). Han havde stor empati og kunne altid se mulighederne hos eleverne.
Kristian Buhl var min anden forstander. Han ophævede reglen om forbuddet om adgang på hinandens værelser. Dog ikke efter kl. 23.00. Da skulle man være på sit eget værelse. Det var også i Buhls tid, at kursustiderne blev ændret med en vinterskole fra 3. januar til 31. marts og efterårsskole fra 3. august til 20. december. Endvidere var det i 70-erne, at de store rejser blev indført. En rejse til Rom i stedet for til Sorø og Ringsted m.v.
I disse år blev skolen udbygget med en ny spisesal, foredragssal og den store elevfløj med 40 moderne værelser samt fire selvstændige lærerboliger. Det var alt sammen spændende at følge med i.
Det var gode tider med stort elevtal, men i slutningen af 70-erne kunne an mærke en nedgang i elevsøgningen.
Kristian Buhl var også en dygtig forstander og kompetent administrator og leder af de store byggeriet i 1970-erne. Desuden var han aktiv i livet udenfor skolen - således sad han i Haslev menighedsråd og i FFD´s bestyrelse.
I 1980 kom "min" tredje forstander, Ivar Brændgaard. En stor forandring i skolens ledelse var, at forstanderens kone, Karin, ikke ville være oldfrue, som de andre forstanderfruer havde været. Karin havde en stilling som ergoterapeut og var altså ikke engageret i arbejdet på højskolen. Det var nyt, men vi vænnede os jo til det.
En anden stor forandring skete med Ivar som leder. Nu skulle lærerne ikke mere have to måneders ferie, nu skulle vi have sommerkurser. Ikke bare et sommerkursus, nej det blev til 4 - 5 forskellige kurser: Kreativ kursus, ældrekursus, litteraturkursus, slægtsforskningskursus, og bl.a. et, der hed "Højskolepust". Det var beregnet for folk, der havde været på højskole før. Der skulle være både en biskop og en minister blandt foredragsholderne på dette kursus. Det blev nogle rige dage, hvor jeg havde den glæde at være praktisk leder samt et enkelt foredrag.
Vi havde dejlige ture til Karen Blixens Rungstedlund, Martin A Hansens Stevns, Grundtvigs Udby og gravplads i Køge Ås. Altid havde vi også en sen aftentur ud til skoven, hvor vi kl. 23 - 24 stod omkring "Navnebøgen" og sang skønne aftensange. Sluttede med "Dejlig er jorden". Det var stjernestunder!
Ivar Brændgaard var også en herlig forstander med mange fine ideer og indslag. Han rejste meget rundt som foredragsholder og var gennem en årrække leder af KFUM & K´s landslejre.
Den sidste forstander i min tid var Niels Christian Koppelgaard fra 1988 - 1997.
Bygningen af den store idrætshal var noget af det første, der skete i Niels Christians tid. Og rejserne var blevet forandret fra Rom til andre steder som Prag, Paris, Island og senere til USA.
Sommerkurserne havde stor fremgang. Især de kreative kurser med bl.a. silketryk, patchwork, kurvefletning, acrylmaling, slægtsforskning, lær at digte med flere.
Niels Christian var en medlevende, dygtig og afholdt forstander, der lagde stor vægt på samarbejdet mellem elever og lærere.
Mange kolleger Gennem mange år har der selvfølgelig været mange kolleger. Jeg kan ikke nævne dem alle. Men nogle af dem, der har præget skolelivet i mange år er Holger Arnbjerg, Jens Erik Holm, Frode Jensen, Birgit Pathuel, Steen Friislund og senere Kirsten Friislund, Johs Kühle, Jørgen Villadsen, Arne Andreasen, Henning Nørhøj, Erik Boye, Poul Wemmelund, Axel Nielsen m.fl.
For at en højskole kan fungere kræver det et dygtigt praktisk personale. Her havde vi i mange år trekløveret Karl, Kaj og Kunø. De passede alt det udvendige. Og maden skal også være i orden. Her havde vi i mange år den legendariske madkunstner Elna Hjort Jensen. Som sekretær på højskolen havde vi bl. a. Else Moesgaard, Magda Christensen og Kaj Ove Steffansen som i mange år tog vare på al kontorarbejde såsom regnskab, elevindbetaling, kurserne og meget mere. Nævnes skal også uforglemmelige oldfrue "tante Anna", som med fantastiske evner styrede hele personalestaben. Det blev gjort med myndighed og kærlig hånd i over 35 år.
"Hvem er jeg egentlig?" Som højskolelærer gennem 46 år kan jeg ikke lade være med at nævne, at højskolens anliggende altid har været: Hvad skal jeg stille op med mit liv? Hvordan skal jeg leve det? Hvilken betydning har det? Hvad er et væsentligt liv? Hvem er jeg egentlig?
Karen Blixen siger i fortællingen "Peter og Rosa" : "Vi må forstå at leve vort liv, som det har været Guds mening, vi skulle".
Personligt har jeg fået den enestående gave, at jeg har fornemmet og følt, at det var højskolelærer, jeg skulle være. Et rigt og fantastisk liv, blandt dejlige mennesker, unge som ældre på verdens bedste arbejdsplads.
Foredragssalen med karlene forrest og pigerne bagerst 1955
Februar 2013
Fotografier: Udlånt af forfatteren